Katrinebjerg Centret i Århus omkring 1986 Tegnet af John Andersen

 

Historien om botilbuddene til mennesker med sindslidelser

 

Denne samling af årstal er en del af Rebusprojektet omkring udflytning fra botilbud, men er fortsat. Jeg har arbejdet omkring psykiatrien siden 1970 og blev leder af et botilbud i 1982, - så nu er jeg selv blevet en del af historien. Derfor tog min indsamling også udgangspunkt i historien omkring Risskov. Risskov udviklingen afspejler udviklingen i Danmark meget præcist og hjælper til at afgrænse stoffet, men selvfølgelig vil indsamlingen blive bredere. 

Da det har vist sig, at mange har haft interesse i listen bliver den hermed offentlig i håbet om, at nogen, der ved bedre end jeg, kan bidrage til den. Svendborg Museum har en video om sindslidendes vilkår i sidste århundrede. Du kan finde den her.

 

Socialpsykiatriens historie

Det er med historie som med en oversvømmelse, den griber om sig. Der er ved at komme mere samling på en lidt mere omfattende historie om socialpsykiatrien. Du kan downloade det aktuelle dokument nu og bruge det efter dit eget behov, men du må gerne huske, hvor det kommer fra. Det ligger i wordformat her.

 

Ideen

Fokus i denne årstalsliste er at afspejle historien om sindslidende menneskers BOLIGER. Der er skrevet meget psykiatrihistorie, men dette er altså IKKE en psykiatrihistorie.

Da botilbuddenes udvikling hænger nøje sammen med udviklingen i psykiatrien medtages begivenheder, der kan bidrage til forståelsen af botilbuddenes udvikling. Der er også større begivenheder, der har indflydelse f.eks. lovgivninger eller nye tanker. Disse medtages derfor også. 

 

Disposition

For hvert årstal

1. Socialhistorien:  begivenheder  omkring de sociale botilbud,

2. Brikker af psykiatrihistorien som er nødvendig for at forstå social historien

3.  Den store historie omkring lovgivning og andre betydningsfulde begivenheder

 

Bidrag selv til historien

 Du kan  skrive i kommentarfeltet nederst på siden. Derefter vil jeg sætte det ind på siden.

Du kan også finde et link til mig i felterne til højre.

 

Indholdsfortegnelse med links

Historien om botilbuddene til mennesker med sindslidelser Socialpsykiatriens historie Ideen Disposition Bidrag selv til historien Her begynder historien 1800 1900 1950 1970 1980 2000 Henvisninger

 

Her begynder historien

1650

De private og offentlige Stadsdårekister eller beplankninger

Sankt Hans Hospital: Et særligt hospital til de afsindige.

1770

Sct. Hans har 200 patienter, hvoraf 14 i dårekister, 28 i indelukningskamre samt 64 vanvittige.

Den moralske behandling opstår i England og Frankring

Geehl- Hvornår startede Gehl?

1794-1855

Det lykkes Praktiserende læge Jens Rasmussen Hübertz at skelne mellem sindssyge og åndssvage

1800

Her dukker for første gang adskillelsen mellem værdigt og uværdigt trængende op.

"Reglement for fattigvæsnets provisoriske indretning" fra 1803..

Jeg har i modsætning til at fortælle om disse forhold valgt at indlede historien om "den trolleborgske arbejdsanstalt" med at fortælle om det spirende folkestyre i Danmark i form af oprettelsen af stænderforsamlinger i 1831 og indførelsen af kommunalt "selvstyre" i 1841. De fik en ikke uvæsentlig indflydelse på lovgivning og administration vedrørende fattigvæsnet. I provinsialstænderne var der en ny og omfattende interesse for fattiglovgivningen og for oprettelsen af arbejdsanstalter som løsning på fattigvæsnets problemer.

Det var de enkelte sognedistrikter forsørgelsespligtige overfor deres fattige, og hjælpen skulle bringes til veje ved hjælp af opkrævet skat. Denne lovgivning havde sin baggrund i den højkonjunktur og de ændringer, vi forbinder med "den florissante periode". De samme problemstillinger, som den nævnte lov behandlede, var dog til diskussion både før og siden. Det drejede sig om problemer med mange tiggere, betingelserne for forsørgelsesret og klassificering af forskellige grupper af fattige i forhold til deres ret til at få hjælp

1828

I 1828 blev det, det offentliges ansvar at betale for den psykisk syge, hvis ikke familien var i stand til det.

1838

I et kancellicirkulære fra 27.jan.1838 stillede regeringen i udsigt, at sognekommuner, der ville oprette arbejdsanstalter kunne få lån fra amtsfattigkassen eller fra "offentlige stiftelser" efter kancelliets afgørelse.(24)

1843

Om dårevæsnets indretning i Danmark

1852

Helbredelse og kuranstalten – Jyske Asyl. De afsindige er syge. ”Et samfund besjælet af orden, mådehold, selvbeherskelse, styret af en højere fornufts uindskrænket bydende”.

Meningen med de forplejningsklasser er at opnaa, at enhver patient på Anstalten stilles under Forhold, der saa vidt muligt svarer til dem, han er vant til fra sit daglige liv udenfor Anstalten.

1860

Fra 1860-erne kastede mange af amtets kommuner sig ud i et omfattende byggeri og oprettelsen af det, der officielt hed "Arbejds- og Forplejningsanstalter". Et uanstændigt socialpolitisk tiltag og en gigantisk fejlinvestering var en realitet. Fattiggårdene skulle kunne rumme såvel "værdigt" som "uværdigt" trængende. På den ene side ville man angiveligt skabe bedre forhold for fattige forsømte børn, psykisk og fysisk handicappede, syge og gamle, på den anden side ville man samtidig genere og skræmme de fattige arbejdsføre mest muligt -

Der blev tale om en yderst uheldig sammenblanding af "værdige" og "uværdige". Det var da også det punkt, som fattiggårdsideens kritikere faldt over, bl.a. i den såkaldte "store fattigkommission" i 1869.

1895

Her gjorde forfatterinden Amalie Skram

opmærksom på, rimeligheden af, at en overlæge fuldt ud kunne bestemme, om folk skulle

indlægges/udskrives. Hun tog kampen op i mod overlæge Knud Pontoppidan,

1900

Eget blad ”Aftenlæsning”1900

1888

Familieplejen opstår i 1888 i Middelbart

1902

Op til  550 patienter i familiepleje.

Der er hurtigt pladsproblemer på  de psykiatriske hospitaler.

1891

Lov om alderdomsunderstøttelse efter et værdighedsprincip omfattede principielt ikke sindslidende og fattiggårdslemmer.

1952

350 patienter i familiepleje

1976

Hospitalsfamilieplejen ophører ”teoretisk set”, men lever videre i kommunerne.

1900

De overbelagte asyler kræver aflastning og H-plejehjemmene opstår.

På Djursland opkøbes to fattiggårde: Råmosegaard (for kvinder) og Dalstrup (for mænd)  som drives under opsyn af lokale praktiserende læger. De ekisterede stadig i 1987, da H-plejehjemmene over gik til amterne.

1933

 

Steinckes Socialreform m forsorgsloven giver aldersrente til allle, der er bidragydende medlem i sygekassen. (det gjaldt sjældent sindslidende)

1938

Sindssygeloven

1950

Anvendelsen af nye medicinske metoder tager fart.

1955

1955 Fabersvejens plejehjem i Randers

var en aflastning af Psykiatrisk Hospital.

1957

Distriktspsykiatrien på Sansø

1956

folkepensionen indføres for alle og får betydning for de sindslidendes mulighed for at klare sig selv

1965

Afinstitutionaliseringen og distriktspsykiatrien tager fart i USA.

1968

Højvang Kollegiet

oprettes af Sindslidendes Vels lokalkreds som selvejende institution for 18-35 årige med det formål at lette overgangen til dagliglivet og at stabilisere helbreds-erhvervs- og boligmæssige forhold. Kollegiet får sin egen paragraf i bistandsloven.

1970

Kommunalreformen gør kommuner og amter færre og mere selvforsørgende

1974

Bistandsloven i 1974, hvori det blev fastslået, at det offentlige ikke længere kunne indgå overenskomster med private institutioner, men udelukkende med selvejende institutioner. Dette gjorde det muligt – særligt ud fra økonomiske hensyn – at regulere institutionsdriften

Sindslidendes Vel opretter et samlingssted for psykisk handcicappede

1975

Stein og Test dokumenterer effekten af opsøgende psykoseteam i Madison.

Sektorisering i England

1976

 

1976

Sindklubben blev til en kommunal klub

1976

717 senge Risskov 35 i anders og Silkeborg

De psykiatriske hospitaler overføres til amterne

1978

Urbakken som amtsligt plejehjem for senilt demente

De psykiatriske hospitaler nedlægges ved lov i Italien

1977

350 plejehjemspladser

700 senge på psykiatrisk hospital, ”men mange patienter må udskrives, længe før de egentlig er egnede tl det, ofte med genindlæggelse til følge” (1977)

Vejledende retningslinjer for distriktspsykiatri.

1979

Galebevægelsen starter

1980

Niels Reisby bliver professor

Geografisk opdeling

1981 Distriktspsykiatri i Viby starter med base fra afd. 22

1982

600 sengepladser

1982

Katrinebjerg Centret indvies Udviklingen af socialpsykiatrien tager fart i Århus Kommune. Sindslidende med misbrug er næsten i ukendt fænomen

1983

De første bofællesskaber etableres

Ørsted nervesanatorium overført fra Vejle.

1985

Permanent forsøgsordning på KBC gør det muligt at udbetale faste beløb til fornødenheder i stedet for lommepenge. Psykiatriplan: Sektoropdeling af psykiatrien – døgnåben skadestue – rehabiliterinsafdelinger for langtidsindlagte

1986

SIND etablerer  det første Århusianske bofællesskab i Sjællandsgade.

Distriktspykiatri i Viby reducerer over 3 år antallet af indlæggelser fra området med 30%

1987

H-plejehjemmene overføres til amets socialforvaltning.

Distriktspsykiatrien udbygges f.eks. i Randers

1987

Udflytning  i stor stil af gamle patienter til kommunale plejehjem

Gerontopsykiatrisk afdeling  Gamle langtidspatienter udskrives inden for eet år fra 96 til 48 senge.

1988

Kommunerne har slet ikke overblik over hvor mange sindslidende, der bor i deres kommune. Et skøn baseret på en lokal undersøgelse antyder, at der er lige så mange voksne sindslidende som bor i forældrefamilien som på de sociale institutioner

Ny Psykiatriplan vedtages med sektorpsykiatri. Sparekrav på 10 mio.kr.

En særlig temaplanrunde omkring psykiatri med hovedvægten på distriktspsykiatri

Institutionsbegrebet nedlægges og erstattes af botilbud. 

1989

Der bliver gennem mange forsøg med tilbud til sindslidende.

SUM-programmet løb over årene 1989-1992. Der blev bevilget 350 mill. kr. til ca. 1700 lokale projekter indenfor de sociale områder: børn og unge, æl

1990

Århus kommune har nu 9 bofællesskaber med 59 beboere (Hal sti?)

35-45 på plejehjem. Sindslidende på forsorgshjemmene er en dårlig ide. 10 amtslige institutioner

1989

Lov om tvang i psykiatrien

1990

Provstebakken etableres for en gruppe langvarigt indlagte på Psykiatrisk Hospital 

Socialpsykiatri bruges om den integrerede del af den psykiatriske indsats.

Temaplan for tværsektoriel psykiatri.

1995

Sindslidende bliver et problem på forsorgshjemmene og viser at stofmisbruget er stærkt tiltagende.

1991

På KBC skal man optage brugere med misbrugsproblemer. Fontænehuset indviet

Folketingsbeslutning om årlige rapporter til folketinget.

1992

Kjærsholm etableres som den første institution med pensionsudbetaling

1992

Lokalpsykiatrien opstår og udbygges i samarbejde med kommunerne.

1993

Distriktspsykiatrien i Viby

1995

Botilbudene regionaliseres. Der skal være botilbud i hver region. De skal kunne dække regionens behov. Kragelund etableres. Socialpsykiatrien er  på 301 pladser –

hospitalspsykiatrien 400 senge. 8 Lokalpsykiatrier

1998

Opus starter

Serviceloven vedtages med tilbud om individuelle handleplaner.

1999

Gallos kriserådgivning etableres som alternativ til psykiatrien

Boligministeriet starter forsøg med særlige boliger til udsatte.

2000

2001

Provstebakken bliver til Tuesten-huse for langvarigt misbrugende sindslidende.

Ny specialisering

2002

Psykiatrisk Hospital har 150 års jubilæum

2003

Århus kommune overtager tilbud, der ligger under grundtaksten.

Psykiatrien råder over 18 bofælles-

skaber, med i alt 141 pladser. Flexbo med særlige tilbud til 30 misbrugere.  640 brugere får bostøtte. Støtte-og kontaktpersoner til 90 på årsbasis

Finansieringsreformen træder I kraft og får. Antallet af amtslige botilbud har været stigende indtil 2003. Der er nu omkring 4.200 pladser

2005

Atriumhuset for mennesker med svært misbrug og sindslidelser indvies

Enestue med bad til alle på psykiatrisk hospital

2006

Undersøgelser af udflytninger fra socialpsykiatriske botilbud

Sander institutionerne til?

2007

Mange socialpsykiatriske tilbud overgår til kommunerne

Psykiatrien tilbage til sygehusvæsnet. Debatten om kitler dukker op igen.

Kommunalreformen

2010

Det besluttes ved lov at bevillingskommunen er betalingskommune.

For mange i botilbud betyder det revisitation.

 

Henvisninger

Socialpsykiatrien

• Maiken Pontoppidans speciale fra 2005: Socialpsykiatrien i Danmark
• Slotvængets historie
• Bømler , T. U. (2010). "En kort historisk sociologisk baggrundsanalyse af den sociale indsats over for sindslidende." Tidsskrift for Socialpædagogik 26: 3-11.
• Her er kun en begyndelse: http://www.socialpsykiatri.dk/socialpsykiatri/hvad_er_Socialpsykiatri/socialpsykiatriens_historie
• En lokalhistorie fra Allerød: http://www.alleroed.dk/Virk/Socialpsykiatrien/Bostoette/Socialpsykiatriens%20historie.aspx
• Johanne Bratbo, Centerleder ved Videnscenter for Socialpsykiatri, har skrevet indledningsartiklen "Socialpsykiatrien - historisk set - og hvordan definerer vi den i dag?", (PDF)
• Danmark venter stadig på sin psykiatrireform, Et rids af udviklingen de seneste årtier 11-08-2011, Rapport, 11:30 Forfatter(e): Steen Bengtsson, Læs mere...

Psykiatrihistorien

De psykiatri-historiske beretninger har stort set ingen beretninger om de sociale botilbud for sindslidende eller det sociale arbejde i det hele taget. 

 

• Jesper Vaczy Kragh, Psykiatriens historie i Danmark, Hans Reitzel, 2008 Se mere her: http://www.middelfart-museum.dk/center-for-psykiatriens-historie 
• Fra Jyske Asyl til Psykiatrisk hospital -150 års jubilæum
• Finn Højbjerg: Et spejl af tiden, Psykiatrien i Viborg Amt 125 år

 

 

 

 

 

 

 

 

 

---

 

160420 122