- Loading...
- No images or files uploaded yet.
Her begynder historien1650 De private og offentlige Stadsdårekister eller beplankninger Sankt Hans Hospital: Et særligt hospital til de afsindige. 1770 Sct. Hans har 200 patienter, hvoraf 14 i dårekister, 28 i indelukningskamre samt 64 vanvittige. Den moralske behandling opstår i England og Frankring Geehl- Hvornår startede Gehl? 1794-1855 Det lykkes Praktiserende læge Jens Rasmussen Hübertz at skelne mellem sindssyge og åndssvage 1800Her dukker for første gang adskillelsen mellem værdigt og uværdigt trængende op. "Reglement for fattigvæsnets provisoriske indretning" fra 1803.. Jeg har i modsætning til at fortælle om disse forhold valgt at indlede historien om "den trolleborgske arbejdsanstalt" med at fortælle om det spirende folkestyre i Danmark i form af oprettelsen af stænderforsamlinger i 1831 og indførelsen af kommunalt "selvstyre" i 1841. De fik en ikke uvæsentlig indflydelse på lovgivning og administration vedrørende fattigvæsnet. I provinsialstænderne var der en ny og omfattende interesse for fattiglovgivningen og for oprettelsen af arbejdsanstalter som løsning på fattigvæsnets problemer. Det var de enkelte sognedistrikter forsørgelsespligtige overfor deres fattige, og hjælpen skulle bringes til veje ved hjælp af opkrævet skat. Denne lovgivning havde sin baggrund i den højkonjunktur og de ændringer, vi forbinder med "den florissante periode". De samme problemstillinger, som den nævnte lov behandlede, var dog til diskussion både før og siden. Det drejede sig om problemer med mange tiggere, betingelserne for forsørgelsesret og klassificering af forskellige grupper af fattige i forhold til deres ret til at få hjælp 1828 I 1828 blev det, det offentliges ansvar at betale for den psykisk syge, hvis ikke familien var i stand til det. 1838 I et kancellicirkulære fra 27.jan.1838 stillede regeringen i udsigt, at sognekommuner, der ville oprette arbejdsanstalter kunne få lån fra amtsfattigkassen eller fra "offentlige stiftelser" efter kancelliets afgørelse.(24) 1843 Om dårevæsnets indretning i Danmark 1852 Helbredelse og kuranstalten – Jyske Asyl. De afsindige er syge. ”Et samfund besjælet af orden, mådehold, selvbeherskelse, styret af en højere fornufts uindskrænket bydende”. Meningen med de forplejningsklasser er at opnaa, at enhver patient på Anstalten stilles under Forhold, der saa vidt muligt svarer til dem, han er vant til fra sit daglige liv udenfor Anstalten. 1860 Fra 1860-erne kastede mange af amtets kommuner sig ud i et omfattende byggeri og oprettelsen af det, der officielt hed "Arbejds- og Forplejningsanstalter". Et uanstændigt socialpolitisk tiltag og en gigantisk fejlinvestering var en realitet. Fattiggårdene skulle kunne rumme såvel "værdigt" som "uværdigt" trængende. På den ene side ville man angiveligt skabe bedre forhold for fattige forsømte børn, psykisk og fysisk handicappede, syge og gamle, på den anden side ville man samtidig genere og skræmme de fattige arbejdsføre mest muligt - Der blev tale om en yderst uheldig sammenblanding af "værdige" og "uværdige". Det var da også det punkt, som fattiggårdsideens kritikere faldt over, bl.a. i den såkaldte "store fattigkommission" i 1869. 1895 Her gjorde forfatterinden Amalie Skram opmærksom på, rimeligheden af, at en overlæge fuldt ud kunne bestemme, om folk skulle indlægges/udskrives. Hun tog kampen op i mod overlæge Knud Pontoppidan, 1900 Eget blad ”Aftenlæsning”1900 1888 Familieplejen opstår i 1888 i Middelbart 1902 Op til 550 patienter i familiepleje. Der er hurtigt pladsproblemer på de psykiatriske hospitaler. 1891 Lov om alderdomsunderstøttelse efter et værdighedsprincip omfattede principielt ikke sindslidende og fattiggårdslemmer. 1952 350 patienter i familiepleje 1976 Hospitalsfamilieplejen ophører ”teoretisk set”, men lever videre i kommunerne. 1900De overbelagte asyler kræver aflastning og H-plejehjemmene opstår. På Djursland opkøbes to fattiggårde: Råmosegaard (for kvinder) og Dalstrup (for mænd) som drives under opsyn af lokale praktiserende læger. De ekisterede stadig i 1987, da H-plejehjemmene over gik til amterne. 1933
Steinckes Socialreform m forsorgsloven giver aldersrente til allle, der er bidragydende medlem i sygekassen. (det gjaldt sjældent sindslidende) 1938 Sindssygeloven 1950Anvendelsen af nye medicinske metoder tager fart. 1955 1955 Fabersvejens plejehjem i Randers var en aflastning af Psykiatrisk Hospital. 1957 Distriktspsykiatrien på Sansø 1956 folkepensionen indføres for alle og får betydning for de sindslidendes mulighed for at klare sig selv 1965 Afinstitutionaliseringen og distriktspsykiatrien tager fart i USA. 1968 Højvang Kollegiet oprettes af Sindslidendes Vels lokalkreds som selvejende institution for 18-35 årige med det formål at lette overgangen til dagliglivet og at stabilisere helbreds-erhvervs- og boligmæssige forhold. Kollegiet får sin egen paragraf i bistandsloven. 1970Kommunalreformen gør kommuner og amter færre og mere selvforsørgende 1974 Sindslidendes Vel opretter et samlingssted for psykisk handcicappede, der i 1975 Stein og Test dokumenterer effekten af opsøgende psykoseteam i Madison. Sektorisering i England 1976 Bistandsloven i 1976, hvori det blev fastslået, at det offentlige ikke længere kunne indgå overenskomster med private institutioner, men udelukkende med selvejende institutioner. Dette gjorde det muligt – særligt ud fra økonomiske hensyn – at regulere institutionsdriften 1976 Sindklubben blev til en kommunal klub 1976 717 senge Risskov 35 i anders og Silkeborg De psykiatriske hospitaler overføres til amterne 1978 Urbakken som amtsligt plejehjem for senilt demente De psykiatriske hospitaler nedlægges ved lov i Italien 1977 350 plejehjemspladser 700 senge på psykiatrisk hospital, ”men mange patienter må udskrives, længe før de egentlig er egnede tl det, ofte med genindlæggelse til følge” (1977) Vejledende retningslinjer for distriktspsykiatri. 1979 Galebevægelsen starter 1980Niels Reisby bliver professor Geografisk opdeling 1981 Distriktspsykiatri i Viby starter med base fra afd. 22 1982 600 sengepladser 1982 Katrinebjerg Centret indvies Udviklingen af socialpsykiatrien tager fart i Århus Kommune. Sindslidende med misbrug er næsten i ukendt fænomen 1983 De første bofællesskaber etableres Ørsted nervesanatorium overført fra Vejle. 1985 Permanent forsøgsordning på KBC gør det muligt at udbetale faste beløb til fornødenheder i stedet for lommepenge. Psykiatriplan: Sektoropdeling af psykiatrien – døgnåben skadestue – rehabiliterinsafdelinger for langtidsindlagte 1986 SIND etablerer det første Århusianske bofællesskab i Sjællandsgade. Distriktspykiatri i Viby reducerer over 3 år antallet af indlæggelser fra området med 30% 1987 H-plejehjemmene overføres til amets socialforvaltning. Distriktspsykiatrien udbygges f.eks. i Randers 1987 Udflytning i stor stil af gamle patienter til kommunale plejehjem Gerontopsykiatrisk afdeling Gamle langtidspatienter udskrives inden for eet år fra 96 til 48 senge. 1988 Kommunerne har slet ikke overblik over hvor mange sindslidende, der bor i deres kommune. Et skøn baseret på en lokal undersøgelse antyder, at der er lige så mange voksne sindslidende som bor i forældrefamilien som på de sociale institutioner Ny Psykiatriplan vedtages med sektorpsykiatri. Sparekrav på 10 mio.kr. En særlig temaplanrunde omkring psykiatri med hovedvægten på distriktspsykiatri 1989 Der bliver gennem mange forsøg med tilbud til sindslidende. SUM-programmet løb over årene 1989-1992. Der blev bevilget 350 mill. kr. til ca. 1700 lokale projekter indenfor de sociale områder: børn og unge, æl 1990 Århus kommune har nu 9 bofællesskaber med 59 beboere (Hal sti?) 35-45 på plejehjem. Sindslidende på forsorgshjemmene er en dårlig ide. 10 amtslige institutioner 1989 Lov om tvang i psykiatrien 1990Provstebakken etableres for en gruppe langvarigt indlagte på Psykiatrisk Hospital Socialpsykiatri bruges om den integrerede del af den psykiatriske indsats. Temaplan for tværsektoriel psykiatri. 1995 Sindslidende bliver et problem på forsorgshjemmene og viser at stofmisbruget er stærkt tiltagende. 1991 På KBC skal man optage brugere med misbrugsproblemer. Fontænehuset indviet Folketingsbeslutning om årlige rapporter til folketinget. 1992 Kjærsholm etableres som den første institution med pensionsudbetaling 1992 Lokalpsykiatrien opstår og udbygges i samarbejde med kommunerne. 1993 Distriktspsykiatrien i Viby 1995 Botilbudene regionaliseres. Der skal være botilbud i hver region. De skal kunne dække regionens behov. Kragelund etableres. Socialpsykiatrien er på 301 pladser – hospitalspsykiatrien 400 senge. 8 Lokalpsykiatrier 1998 Opus starter Serviceloven vedtages med tilbud om individuelle handleplaner. 1999 Gallos kriserådgivning etableres som alternativ til psykiatrien Boligministeriet starter forsøg med særlige boliger til udsatte. 20002001 Provstebakken bliver til Tuesten-huse for langvarigt misbrugende sindslidende. Ny specialisering 2002 Psykiatrisk Hospital har 150 års jubilæum 2003 Århus kommune overtager tilbud, der ligger under grundtaksten. Psykiatrien råder over 18 bofælles- skaber, med i alt 141 pladser. Flexbo med særlige tilbud til 30 misbrugere. 640 brugere får bostøtte. Støtte-og kontaktpersoner til 90 på årsbasis Finansieringsreformen træder I kraft og får. Antallet af amtslige botilbud har været stigende indtil 2003. Der er nu omkring 4.200 pladser 2005 Atriumhuset for mennesker med svært misbrug og sindslidelser indvies Enestue med bad til alle på psykiatrisk hospital 2006 Undersøgelser af udflytninger fra socialpsykiatriske botilbud Sander institutionerne til? 2007 Mange socialpsykiatriske tilbud overgår til kommunerne Psykiatrien tilbage til sygehusvæsnet. Debatten om kitler dukker op igen. Kommunalreformen 2010 Det besluttes ved lov at bevillingskommunen er betalingskommune. For mange i botilbud betyder det revisitation.
HenvisningerSocialpsykiatrien
Psykiatrihistorien De psykiatri-historiske beretninger har stort set ingen beretninger om de sociale botilbud for sindslidende eller det sociale arbejde i det hele taget.
|
|
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.