Get your own free workspace
View
 

CaseKursus

Page history last edited by Knud Ramian 2 years, 3 months ago

 

 

 

Program for et 5 dages kursus i casestudiets strategi + eksempler på Minicasestudier

 

Dette program har i en årrække udviklet sig på specialkurser for psykiatriske sygeplejersker i Århus, for lærere på den sociale højskole i Odense og for ergo- og fysioterapeutstuderende i Nordjylland. Kurset er en forskningsforberedende undervisning. Et lignende program er udviklet af Pia Bille på kontaktpersonuddannelsen i Københavns Kommune.

Se også ResearchLight & CaseStudiet

 

Her på siden kan du

  1. finde en beskrivelse af metoden i dette særlige kursusforløb
  2. finde eksempler på minicasestudier og erfaringer fra kursister

 

Indholdsfortegnelse, der samtidig er link til afsnittene


 

 

Nyt

 

 

Oversigt over kursets programteori

  • Denne programteori består af komponenter, aktiviteter og resultater. Læs mere om programteori her,

I oversigten er de store overskrifter komponenter, hver ny linje med en rød prik beskriver en aktivitet. Efter pile-tegnet ---> kommer en beskrivelse af, hvilke resultater aktiviteten antages at have. Resultaterne kan også hænge sammen med andre aktiviteter, men jeg kan ikke lige finde en måde at illustrere dette på- endnu.

 

 

Forberedelse

  • Skriftlig introduktion og programteori for kursus --->Skaber gennemsigtighed i kursets forudsætninger og forløb.
  • Indstilling til forløbet. Kursisterne skal vide, at det bliver et arbejdsintensivt forløb, hvor hjemmearbejde ikke kan udelukkes --> Det bidrager til at skabe en oplevelse af flow i forløbet
  • Læsning af 'Planlægning af casestudier' en hjælp, men ingen forudsætning, da den kan læses undervejs ---> Det letter undervisningen hvis undervisningen følger vejledning.
  • Erfaringer med Læsning af baggrundmateriale om undersøgelsens temaer. --> Hvis deltagerne ikke har erfaringer eller kendskab til undersøgelsens tema og kontekstbør der være et mindstemål af forudgående orientering om temaet i form af undervisning, læsning, eller studiebesøg.

 

 

Organisation

  • Holdet består af selvorganiserende teams med 2-3 deltagere ---> De små hold giver mere produktiv tid og et stort ansvar for egen læring.
  • Aktiv underviserdeltagelse i de enkelte teams projekter, læreren fungerer som konsulent for de enkelte teams. På større hold skal der være 2 konsulenter. Team skriver sig på en liste, når de ønsker konsultation og får bistand i rækkefølge. Øvrige team opsøges. --> Det sikrer at teams ikke går i stå i for lang tid.
  • 4-6 teams er max dvs 12-20 deltagere --->Alle kan nå at præsentere og få feedback på een dag.

 

 

Valg af case

  • Forberedes inden start og vælges af deltagerne --> et minimum af engagement i sagen.
  • Identifikation af ansvarlig kontaktperson vedr. casen --> Skal kunne hjælpe til med den praktiske organisering på dataindsamlingsdagen.
  • Nødcase udvælges. Det er en case, der kan anvendes, hvis een de oprindelige aftaler går i stykker --> forebygger forekomsten af den ultimative fiasko der opstår, hvis genstanden for en undersøgelse forsvinder.

 

 

Undervisningen

Undervisningen har Knud Ramian, Casestudiet i praksis, Academica, Kbh. 2007 som udgangspunkt (se CaseStudiet), men der anvendes en kortfattet introdution i undervisningen.

Undervisningen er bygget op over bogens princip om besvarelse af et antal spørgsmål, der når de er besvaret udgør forskningsprotokollen.

 

Dag 1:

  • Casestudiet i forskningens landskab --> Overblik over hvordan casestudiet hænger sammen med andre forskningsstrategier.
  • Casestudiets varianter -->
  • Casestudiets grundlæggende principper og Research Light strategien ---> danner grundlag for forståelsen af
  • Præsentation af datamatrix se casestudiematrix og Den automatiske rapport generator3,3.doc --> skaber sammenhængen i hele undersøgelsen
  • Forskningsspørgsmål og analyseenhed ---> Danner grundlag for den efterfølgende start på arbejdet med sammenhængen mellem forskningsspørgsmål og analyseenhed.
  • Evt. hjemmearbejde til færdiggørelse, men de fleste, når det på dagen.

 

Dag 2:

  • Om anvendelse af hypoteser til styring af dataindsamling --> anvendes umiddelbart til hypoteseformulering
  • Om valg af datakilder --> anvendes umiddelbart til valg af datakilder
  • Om analysemodeller --> Forberedelse til analysedagen
  • Præsentation af resultater og konklusioner i casestudier ---> forberede til analysedagen og fremlæggelsesdagen.
  • Evt. hjemmearbejde til færdiggørelse, men de fleste, når det på dagen.

 

Dag 3:

  • Dataindsamling

 

Dag 4:

  • Dataanalyse
  • Reduktion af data - så de kan sammenfattes i en casematrix.

 

 

 

 

Dag 5: Præsentation af resultater

  • 15-20 min pr. hold + tid til diskussion af 1) Resultater 2) metode

Se eksempel på en præsentation her: Motion og behandling.pdf

 

Top

 

Øvelser med konsulent-bistand

Forberedelsen ligger i direkte forlængelse af undervisningen i temaet ---> man får sikret sig forståelsen af det indlærte med det samme.

Hver dag sin arbejdsproces --->hurtig fremadskridende proces

Non-stop konsulentbistand ---> kun kort tids tomgang om tankerækker og begreber.

Den skriftlige vejledning --->støtter i gruppens arbejdsprocessen

 

 

Forløbet

  • 0. Gruppedannelse og udvælgelse af undersøgelsessteder og foreløbige temaer.
  • 1. dag Introduktion til casetudie strategi, forskningsspørgsmål og analyseenhed --> undersøgelsen grundlag er færdig dag 1.
  • 2. dag Undervisning og deltajlplanlægnig med konsulentbistand ---> man får omsat teori til praksis hurtigt og undersøgelsen er planlagt dag 2.
  • 3. dag Dataindsamling på egen hånd ---> Teamet er selv ansvarlig for kontakten til casen og tilrettelæggelse af forløbet. Skal aftales hurtigst muligt på dag 1 eller 2.
  • 4. dag Analyse af erfaringer og forberedelse af præsentation med konsulentbistand ---> Oplevelsen af analysematriksens egnethed
  • 5. dag Fremlæggelse og evaluering på holdet ---> Overvejelser omkring præsentationsformer og argumentations­ kæder.
  • 6. dag Præsentation for rekvirenten. Dag 5 og 6 kan evt. byttes om.

 

Top

 

Tidsrammer

  • 5 dage Programmet er bygget til 5 intensive dage, men kan gennemføres over et længere forløb --> Det har indtil nu været en spændende periode, hvor alle har lært både om deres tema og om videnskabelig metode.
  • 9-16 med mulighed for merarbejde --> Muligheden for merarbejde gør, at man kan blive færdig med hver dags opgave.

 

 

Sted

  • Der skal være plads til undervisning + nærliggende grupperum --> Arbejdsro til de intenst arbejdende grupper. Afstanden til grupperum, må ikke være for stor, da det vanskelliggør konsultationerne.

 

Hjælpemidler

  • Helst mindst en pc til hvert team --> så kan rapporten produceres løbende og let fremlægges på slutdagen.
  • Adgang til telefon/mail
  • Der skal kunne præsenteres på overheadtransparenter/powerpointprojektor --> Det reducerer skriftligheden og gør det lettere at formidle og diskuttere.

 

Deltagerforudsætninger

  • Deltagerne har indtil været interesserede og erfarne fagfolk --> Det har resulteret i
  • Det har været en styrke når mindst een af deltagerne har behersket deres pc og specielt tabelfunktion i 'Word' eller 'Open office'. * Kendskab til powerpointpræsentationer har også været en fordel.
  • Hvis deltagerne har direkte adgang til internettet er det rigtig godt.

 

 

Slutresultat:

Grundlæggende praktisk fornemmelse for arbejdsprocesser og tænkning i et casestudie uden at tildække strategiens metodologiske krav.

Top

 

 

CasekursusErfaringer

Her har kursisterne skrevet deres vurdering af kurset og undervisningen.

 


080324-163 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Comments (1)

Anonymous said

at 6:27 pm on Mar 24, 2008

Der må gerne være eksempler på, hvordan en casepræsentation ser ud.

You don't have permission to comment on this page.