Her er en kort introduktion til casestudiet. Siden er knyttet til CaseStudiet
Ordet '''case''' stammer fra det latinske ord ''casus'', der betyder tilfælde. På dansk har man tidligere brugt begrebet casusstudier som betegnelse for casestudiet . Casestudiet er altså studiet af tilfældet – studiet af en hændelse, der ikke er planlagt, og det der kun forekommer én gang.
Der er adskillige definitioner og man diskuterer stadig, hvad en case egentlig er.
Bent Flyvbjerg kalder casestudiet ’det konkretes videnskab’ dvs. videnskab elige undersøgelser af konkrete fænomener med det formål at opnå detaljeret viden om fænomenerne (Flyvbjerg, 1991).
Et bredere signalement af casestudiet som fænomen er følgende definition af Robson:
Casestudiet er en strategi til empirisk udforskning af et udvalgt nutidigt fænomen i sin naturlige sammenhæng ved anvendelse af forskellige datakilder, der kan anvendes i en bevisførelse (Robson, 2009 ).
Der er mange undersøgelser, som falder inden for denne definition, der ikke benævner sig som casestudier. De kalder sig for evaluering, feltarbejde|feltstudier, etnografiske eller geografi ske studier eller måske bare kvalitativ undersøgelse . Forskellige forskningsområder udvikler deres egne casestudietraditioner. Casestudiet er derfor langt mere udbredt, end søgninger på begrebet ’casestudie’ i litteraturdatabaserne viser.
== Karakteristiske træk ved casestudier ==
Karakteristiske træk ved mange casestudier er følgende træk
* En empirisk undersøgelse
* Et udvalgt fænomen
* Et nutidigt fænomen i sin naturlige sammenhæng
* Forskellige datakilder
* En særlig forskningsstrategi
Casestudiet er empirisk undersøgelse.
Empirisk forskning er forskning , hvor konklusionerne drages på grundlag af “ data ”. Det betyder, at casestudiet bekender sig til en opfattelse af, at “fænomenerne eksisterer” uden for den menneskelige bevidsthed og kan studeres. Casestudiet kan studere, hvilke hændelser, der faktisk foregår og hvad de fører med sig. Casestudiet kan undersøge fænomenerne på forskellige niveauer og kan finde forskellige forklaringer på forskellige niveauer. Studiet er dog ikke “objektivt og upåvirket af forskeren”. Også i casestudiet træffer forskeren mængder af bevidste og ubevidste valg, som påvirker undersøgelsen og dens resultater.
Casestudiet er studiet af udvalgte fænomener
Casestudiet kan interessere sig for tre hovedtyper af fænomener: systemer, forløb og personer. “Organisationen som system” kan være et fænomen, der egner sig til casestudiet. Forløb eller processer er en anden fænomentype. Flyvbjergs undersøgelse af byplanlægningen i Aalborg var et studie af et forløb. Sagsbehandling i en kommune er forløb.
Studier af “personer” kan være en fænomentype. Casestudiet er den oplagte forskningsstrategi, når man skal lære af særlige personer.Anegen Trillingsgaard mødte i sit arbejde som klinisk psykolog to børn med en sprogudvikling , der ikke passede med teorier om sprogets udvikling hos børn. Gennem grundige undersøgelser af disse to børns sprog måtte hun drage den konklusion, at hvis disse børn eksisterede, kunne Jean Piaget]Piagets teori om sprogets udvikling ikke være god nok (Trillingsgaard, 1983). Valget af case er afgørende for casestudiets evne til at besvare sit forskningsspørgsmål. Der findes en række forskellige principper for valg af cases.
Casestudiet er studiet af nutidige fænomener i deres naturlige sammenhæng.
Casestudiet er oftest studier af fænomenerne i nutiden, og studiet gennemføres dér, hvor fænomenet udspiller sig. Derfor må både fænomenet og dets kontekst studeres. Begrebet "fænomener" er kritisk, fordi det peger på nødvendigheden af at kunne definere en veldefineret og observerbar genstand - analyseenhed - for undersøgelsen. På social- og sundhedsskolen i Herning sad lærere fra skolen som observatører én dag fra morgen til aften i 28 ældres hjem for at følge med i, hvordan livet formede sig. Dagen efter blev de ældre og deres hjælpere interviewet om deres opfattelse af, hvordan livet havde formet sig. De ville undersøge analyseenheden: Livet i gamles hverdag, når man er afhængig af hjælp fra andre for at få den til at fungere? (Elbrønd, 2000 ).
Casestudiet anvender typisk forskellige datakilder.
Når man studerer nutidige fænomener i deres naturlige sammenhæng, vil der være mange mulige datakilder. En enkelt datakilde vil også ofte være alt for usikker, når man skal studere et nutidigt fænomen, hvor mange variable er på spil. Derfor anvender man ofte både observationer, samtaler og dokumenter som datakilder eller taler med forskellige mennesker om det samme fænomen. Det er ønsket, at de forskellige datakilder kan underbygge de samme konklusioner. Der tales om triangulering , når man ved hjælp af flere datasæt belyser det samme fænomen, og hvis de understøtter det samme resultat, siger man, at data konvergerer. For at styrke casestudiets argumentationskraft kan der anvendes både kvantitative og kvalitative data. Det kan være en blanding af
* spørgeskemaundersøgelser
* Interview (researchteknik)| interviews
* Psykometri|testning ,
* deltagerobservation
* Registerundersøgelser .
I casestudiet skelner man ikke mellem kvalitativ og kvantitativ forskning. Gode data er gode data, hvad enten det er pålidelige tal eller troværdige udsagn. Casestudiet hører til gruppen af “fleksible designs”, hvor undersøgelsen kan udvikle sig undervejs, hvor nye spørgsmål og nye datakilder kan komme til efterhånden, som de opdages. Det er i modsætning til de såkaldte ”fixed designs” fx. lodtrækningsundersøgelser, hvor hele undersøgelsens design er lagt fast fra start.
Casestudiet arbejder med argumentet bevisførelse
Casestudiets bevisførelse minder om politi ets opklaringsarbejde. Man leder efter dokumentation for, hvad der faktisk foregår.
Bent Flyvbjerg fra Aalborg Universitet undersøgte realiseringen af et prisbelønnet byplanlægningsprojekt i Aalborg , mens det foregik. Formålet med planlægningen var at udarbejde en byplan, der skulle forbedre den offentlige trafik , beskytte fodgængere og cyklister, reducere biltrafikken, skabe grønne rum og beboelsesmuligheder.
Flyvbjerg studerede denne planlægning gennem et casestudie og kunne vise, hvordan gennemførelsen af projektet resulterede i en stærk forøgelse af biltrafikken, en reduktion af trafiksikkerheden, mere støj og luftforurening. Det havde kommune n ikke selv undersøgt. Han kunne vise, hvordan blandt andet en enkelt magtfuld organisation “handelsstandsforeningen” altid fik forelagt byplansafdelingens forslag inden den politiske behandling, hvordan denne forenings fortolkning af undersøgelser sejrede, hvilket resulterede i, at denne forenings interesser fik afgørende indflydelse på byplanens realisering. Han afslørede, hvordan udemokratiske processer sneg sig ind i en tilsyneladende demokratisk proces.
Flyvbjerg skriver om sin afhandling: (min oversættelse)
Rådmand en og de andre aktører i Aalborg–projektet vidste, at de ikke kunne komme af sted med at postulere andet om undersøgelsen, end hvad der kunne dokumenteres (Flyvbjerg, 2001). Han havde en ubestridelig argumenteret bevisførelse. Mange casestudier præsenterer deres bevisførelse i Sandhedstabel|sandhedstabeller .
Casestudiets bevisførelse argumenterer case for case
Casestudiet har også en særlig logik omkring dataanalysen. Det er karakteristisk, at forskningsspørgsmålene besvares case for case. Et casestudie er en afsluttet undersøgelse. Derved bliver det muligt at forklare dynamikken i den enkelte case. Undersøges der flere cases, er hver case en afsluttet undersøgelse.
Har man flere cases sammenligner man '''resultaterne''' af de enkelte casestudier.
Casestudiet adskiller sig fra mange de såkaldte variabelorienterede undersøgelser. De kaldes for variabelorienterede – undersøgelser, fordi de leder efter sammenfald mellem bestemte variable på tværs af cases (Kohn, 1997). Det er muligt at kombinere caseorienterede og variabelorienterede undersøgelser.
Casestudiet arbejder med teoretisk generalisering
Hvor surveyundersøgelsen typisk har en statistisk analyse, bevisførelse og generalisering, har casestudiet en logisk analyse/bevisførelse og en teoretisk generalisering. I statistisk generalisering udvælges et repræsentativt udsnit, som gør det muligt at generalisere sine resultater til hele den gruppe, som udsnittet er en del af.
Casestudiets teoretiske generalisering består i, at man generaliserer i forhold til sin teori, som data kan styrke, svække eller nuancere. Flere cases med samme resultat kan styrke eller svække en teori, men man kan stadig ikke udtale sig om resten af verden, kun om at teorien er blevet stærkere.
Jo rigere og jo mere komplekse teorierne er, jo bedre forudsigelser kan der laves, og jo bedre egner netop casestudiet sig til testning af dem. Specielt egner casestudiet sig til falsifikation af teorier. Hvis et godt casestudie kan dokumentere, at en teori ikke passer med virkeligheden, er det værst for teorien. I en meget anerkendt undersøgelse af forklaringerne på ordblindhed undersøgte man samtidig 4 forskellige teorier om årsagen til ordblindhed (Ramus, 2003). Før man gik i gang med undersøgelsen, opstillede man hypoteser om, hvilke data, der skulle findes for at bekræfte eller svække hver af de 4 teorier. Man udviklede et omfattende testapparat, der kunne skaffe disse data. 16 ordblinde universitetsstuderende blev undersøgt med dette testbatteri, og man kunne i analysen finde ud af, hvilken teori, der bedst forklarer ordblindheden hos disse 16 mennesker. Denne undersøgelse kan ikke sige noget om, hvorvidt den fundne forklaring gælder for alle, men undersøgelsen styrker alligevel en ganske bestemt teori om årsagen til ordblindhed. I hvilken udstrækning, der kan generaliseres til andre tilfælde end de undersøgte, må overlades til modtageren af resultaterne. Det kaldes for “situeret generalisering” (Simons, 2003).
Casestudiet er en særlig forskningsstrategi
En forskningsstrategi er en samlet logik, der knytter sig alle faser i en forskningsproces fra formulering af tema til den afsluttende konklusion. Casestudiet er kun én af flere sådanne forskningsstrategier
* Den eksperimentelle strategi
* surveystrategien,
* casestudiestrategien,
* registerundersøgelser.
De forskellige strategier har forskellige egenskaber og i gode forskningsprogrammer anvender man flere strategier.
Karakteristikken af casestudiet adskiller sig fra de andre strategier. I casestudiestrategien vælger man at undersøge et eller flere udvalgte fænomener, som de foregår i den "virkelige verden". Ofte er et casestudie det eneste valg, man har, hvis man vil studere sjældent forekommende begivenheder, eller hvis man ønsker en meget dybtgående analyse af bestemte fænomener. I den situation har man ikke som i eksperimentet kontrol over de mange variable, der kan være på spil, og man har ikke mulighed for sikre, at fænomenerne er statistisk repræsentative som i en survey-undersøgelse. Når der gøres en opdagelse, kan det være resultatet af et tilfældigt eksperiment eller en pludselig erkendelse. Her er casestudiet en uundværlig kilde til viden.
Casestudiet er optaget af at besvare både, hvad, hvordan og hvorfor – spørgsmål. Grundlaget for et kontrolleret forsøg kan være en erkendelse, som er skabt gennem casestudier. Casestudiet kan for eksempel vise, hvilke forhold, der case for case kan forklare ordblindhed og afsløre, at en case kan forklares på flere måder, men at der former for forklaring, der går igen. Det kontrollerede experiment kan give en yderligere bevisførelse. Selvom der foreligger kontrollerede experimenter, kan et casestudie være en vigtig brik i bevisførelsen, som da opdageren af mavesåret som bakteriel sygdom selv indtog de sygdomsfremkaldende bakterier, fik symptomer på mavesår og derefter kurerede sig selv med antibiotika.
Det kontrollerede experiment er optaget af effekt af experimentet. Derfor vil man ikke få detaljeret viden om de individuelle variationer, som det er muligt i et casestudie. Man har svært ved at besvare spørgsmålet: Hvad virker for hvem under hvilke betingelser? Det spørgsmål vil casestudiet netop kunne svare på i den enkelte case.
Der er i flere kontrollerede eksperimenter lavet supplerende casestudier af, hvad der rent faktisk sker undervejs i forsøget.
Surveyundersøgelserne kan give overblik, men sjældent den ønskede detaljerede viden. Derfor bliver mange surveyundersøgelser suppleret med casestudier. Da Socialministeriet havde gennemført en række forsøg med tilbud til sindslidende misbrugere, kunne man i en surveyundersøgelse skaffe sig overblik, men det var de supplerende casestudier, der dannede grundlag for konklusioner om, hvad der virkelig foregik (Malmgren, 2006 ).
I casestudiet bruger man mange forskellige datakilder - observationer, interviews, arkivdata og observationer for at få den sikreste information. Casestudiet hører til de såkaldte fleksible designs. Det betyder, at det er muligt at ændre på forskningsspørgsmål og dataindsamlingsmetoder undervejs i undersøgelsen i takt med at man bliver klogere. Herved adskiller casestudiet sig fra både eksperimenter og surveyundersøgelser. De er fixed design, der ikke kan ændres undervejs, når de først er sat igang.
Da man i sagens natur ikke kan lave statistisk bevisførelse i casestudiet som det anvendes i experimentet og survey-undersøgelsen, er man nødt til at anvende den logiske argumentation som bevisførelse – som man ville gøre det i en retssal.
Surveyundersøgelsen forsøger at lave statistisk generalisering. Både casestudiet og eksperimentet kan have svært ved at udtale sig om, hvorvidt resultaterne gælder for andre fænomener end de undersøgte. I casestudiet kan man anvende teoretisk generalisering dvs. argumentere for, om resultaterne understøtter eller svækker bestemte antagelser eller teorier om fænomenerne. Forsøget med at påføre en sygdom og kurere den var et stærkt argument for et en teori om bakteriers indflydelse på mavesår.
Når casestudiet er en forskningsstrategi, betyder det som beskrevet, at casestudiet rummer en særlig logik, som påvirker alle elementer i en undersøgelse: forskningsspørgsmål, analyseenhed, udvælgelse, dataindsamling, analyse, konklusioner og generalisering. Denne logik kræver et gennemtænkt forskningsdesign, der kæder forskningsspørgsmål, fænomen, dataindsamling, analyse og generalisering sammen på en særlig måde.
Casestudiets forskellige skoler
Inden for rammerne af ovenstående signalement er der forskellige 'skoler', der dyrker hver sin udgave af casestudiet. Her skal fremhæves fire af dem.
Casestudiet kan beskrive det unikke
Der er en retning, som er meget optaget af at bruge casestudiet til studiet af det unikke og det unikkes særlige væsen. Det kan fx. være en bestemt skole, et særligt projekt eller en særlig person eller gruppe. Det kan være studier af specielt positive eller specielt problematiske fænomener. Denne skole er karakteriseret ved at bruge meget tid på deltagerobservation og interviews for at få fat på ”det særlige”. Én af hovedpersonerne i denne skole hedder Robert Stake, som har skrevet bogen ''”The art of case study”''. På dansk kan læse bogen ''”Deltagende observation”'' af Søren Kristiansen og Hanne Kathrine Krogstrup (Kristiansen, 1999). Mange beskrivende casestudier af grupper med særlige sociale problemer hører hjemme i denne gruppe.
Casestudiet kan udvikle teori
Mange mener, at casestudiet er specielt velegnet til ” dybtgående udforskning”, dvs. at fremme forståelsen af et fænomen for at udvikle nye hypoteser og teorier. Disse hypoteser kan så undersøges yderligere med andre forskningsstrategier. Robson er i bogen ''Real World Research'' en af fortalerne for denne udgave af casestudiet. (Robson, 2002). Megen forskning, der kalder sig selv for kvalitativ forskning arbejder med casestudier som teoriudforskning (Miles, 1994).
Casestudiet kan føre bevis
Der er en skole, der mener, at casestudiet har en særlig rolle at spille, når man skal føre bevis dvs. underbygge eller svække bestemte teorier. Robert K. Yin anskuer casen som et 'naturligt eksperiment' og sammentænker casestudiet og eksperimentet. Casestudiets mulighed for at undersøge flere konkurrerende forklaringer i samme studie er efter Yin’s opfattelse en særlig styrke ved casestudiet. Jo bedre man kan forudsige resulaterne fra forskellige datakilder i casestudiet jo stærkere bevisførelse kan der laves. Yin kalder sin strategi for Pattern Matching" I Danmark er Erik Maaløe Yin inspireret i bog "Casestudiet for og med mennesker
Casestudiet kan sammenligne
Mange samfundsforskere er først og fremmest optaget af casestudiets muligheder for at lave sammenligninger mellem flere cases som grundlag for teoridannelse. Det er såkaldte komparative undersøgelser eller ”Small-N-studies”. Disse undersøgelser studerer et begrænset antal cases specielt med henblik på at forstå forskellene mellem dem. De vil fx. gerne forstå, hvorfor nogle lokalsamfund eller nationer udvikler sig på én måde og andre på en anden (Ragin, 1992 ).
Casestudiets historie
Studiet af det konkrete og debatten om værdien af det kan findes helt tilbage til Platon og Aristoteles .
Platon foragtede det konkrete i sin søgen efter de universelle sandheder. Aristoteles var i modsætning til Platon optaget af det konkrete og det situationsafhængige frem for det universelle og frem for regler. Det konkrete og praktiske frem for det teoretiske. Aristoteles troede på eksemplets magt Flyvbjerg,1991 )(s. 71-75).
Casestudiets anerkendelse er gået op og ned i takt med forskellige videnskabelige paradigme rs status, men casestudiet er siden 1980'erne i stigende omfang blevet anerkendt. Internationale organisationer som for eksempel Verdensbanken og den amerikanske rigsrevision anerkendte i 1990 casestudiet ved at udarbejde en særlig vejledning i anvendelse af casestudier (Wisler, 1991).
Robert K. Yin’s bog om casestudiet har været en salgssucces siden 1984 , og de forskellige udgaver er udkommet i 32 oplag, sidste i 2003 (Yin, 2003). Yin arbejder ud fra sit eget forskningscenter Cosmos Coporation med evaluering og anvendt forskning. Det præger hans pragmatiske tilgang til casestudiet. Den er i de senere år fulgt op af andre metodologiske overvejelser (Gerring,2007)(Gerorge og Bennett, 2005)
Casestudiet har udviklet sig forskelligt fra forskningsfelt til forskningsfelt. Casestudiets udvikling og anvendelse i medicin og psykologi har haft forløb, der er anderledes end casestudiets udvikling i sociologi .
Casestudiets udvikling i Sociologi og samfundsvidenskab .
I sociologien findes der casestudier af familiemønstre i Frankrig fra midten af 1800-tallet. Omkring 1. Verdenskrig var casestudier af lokalsamfund i USA fra forskerne omkring George H. Mead fra den såkaldte Chicago-skole højt anerkendt forskning. Lige før 2. Verdenskrig begyndte billedet at ændre sig. Nu blev den kvantitative sociologiske forskning baseret på surveyundersøgelser fra den såkaldte Colombia-skole dominerende, og casestudiet var overset frem til midten af 60”erne, hvor Chicago-skolen igen fik ny vind med forskerne Strauss og Glasers arbejde med grounded theory {Hamel, 1993}.
Mange casestudier har haft stor betydning både i teori og praksis og har sat sig langvarige spor. Sociologen Ervin Goffman arbejdede i et år som “assisent” i idrætsafdelingen på St. Elizabeths hospital i Washington. Han levede sit liv sammen med patienterne døgnet rundt og undgik kontakt med personalet. I bogen “Anstalt og menneske” fra 1961 beskrev han livet og den totale anstalts logik på en måde, som har sat sig afgørende spor i forståelsen af institutionslivet (Goffman, 1961).
På samme tid i midten af halvtredserne studerede sociologen Sverre Lysgaard og 4 kolleger en cellulosefabrik i Norge. De deltog i livet på alle niveauer i virksomheden. De interviewede arbejdere og arbejdsledere på alle niveauer – det blev til over 250 interviews. Nogle af dem var over 10 timer lange. De fungerede som “hjælpearbejdere” på gulvet og deltog i virksomhedens møder. På baggrund af dette omfattende materiale kunne de formulere teorien om ”Arbejderkollektivet” og forklare arbejdernes solidaritet og gruppedannelse som et magtfuldt værn mod utryghed, pres og afhængighed. Bogen blev et vægtigt argument i debatten om medindflydelse på arbejdspladsen, som i dag tit opleves som en selvfølgelighed. (Lysgaard, 1961). Begge undersøgelser er stærke undersøgelser ved at være øjenåbnere til en virkelighed, som ellers har været lukket og samtidig skabe grundlag for udvikling af teorier, der kan anvendes andre steder.
De komparative casestudier er gennem en årrække blevet udviklet af forskere på Harvard (George, 2005 ). De har bla. udviklet en særlig strategi til studiet af flere cases, der gør det muligt ved hjælp af computerprogrammer at lave sammenlignende undersøgelser af 10-20 cases. En opgave, der tidligere var helt uoverkommelig (Ragin, 1992 )
Casestudiets udvikling i psykologien
Mange af de tidlige psykologiske teorier var baseret på casestudier, ikke sjældent med forskeren selv som case. I psykologien er Freuds beskrivelser af de psykoanalytiske behandlingsforløb blevet klassiske eksempler på enkelte cases betydning for udviklingen af store teorier. Piagets teorier om sprogudvikling stammede fra studier af hans egne børn. Robert K. Skinner udviklede i 1938 en særlig "Single-case-experimental-strategy", som stadig udvikler sig (Petermann, 2001)(Hurst, 2006 ). I den første del af sidste århundrede var hovedparten af den publicerede litteratur i de store tidsskrifter baseret på individuelle data. Fra 1920 og til i dag har andel af undersøgelser, der er baseret på kvantitative gruppedata været stigende, men nu stiger antallet af casestudier igen (Stiles, 2006 )(. Et udvalg i den amerikanske psykologforening anser syv velgennemførte singlecasestudier med forskellige behandlingsmetoder for at være tilstrækkeligt til at kalde en behandlingsform for evidensbaseret (Chambless, 2001).
Anvendelse af casestudier i dag
I dag finder casestudiet anvendelse overalt. Forskellige forskningsfelter udvikler forskellige casestudietraditioner. De bliver forskellige, fordi genstanden for deres interesse er forskellig, og det præger deres forskning. Hvert felt udvikler derfor også sine egne lærebøger om casestudiet (Maaløe, 2002 )(George, 2005), og der forskes mange steder specielt i løsninger på casestudiets særlige metodeproblemer (Gomm, 2000 ) (Gerring, 2004) Der arbejdes med problemerne om generalisering (Andersen, 1997 ) og mulighederne for teoriudvikling (George, 2005 ).
Det er stort set en umulig opgave at give et signalement af casestudiets anvendelse i dag, for det anvendes overalt, men der er dog nogle vigtige anvendelsesområder, der falder i øjnene. Casestudiet er skræddersyet til dybtgående undersøgelser af komplekse, aktuelle, måske enkeltstående fænomener, som forskeren ikke kan kontrollere.
Casestudiet af sjældne eller meget komplekse fænomener
Casestudiet er skræddersyet til at studere enkeltstående fænomener. Casestudiet er derfor uundværligt ved studiet af sjældne sygdomme. Effekten af skader i hjernen varierer umådelig meget, og i neurologien er casestudiet en hyppigt anvendt forskningsstrategi (Alderman, 2002 )(Sorin-Peters, 2004 ). Antonio R. Damasio anvendte studiet af en enkelt patient "Elliot", der fik fjernet en hjernesvulst i frontallappen, til et berømt studie af vores oplevelse af os selv (Damasio, 1999 ). Inden for psykologien anvendes casestudiet ofte til beskrivelse af sjældne tilfælde og til forskning i behandlingsforløb (Stiles, 2006 )(Hurst, 2006). Visse begivenheder kan have særlig stor betydning og give grundlag for undersøgelser. Fejl og ulykker er sådanne komplekse begivenheder, hvor opklaringen er vigtig, og hvor casestudiet er uundværligt til opklaring af sammenhængene. En særlig form for fejlanalyser eller kvalitetssikring, der tit bruges i sygehusvæsnet, er "audit" eller kerneårsagsanalyser. Det er anvendt casestudiestrategi (Blomhøj, 2000)(H:S Direktionen, 2002 ).
Casestudiet i metodeudvikling og evaluering
Casestudiets styrke til dybdegående besvarelse af spørgsmål som “hvordan” og “hvorfor” gør det velegnet til brug i metodeudvikling. Mange evalueringer af metodeudviklingsprojekter er casestudier dels fordi, der kun findes det ene projekt og dels fordi casestudiet kan tilbyde grundige analyser af, hvad der sker i projektet. Casestudiet anvendes af mange forskellige faggrupper til metodeudvikling. Der er eksempler fra ergoterapi, fysioterapi, medicin, socialt arbejde, musikterapi, sygepleje, pædagogik og psykologi. Ved evaluering af metoder i socialt arbejde har single - case - evaluation været anvendt (Kazi, 1998 ; Kazi, 1996). I sygeplejen er casestudiet anbefalet til metode- og teoriudvikling, der inddrager patientens perspektiv, og der tales ligefrem om sygeplejevenlige casestudier (Zucker, 2001). Casestudiet kan bruges til kvalitetssikring af metoderne i behandlingsforløb. Ideen er at man udvikler en teori om klientens problemer. Man udvikler et mål for disse problemer og måler såvel indsatsen som udviklingen over tid på hver klient, der er i behandling (Petermann, 2001). En særlig udgave af det beskrivende casestudie er “case-rapporten” som bla. anvendes af forskellige faggrupper til formidling af metodiske erfaringer (Albert, 2005). Det kan være erfaringer fra sjældne eller komplicerede tilfælde som fx. kognitiv adfærdsterapi med en syvårig pige, der havde OCD, men som også havde en aspergerdiagnose (Reaven, 2003). Hvis caserapporten samtidig tester en kendt metode eller anvender casen i forhold til en bestemt teori, kan den give megen ny viden.
Den foreliggende tekst er bearbejdet på baggrund af kapitel 2 i
* Ramian, Knud (2012). ''Casestudiet i praksis''. København, Hans Reitzel
En indføring i casestudiet og de spørgsmål, man skal forholde sig til ved planlægning af casestudier. Bl.a. casestudiets tema og formål, hvilke spørgsmål skal besvares, hvilke data skal indsamles, og hvordan gennemføres casestudiet i praksis mm.. Med litteraturhenvisninger og internetadresser.
120501 130625 759
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.