| 
  • If you are citizen of an European Union member nation, you may not use this service unless you are at least 16 years old.

  • Finally, you can manage your Google Docs, uploads, and email attachments (plus Dropbox and Slack files) in one convenient place. Claim a free account, and in less than 2 minutes, Dokkio (from the makers of PBworks) can automatically organize your content for you.

View
 

Boliglotteriet

Page history last edited by Knud Ramian 3 years, 9 months ago Saved with comment

 

Længst muligt i eget hjem - alderdommens store lotterispil.

 

af Knud Ramian, psykolog

 

Indsatsen for ældre betyder meget for vores opfattelse af velfærdsstaten. Er det i virkeligheden lotteri at satse på det offentlige. Måske kan vi ikke længere regne med at det offentlige kan klare opgaven alene. F.eks. kan vi ikke regne med at der bygges boliger nok til de kommende ældre. Vi skal blive bedre til at klare os selv, og det medfører måske at vi skal flytte. I dag flytter flere og flere ældre af lyst og gør de det rigtigt slipper de også for at flytte af nød.

Målsætningen "Længst muligt i eget hjem" har længe været mottoet, plejehjemsbyggeriet er blevet stoppet, plejehjem er blevet nedlagt, og der er blevet eksperimenteret med udviklingen af de nye ældreboliger. Ældreboligerne var tænkt som boliger, man kunne flytte til i en tidligere alder og dermed undgå den sidste flytning til plejehjemmet. Mange må i årevis vente i køerne til en ældrebolig, der er ikke plads når man har lyst - der er kun plads til de svageste. Antallet af ældreegnede boliger stiger, men det kan ikke følge med udviklingen i behovet. Lige siden ældrekommisionen skrev sin rapport i 1982 har det imidlertid været klart, at det ville være en uoverkommelig opgave for samfundet at bygge sig ud af behovet for ældreboliger. Vi kan ikke regne med, at samfundet via nybyggeriet alene kan forsyne os med de boliger, vi får brug for som gamle - ligegyldigt hvordan vi stemmer til kommunalvalget. Ingen har da heller lovet faste maksimale ventetider til ældreboligerne. Der er dog en mulighed - vi kan tage sagen i egen hånd. Vil vi være sikre på at have en god bolig i alderdommen, blive længst muligt i eget hjem - må vi skaffe os den selv. Og vi må langt hen ad vejen finde boligen i den eksisterende boligmasse. Vil vi bo længst muligt i eget hjem, betyder det for mange os, at vi må flytte!

 

Det er et lotteri

Der er stadigt flere ældre, der spørger sig selv om, de skal flytte. De har stillet sig det forkerte spørgsmål! Sagen er ganske vist at kun få procent af de over 60 årige, flytter i løbet af et år. Men i løbet af 30 år bliver det faktisk til en del flytninger. Ca. 30 % af de over 70 årige er flyttet for at lette tilværelsen i alderdommen. Hertil kommer alle dem, der er på plejehjem. Flertallet af husstande vil i fremtiden opleve en flytning efter 60 års alderen. Det rigtige spørgsmål er derfor i virkeligheden: Hvornår skal vi flytte?

Det er et af livets vanskeligere spørgsmål, som mange derfor ikke svarer på. Heller ingen ekspert kan afgøre, hvornår det er bedst at flytte. Vi ved, at de fleste stadig først vil flytte, når de er nødt til det, men ingen kan vide, om det sker, og hvornår det sker. Det er rent lotteri. Fordelen ved ikke at svare på spørgsmålet er, at man kan håbe på, at problemet løser sig selv - at man dør før nødflytningen bliver aktuel. Det passer måske godt til de mange mænd, der dør tidligt. De efterlader til gengæld deres enker i en boligsituation, der kan blive ret umulig. Risikoen er indlysende. Mange midaldrende har set deres forældre sidde i en umulig bolig, som de ikke ville forlade, og hvor den sidste flytning ikke blev morsom. Der sidder i dag tusindvis af enlige ældre indspærret i deres boliger på grund af dårlige adgangsforhold. Det bliver ikke bedre for de mange kommende parcelhusenker, der vil sidde med alt for store haver, huse der for alvor er kommet i vedligeholdelsesalderen, upraktiske indretninger, nærbutikker der i stort tal forsvinder og giver stadigt længere afstand til indkøbsmuligheder og andre servicetilbud. Man kan blive spærret lige så meget inde i et parcelhus som på 4.sal uden elevator. Sidder man i den situation, skal der ikke meget til før læsset vælter i bogstavelig forstand. Der registreres årligt 2.000 faldulykker i de ældres hjem, og det er kun dem, som fører til hospitalsindlæggelse. Sygehusene er fyldt med ældre kvinder, der har brækket lårben efter ulykker i disse hjem. I sådan en situation, når der hurtigt skal vælges mellem halvdårlige løsninger, skrumper valgmulighederne ind. Værdigheden går nemt fløjten, når det er blevet for sent, for uoverkommeligt og for farligt at flytte.

 

Vil du ikke være med i lotteriet

De, der ikke vil spille med i lotteriet og hælde deres hoved til den offentlige omsorg, har en anden mulighed. De tænker sig om og træffer nogle valg. Enten gør de noget effektivt ved deres nuværende bolig, eller også flytter de. Det er imidlertid ikke en realistisk løsning at flytte til en handicapbolig i tresårsalderen. Det vil de færreste. Den realistiske løsning er at finde en bolig, der både kan danne rammen om et godt liv nu, og som kan holde resten af livet. Vi har vænnet os til princippet med bilerne. Vi indbygger stadig større sikkerhed i dem. Vi tager højde for risikoen, men det skal ikke kunne ses. Bilen skal fungerer nu, men også når uheldet er ude. Der er sikkerhedsseler, stødsikre zoner, airbag, blokeringsfri bremser. Det er det samme princip, vi skal indrette og vælge boliger efter. Der er faktisk bygget mange venlige boliger allerede, som vil kunne opfylde mange af kravene. Har man tiden for sig, kan man med lidt omtanke forøge sin livskvalitet nu og samtidig mindske risikoen for det værst tænkelige uheld. Hovedproblemet er ikke manglende muligheder. Hovedproblemet er, at mange slet ikke overvejer deres boligsituation på langt sigt.

 

Der er mange gevinster at hente.

Mange flere 60 årige flytter i dag end tidligere. Mange flere flytter af lyst, og fordi de selv ønsker at forme deres liv. De vil ikke sidde og vente i køen til en ældrebolig. Der er mange gevinster ved at flytte til en mindre, men livssikret bolig , siger de, der har prøvet det. Specielt får de mere overskud, mere energi og livet bliver morsommere. Man sparer en masse kræfter, som før var bundet i hus- og havepasning. Overvejer man flytningen tidligt er det meget nemmere, at finde den rigtige bolig, det rigtige sted og i den rigtige størrelse, måske ligger den i det gamle kvarter. Ellers er der kræfter og overskud til at opbygge nye kontakter og venskaber et nyt sted. Man får mere tid til at rejse, og være sammen med venner. Man føler sig mere tryg ved fremtiden, fordi man har fået et sted, hvor man med større sikkerhed kan blive boende i mange år. Det er nemmere og tryggere at flytte, mens man er to. Mange af bekymringerne før flytningen viser sig ikke at have hold i virkeligheden. Hvis der er plads nok til at hverdagen kan fungere, er det ikke svært at klare sig med mindre plads. Børnene vænner sig hurtigt til at have et nyt hjem, og man finder altid måder at have gæster på. Mange husejere synes det er dyrt, at flytte, men opdager at de nu får livskvalitet for de mange passive penge, der var gravet ned i friværdien.

Disse mange nye flytninger hænger sammen med to forhold. For det første er en ny opfattelse af alderdommen ved at finde fodfæste. Alderdommen opleves som en meningsfyldt trediedel af et liv. Flere og flere ønsker en tidlig pensionering, fordi de ser seniortilværelsen som en livsfase, der er fyldt med nye muligheder, udvidede interesser, nye venner og bedre tid til de gamle venner. Stadig flere er i god fysisk og psykisk form længere end nogensinde. For det andet vil stadig flere sikre sig, at de selv kan bestemme over deres tilværelse, og de har ikke tiltro til at det offentlige alene løser deres boligproblem. De frygter, at der den dag, de har brug for den gode bolig, kun er plads på ventelisterne - og de aner, at det ikke er noget godt sted at opholde sig.

'Den venlige bolig' er en bolig som giver overskud, kontakt, muligheder og tryghed nu, og som kan holde længe - helst livet ud. Hvis vi vil have en venlig bolig for resten af livet, kan vi ikke regne med at nogen bygger den for os. Der er derfor megen sund fornuft i at overveje sin boligsituation tidligt i alderdommen og helst før. Det er i det offentliges interesse at stimulere folks lyst til at klare sig selv - også boligmæssigt. Det bør gøres nemmere og billigere at flytte og indrette seniorboliger. I Århus oprettes nu landets første ældreboligrådgivning, der specielt kan vejlede omkring, hvordan man finder eller indretter den venlige bolig hvad enten man er lejer eller ejer. Der kan udvikles en særlig boligdeklaration, der gør det gennemskueligt, hvor venlig en bolig er. Lånemulighederne kunne med fordel gøres ekstra attraktive ved ombygninger, der øger boligernes venlighed. Hvis man mener, at de ældres vilkår spiller en vigtig politisk rolle kan man gøre det lidt nemmere at klare sig selv.

 

1

Comments (0)

You don't have permission to comment on this page.