Et godt grundlag for vidensdeling
Denne side hører til temaet 'Vidensbaseret arbejde og 'Praksisbaseret viden'.
"Du skal vide, hvad du gør." Så enkelt kan det siges, men vidensbaseret praksis kommer ikke af sig selv.
Vidensbaseret praksis er, når praksis kan fortælle hvad man gør, hvorfor man gør det, og hvad kommer ud af det.
I virkeligheden har praksis meget viden, men får ikke sagt det - og bliver derfor ikke hørt. Skal denne viden italesættes er ledelsens rolle afgørende.
Ledelsen skal håndtere en række beslutninger, hvis den vil skabe rammer om en vidensbaseret faglige indsats.
Disse beslutninger er meget ofte ikke truffet.
Tænk på 'Videnbasering' som en del af kerneydelserne, der skal organiseres på linje med andre faglige kerneydelser.
Det betyder først og fremmest at vidensbasering skal have en post i budgettet, på linje med fx. personale-uddannelse.
Ofte vil den lokale ledelse ikke kunne hente beslutningsstøtte fra deres top-ledelse omkring den lokale vidensbasering, da top-ledelsen kun har ønsker, men heller ikke har en ledelsestrategi omkring vidensbasering.
Denne side er en forberedelse til et projekt omkring ledelse af vidensbaseret arbejde.
Den er knyttet til Vidensbaseret arbejde, Værktøjer til viden og OffentligLedelse
Indholdsfortegnelsen er link til de enkelte afsnit.
Nyheder
De tre fundamentale resultater af god ledelse:
Der er mange måder at lede på, men fælles for den gode ledelse er dens evne til at opnå følgende tre resultater:
- En fælles retning
- En koordineret indsats
- Den fornødne energi
Disse opgaver skal også løses, når opgaven er vidensproduktion.
Læs mere om resultatorienteret ledelse her.
Hvad er vidensbaseret arbejde?
Men.... måske skulle jeg lige fortælle, hvad jeg taler om...det vidensbaserede arbejde.
Vidensbaseret arbejde er et godt samtalekøkken
Der er megen diskussion om implementering af evidensbaserede metoder i praksis. Appetitten er ikke altid overvældende. Man skal nemlig ikke give bagerbørn hvedebrød. ??? Der laves nemlig allerede meget vidensbaseret praksis i forvejen. Det bliver nemt forkastet, når man taler om vidensbaseret metode. Måske ville man komme anderledes fra start ved at få opdaget, formuleret og udnyttet den viden, der findes allerede. Måske bliver man først vidensforbruger, når man er blevet videnskaber. Hvordan træffes den beslutning?
I det følgende bruger jeg billeder omkring mad - næring til at belyse mine tanker omkring vidensbasering. At arbejde vidensbaseret er udtryk for at en arbejdsplads investerer i at gøre viden til næring på arbejdspladsen. Det er fx.
- En beslutning om at afsætte ressourcer til planlagt og systematisk videnskabelse.
Det svarer til en beslutning om at indrette et køkken med tilhørende spisebord, som skal kunne forsyne medarbejderne med gode nærende måltider. Der skal afsættes ca. x % af et budget til vidensproduktion, hvis det skal batte.
- En løbende produktion, hvor nogen kan metoderne, kan igangsætte og vedligeholde.
Erfaringerne viser, at det kræver investering i en kok, der har færdigheder i at lave mad til mange mennesker, sammensætte en menu og servere retterne indbydende. I praksis anbefaler vi, at uddanne praktikerne med vidensbasering som særlig interesse. De ved bedst, hvad der smager godt. Disse praksisforskere skal bruge 1-2 dage om ugen til vidensbasering.
- Et engagement så alle deltager i planlægning af menuen og tilberedelse af retterne.
Det skærper appetitten, hvis man selv er med til at vælge, hvad der skal på menuen. Det øger forståelsen for køkkenarbejdet, hvis man selv er med i en del af processen fx. dataindsamlingen.
- En anvendelse til læring, dialoger og udvikling
Madlavningen skal indrettes så der løbende bliver serveret forskellige større eller mindre retter, der svarer til sulten. En lækker servering og godt selskab betyder meget. Det er vigtigt, at man en gang imellem inviterer gæster.
I det følgende har jeg formuleret nogle spørgsmål, som ledere skal have svar på, hvis de vil udvikle en vidensbaseret arbejdsplads.
Hvordan producerer ledelsen fælles retning i vidensbaseret arbejde?
- Er de ydre rammer kendt?
- Hvad SKAL vi dokumentere? Hvilket ansvar har vi for vidensudvikling?
- Hvad kan vi allerede? Hvad kan vi ikke?
- Hvad vil vi? Hvordan vil VI definere. hvad vidensbaseret arbejde er?
- Fokusering: Hvilke spørgsmål vil det gøre mest nytte for organisationen og dens interessenter at få svar på ?
- Hvad skal vi vidensbasere næste år? Se Et program for udvikling og vidensbasering
Hvordan produceres koordination i vidensbaseret arbejde ?
Vidensbasering kræver allokering af de nødvendige ressourcer.
- Hvordan skal vidensbaseringen være organiseret?
- Hvilke roller og hvilken ansvarsfordeling?
- Hvilke redskaber og metoder har vi til rådighed?
- Hvilke kvalifikationer skal aktørerne have og hvordan kvalificeres de? (Både producenter og aftagere)
- Hvordan samarbejder vi med andre ?
Hvordan produceres energii vidensbaseret arbejde?
Vidensbasering skal bidrage til udviklingen, men det forudsætter, at der er en udvikling! At der er metoder til udvikling.
Resultaterne fra vidensbasering drukner let i de mange andre udviklingskrav, der kommer alle andre steder fra. Hvordan kan man sikre den sin egen plads i udviklingen. Anvendelsen af forandringshjulet er muligvis en mulighed.
- Hvilke succeskriterier for vidensbaseringen ønsker vi?
- Hvordan viser vi opmærksomhed omkring arbejdet med vidensbasering?
- Hvordan udnytter vi vidensbaseringen til udvikling?
- Hvilket budget har vi til vidensbasering - uden budget bliver det ikke en kerneydelse.
Målbare resultater af vidensbasering
Der kan opstilles tre overordnede succeskriterier for om man er igang med at lave videnskabende arbejde.
Med dem kan man lave løbende vurderinger af, om man får det ønskede ud af sit videnskabende arbejde ved at vurdere på nedenstående indikatorer:
- Dokumentation af metoder og resultater til rekvirenter – det social faglige regnskab
- Kompetenceudvikling via dialoger og læring mellem aktørerne
- Forsøg og udviklingstiltag
Hvordan kommer vi igang med videnbasering?
Mange arbejdspladser har haft gang i forskellige former for ydrestyret dokumentation - projekter, resultatmåling, kvalitetsikring. Vidensbasering medfører, at man skaber en organisering, der løbende sikrer tilførsel af lokal viden til arbejdet. Igangsætning kræver altså en ledelsesbeslutning og en fastholden.
Det skal tænkes som en langsigtet plan.
Det kan lang tid, at få en metode indarbejdet så den giver det fulde udbytte for de involverede.
Man skal prøve sig frem
Det er del af planen, at finde den form, der passer til arbejdspladsens kultur, men man skal vælge at starte et sted.
Man skal gå til det.
Det er li'som at spille til klaver eller spille badminton. Man får øvet sig mere, hvis man går til det. Man kan lære af andre og det styrker moralen. Erfaringerne fra de videnskabende netværk viser, at man bliver bedre af at vidensbasere sig arbejde sammen med andre. Jeg har planer om, at etablere særlige netværk for ledere omkring vidensbasering.
Vidensbasering lykkes når.....
- Personale nok - mindst 1+1 personer, der har en særlig opgave
- Aftaler om tid og ressourcer
- Udvikling af metode-, projekt-, og rollekompetencer
- Aftale om organisering
- Aftale om ledelsens opbakning
- Aftale om opmærksomhed fra andre
- Deltagelse i netværk /ekstern støtte
og når man finder den rigtige platform
Fox, Martin & Green, 2007 giver gode råd til praksisforskere:
- Styr på egne projekter
- Skab forandring – vær resultatorienteret
- Accept af andres skepsis
- Fokuser på det lokale
- Hold fast i den lille skala, der gør en forskel
- Vær åben om dilemmaer og bias
- Reflekter over egen rolle
- Vær opmærksom på magtforhold
- Skaf intern og ekstern støtte
Top
Kvalitetskrav til vidensbasering
Alle metoder og koncepter til vidensbasering bør kvalitetsvurderes både i forhold til deres positive egenskaber OG deres mulige bivirkninger. Morten Greve og jeg udvikler på et skema, der kan anvendes til vurdering af resultatmålinger. Det kan downloades i version 2.0 udgaven her: Kvalificering af resultatmåling v 2.0.doc
- Er en integreret del af hverdagens rutiner
- Gør nytte for de, der samler og leverer oplysninger
- Har fokus på individuelle målsætninger og kerneydelser
- Omfatter både behov, metoder og resultater
- Benytter anerkendte/afprøvede metoder
- Respekterer flere perspektiver
- Sker på flere ambitionsniveauer
Vær opmærksom på sundhedsfarlige tilsætninger
Det må være en regel at alle metoder og koncepter til vidensbasering kan gøre rede for mulige bivirkninger og hvordan der evt. er korrigeret for dem.
Gode metoder sikrer at der fokuseres på såvel ressoucer og problemer på en måde, så blikket åbnes for nye veje. Ukyndig omgang med visse metoder fx. funktionsbeskrivelser og behovskortlægninger kan have den virkning, at den fokuserer på brugernes problemer.
Gode metodebeskrivelser fastholder at metode bliver en umærkelig del af indsatsen, faren er, at metoden overtager styringen.
Fokus på resultater skaber opmærksomhed og succesoplevelser på alle de betydningsfulde resultater. Resultatmåling kan fiksererer indsatsen på områder, hvor der måles. Dermed overses måske andre ligeså vigtige resultater af indsatsen.
- Indikatordressur:Når man måler noget skaber det fokus på det, man måler. Hvis man måles på visse standarder vil det være naturligt, at leve op til disse standarder. Målesystemet vil på denne måde i sig selv kunne føre til ændringer i organisationen.
- Fokusflytter
God vidensbasering fastholder fokus på kerneydelserne.
God vidensbasering er en nyttig del af den samlede indsats og opleves ikke som noget ekstra eller noget udenfor. Forkert grebet opleves det som en tidsrøver, der tager ressourcer fra brugerne.
God vidensbasering giver de involverede en oplevelse af øgede kompetencer. Gøres det forkert oplever de involverede sig sat under mistanke, kontrol og umyndiggørelse.
God vidensbasering sætter relevante resultater til debat på det politiske niveau. Går det galt bliver vidensbaseringen misbrugt i den politiske debat og motivationen for at skabe vidensbasering forsvinder.
Debatten om vidensbasering
Der er rigtig megen debat om fordele og ulemper ved dokumentation. Læs f.eks. artiklen af Lone Bjørn Madsen og Sinne Højer Mathiasen "Dokumentation: Hvordan og med hvilke effekter?" her.
Vidensbaseringens etik
- Viden skal gøres synlig og udvikles.
- Viden skal findes i former, der kan deles af alle aktører.
- Viden skal fokusere på kerneydelser.
- Vidensproduktionen skal i sig selv støtte kerneydelserne.
- Utilsigtede virkninger skal erkendes og diskuteres.
Top
Vil du have yderligere inspiration
Mere om vidensbasering
Top
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.