Et monument over 1300-tallet Kalø Slot
Photo: Jakob Øhlenschlæger
Danmarkshistorien på Djursland i 1300-tallet
Dette er en del af Djurslandsture. På denne side kan du finde en oversigt over, hvor på Djursland man kan finde sporene fra 1300-tallet.
Der findes en lignende oversigt om 1100 tallet- Djursland 1100.
Siderne kan bruges, så man kan lave sig ture rundt i de forskellige århundreder.
Indholdet på siden er hentet fra en ældre udgave, og der er endnu mange huller. Det vil løbende blive bedre.
Du er velkommen til at fylde hullerne ud ved at skrive til os nederst på siden.
Knud Ramian
Indholsfortegnelse
Stikord til tretten hundrede tallet
Staterne blev langsomt mere stabile og store størrelser. Kongemagten sejrede. Omkring år 1300 begyndte en århundredelang europæisk blomstring kulturelt og befolkningsmæssigt, kun afbrudt af en Den store hungersnød og den sorte død. De halverede befolkningen flere steder. De skyldtes dels klimaforandringer ved afslutningen på den varme periode i middelalderen og begyndelsen på den lille istid, og dels en Malthus-katastrofe forårsaget af overbefolkning. Dertil kom social uro og krig. Frankrig og England ramtes af flere store bondeoprør og hundredeårskrigen. Den katolske kirke blev delt af Det store skisma mellem 1378 og 1414. (Wikipedia )
Befolkningstallet falder, specielt på landet. I 1315 -17 misvækst og hungersnød.
Indflytningen til byerne tager til og flytning fra Jylland til Sjælland. Også den gang. 1347 kommer den sorte død til Europa . 2 år efter 1349 kommer den til Bergen og samme år rammer den Danmark.
https://da.m.wikipedia.org/wiki/Byldepest
Den sorte død lægger Djursland øde.
Hele landsbyer nedlægges......, men vi kan ikke rigtig se sporene? Eller kan vi?
Kongen og Herremændende er hyppigt på kollisionskurs.
Begivenheder på Djursland :
- 1302 Erik Menved gav Købstadsprivilegier til Grenå i 1301 og til Randers.
- 1306 angribes Marsk Stigsborg på Hjelm.
- 1313 ErikMenved der byggede Kalø Slot. Finder kilder her
- 1313 Jydske storbønder nægter at betale skat.
- 1320 -26 Christoffer d. II, rev Kalø ned iflg sin håndfæstning.
Han måtte også i sin håndfæstning acceptere Herremændenes uindskrænkede ret til at bygge Borganlæg.
- 1331 var hele danmark pansat til Grev Gerhard og Grev Johan
- 1340 Valdemar Atterdag Han byggede Kalø igen. Døde i 1375
- 1347-50 kommer Den Sorte Død. Den lægger store dele af Djursland øde. Den kommer igen i 1361, 1369 og 1374. http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/pest/
- 1357 Oprør mod Valdemar Atterdag. Han slås i Randers.
- 1360 kommer Landefreden, der gav bidrag til genskabelse af centralmagten.
- 1375-89 får Magrethe mere og mere magt og knægter herremændenes magt og deres ret til at bygge borge.
Vandvejene
Havet lå dengang højere end nu og det var havet,
der gennem århundreder havde knyttet mennesker sammen, mens
landet skilte dem ad.
Mange af de gamle store gårde lå allerede fra
1000-tallet langs med Djurslands Kyst, hvor der var let adgang til
havet. Der var dog også risiko for overfald fra
'sørøvere' f.eks. Venderne som det dog var
lykkedes at få bugt med i løbet af 1200- tallet.
Der må have været søfarts forbindelser
til Århus. Måske har de mange voldsteder langs
kysten kunnet beskytte nogle havne.
Nappedam kunne være sådan en havn, hvorfra der
måske blev transporteret tegl fra de gamle
teglværker, der blev etableret i forbindelse med bygningen af
Kalø.
Veje på Djursland
Landevejene
Trafikforholdene på Djursland i trettenhundrede tallet var
præget af, at landet var delt i to dele på hver sin
side af Kolindsund. "Til enhver by bør rettelig
føre fire veje, de der fra Arilds tid har ført
dertil" (Jyske Lov)
Lensmanden på Kalø havde ansvaret for vejene.
De mange stednavne, der ender med bro eller vad siger noget om, hvor
vejene gik i et landskab præget af vandløb.
- Mårupvad
- Skummelvad Bro vedThorsager
- Saksvad ved Thorsager
- Skærvad
- StenVad
- Folevad,
- Olvad
- Gedevad ved Mariemagdalene
- SkovhusVad
Randersvejen, Århusvejen, Ebeltoftvejen er næsten
forsvundne.
Broerne var sjældne, men der er rester fra dem endnu:
Ved ØrbækGaard findes en gammel stensat bro.
Sjællebro v. Gjerrild
BroGård ved Ålsø
FølleBro ved Føllebund
Der var ofte etableret kroer i forbindelse med disse bro'er eller vad.
i 1283 var det nemlig bestemt, at man ville lave flere kroer for at
aflaste klostrene. Der var ingen klostre på Djursland, så
man måtte jo nøjes med kroerne.
'Barfredslader' var huse bygget alene med det formål at huse kongen,når hans vej faldt forbi.
Der findes en ved FeldBalle præstegaard.
Finnerup Lade var måske sådan en lade.
- Hoed kro
- Nimtofte Kro
- Mårupvad Kro
er eksempler på vadestedskroer. De var nødvendige,
da man sommetider måtte vente længe på at
komme over et vad, hvis det havde regnet længe.
Disse vad var kendte i trettenhundrede tallet. Mange af disse forbindelsesveje var dog etableret allerede længe inden og mange vad eksisterede helt op i 1800 tallet før der kom broer.
I Skærsø Vest for Skærsø (Nord for Ebeltoft) findes et stykke brolagt vej, der kan sige noget om,
hvordan de bedste veje må have set ud.
Stenvad
Som bynavnet siger et vad, hvor der i 1300-tallet formentlig også blev anlagt
en kro.
SkummelvadBro
Navnet er interessant fordi det fortæller historien om, at
der først har været et vad og senere er kommet en
bro.
Ørbæk Gaard
Stig Holsting har en tegning af en gammel stensat bro ved Ørbækgaard.
Se hvor gården ligger her: http://www.danskeherregaarde.dk/27956.aspx
Spørgsmål: Hvor ligger broen faktisk?
Stokkebro
En bro over Hovå, i forlængelse af den nuværende hovedgade i Gjerrild, der har navn efter broen.
Brogård v. Ålsø
Broen figurer i 1342, men gården er forsvundet.
Skovhus Vad
Her anlagde man en vase, som var en dæmning.
Den gamle kro som lå ved vadestedet gemmer sig i den nuværende Skovhusgaard.
Følle Bro
Vejen mellem Føllestrand og Rønde er en gammel smal vej.
Vejen løber over en lille mølleå, hvor der takket være en nyanlagt
gangsti ved vejen kan ses, hvordan broerne engang har været
bygget af omhyggeligt anbragte kampesten.
Landsbyerne
Uanset hvilken følge, pesten havde på landsbybebyggelsen de enkelte steder, var virkningen i alle tilfælde en samling af landbrugerne i færre, men større landsbyer. Tydeligvis var det især de mindre udflytterbebyggelser, der atter blev nedlagt. Skønt disse antalsmæssigt kan have udgjort mellem en fjerdedel og en femtedel af alle bebyggelser forud for pestens hærgen, var deres andel af den samlede, dyrkede jord langt mindre, måske omkring en tiendedel.
Herremændende
Herremændene er kun een af jordejerne og de sloges ofte med kongen om magten. De middelalderlige borge på Djursland er ikke dem vi besøger mest i dag.
De jydske herremænd gjorde oprører i flere omgange. fx. 1313 mod Erik Mendved. Derfor byggede de borganlæg.
Vi ved fra Valdemars Jordebog, hvem der ejede hvilke ejendomme og kan derfor vide nogle om de gårde, der eksisterede i 1300-tallet. http://middelalderborge.dk
- StokkeBro v Gjerrild købes i 1348 af Niels Bugge fra Hald
- Gl.Estrup ejes indtil 1340 af Anders Jensen, der dør. Gården overtages af hans konoe Johanne Brock. Gården bliver ødelagt i 1359 af ValdermarAtterdag, men genopbygges i sin
Lidt om Valdemar Atterdag omkring Djursland
- Genopbygger Kalø Slot som han indløser i 1343 samme år som han også erhverver Kalundborg,
- 1340-1350 Randers Hus bliver blandet bygget af mursten fra nedrevne kirker.
- 1355 Valdemar Atterdag tvinger jyske stormænd til at aflevere ulovligt tilegnet gods.
- Ødelægger i 1359 Gl. Estrup
- Gift m. Helvig. Han køber Nordjylland for medgiften.
- 1362 Hansestæderne erklærer krig
- 1367 nyt jydsk opør mod Valdemar
Randers Hus
Se Borg og vold s. 17.
Randers har været befæstet før 1340 hvor den var besat af Holsterne med 4000 mand, og hvor Niels Ebbesen slår Grev Gerhard ihjel i Store Gade.
ValdemarAtterdag forstærker byens befæstning 1340
Kirke Livet
Kirken var i det trettende århundrede på konstant kollisionskurs i forhold til kongemagten, der endte med at vinde. Mange sager blev ført for paven 1312
I et område fra Mariager til Randers Fjord blev 21 ud af 73 kirker revet ned og stenene anvendt af Valdemar Atterdag til byggeriet af Randers Hus.
Krogsbæk Kirketomt vidner om een af disse nedlagte kirker?
Der er derfor heller ikke mange nye kirker fra 1300-tallet, da de fleste kirker var
bygget, og da landet var forarmet og pantsat.
Der fandt en del ombygninger sted og den tidlige Gotiske Stil
holdt sit indtog med etablering af hvævlvinger fra slutningen
af 1200-tallet med Skt. Bendts kirke i Ringsted som forbillede.
Der kommer større vinduer, forlængelse af skibet eller
koret. I det forarmede land ved vi at pengene til udbygningen kan
være kommet fra de, der havde pant i de pågældende len.
Men det meste skete i bykirkerne. Der blev lavet mange kalkmalerier på Sjælland i
denne periode, men ikke i Jylland
Århus-bispen var rig med store besiddelser på Djursland og SilkeBorg.
Gotiske Stil
Der er ikke megen kirkekunst tilbage fra den tidlige gotik.
Kalkmalerierne i 1300-tallet
Den kraftige figurstreg, de yndefulde svunge personer. Findes i hele
det nordeuropæiske områder. Man antager at stilen formidling sker via manuskript-illustrationer. Teknikken er en blanding mellem fresko og secco. Der er skarpe ridselinjer som tyder på våd kalk. Der er nu ikke den romanske
blå baggrund. Da importen af Lazuli eller økonomien måske var vanskelig. Det bliver til okkerfarver, sort og gråt på hvid bund. Der er meget kraftige konturstreger.
Medaljoner evt. med strøornamenter som i Udby Kirke findes også i Winchester England, og Schwerin i østtyskland.
Billeder har dækket alle kirkens vægge.
Dateringer er der ikke mange af.
Adelsskjolde i klosterkirkerne kommer til.
Krusifixer
I 1300-tallet opstår den lidende blodsprøjtende kristus.
Korsfæstelsesmotivet med en dybthængende kristus med stærkt bøjede ben kaldes pestkrusifixder.
De stammer fra Kølnerområdet de første 10 år i 1300 tallet.
Thorsager Kirke ***
Fra 1300-tallet finder et krucifiks på alterbordet fra o. 1400-tallet.
Kirken blev i 1313 lagt ind under Kalø Len i forbindelse med byggeriet af Kalø Slot.
1300-tallet i Kirkerne
Maria Magdalene Kirke
Da kirken først er bygget i 1450 er der af gode grunde ikke
meget fra 1300-tallet, men dog rester af en endnu ældre
kirke.
Da jeg ikke har fundet ret mange kalkmalerier fra den tid giver
kalkmalerierne i kirkens kor fra midten af 1400-tallet dog en ide om,
hvordan de tidliger gotiske kalkmalerier kan have set ud, med
stærke dekorative elementer og strøornamenter.
Forskellen bliver meget tydelig fordi man i resten af kirken ser
kalkmalerier fra 1500-tallet, der er helt anderledes.
Tirstrup Kirke ***
Her findes landets ældste prædikestol som er dateret tilbage til begyndelsen af 1300-tallet.
Knebel Kirke
Apsis og kor er fra 1175.
V-forlængelsen og våbenhus er tilføjet i 1300-tallet
Albøge Kirke
Oprindelig lille romansk kirke ombygget til en gotisk langhuskirke,
hvor skib og kor går i et. Der er en tilmuret kvindedør og præstedør med gotisk
spisbue og fladbue.
Fausing Kirke***
Der findes en enestående døbefont i bronze fra 1300-tallet
Vester Alling*
I Vester Alling kirke er der ikke sket de store forandringer. Der
hænger dog en klokke i gavlen som er en af Djurslands
ældste. (1300-tallet)
Ørum Kirke***
Granitkvadrekirke med romansk skib, men med et gotisk
tresidet korparti med Sakristi, tårn mod vest og et stateligt
våbenhus som måske har haft to stokværker.
Udby Kirke **
I Udby Kirke findes nogle sjældne kalkmalerier med 18
skabelsesmedaljoner som kun findes få andre steder.(I
Bregninge og Skåne) Forbilledet kan være hentet fra
Sverige eller i div. kirkelige bøger. De dateres til
1300-tallet. Kirken er en murstenskirke uden apsis og koradskillelse.
Måske er det tidlig gotik. Kun tårnet er lavet i rå kvadre
De hellige kilder
Der er en snes helligkilder på Djursland. De fleste har
måske været dyrket længe før kristendommens ankomst.
Der er derfor ingen særlig grund til at knytte dem til 1300-tallet.
Hellenekilden på Pederstrup
Mark. s33.
Maria Magdalene
Ved østsiden af Vistoft-Basballevejen i Mols Bjerge har
været en skt. Laurentius kilde som også var helgen
for Tved kirke. Kildekarret kan stadig ses.
Helligkilden ved Karpenbjerg
Kildekarret eksisterer endnu.
Klokkerholmskilden ved Thorsager.
Klostrene i 1300-tallet
på landet har sikkert haft det svært, når det kneb med folk.
I 1200-tallet kom tiggermunkene til de større byer.
Det er en meget lettere levevej end det hårde slid som lægbroder på et
landkloster.
Der er heller ikke meget jordegods og klosterbygninger fra
deres tid.
Hoved Personer
ErikMenved
ValdemarAtterdag]
StigAndersenHvide]
Niels Gris af Voldsted Skærvad
Ejerne til GammelEstrup
var i 1340 Anders Jensen, hvis enke JohanneBrock gik med i oprøret mod Valdemar Atterdag.
Erik Menved
Døde i 1319,hvorefter det kongelige råd tog
magten.
Johanne Brock
Enke efter Niels Andersen. Boede på gl. Estrup
Stig Andersen Hvide
Stig Andersen Hvide var en rig mand, hvis våbenskjold pryder
Århus Domkirke, hvor han bekostede kirkens hvælv i
årene 1348-69 eller 1360, dvs. efter at Valdemar Atterdag kom
til magten. Han har ejet Høgholm.
1358 blev han søn myrdet i Ribe og Stig Andersen allierer
sig blandt andet med kirken gennem store gaver til Århus
Domkirke og andre steder.
Borganlæg
Fra 1300-tallet har vi først og fremmest Kaløslot
tilbage. Der er rigtig mange rester fra gamle
fæstningsanlægning på Djurland, som kan
tilbageføres til de urolige år i 1300-tallet, hvor
Herre Mændene måtte bygge borge, som de ville. Vi
ved ikke, hvordan de har set ud og hvordan de er forsvundet, men
både Valdemar Atterdag og Margrethe tvang
Herre Mændene med magt til at nedlægge deres
fæstninger, der kunne være en trussel mod
kongemagten. i 1396 kom der forbud mod at bygge borge.
I midten af 1300-tallet kommer krudt og kanoner til landet, hvilket
gør det ekstra dyrt at anlægge borge, der kan
forsvares.
Der var mange herregårde på den nordlige del af
djursland. Der har været brudt kalk her i lange tider som
blev anvendt som bygningsmateriale og resten af landet. Det blevet
sejlet derfra.
- Voldsted Skovgårde
- Voldsted FjellerupØstergaard
- Voldsted RanesBorg
- Voldsted Møllerup
- Voldsted Rosenholm
- Voldsted GammelEstrup
- Voldsted Høgholm
- Voldsted Skærvad
- Voldsted Hjelm
Se KaløGuide
Voldsted Ranes Borg
Hedder vel egentlig Rane Ladegaard, altså et sted, hvor kongen kan overnatte
Voldstedet er på 50X50 meter
Voldsted Skærvad
Ejes af Niels Griis, der dør i 1345
(borg og vold)
Voldsted Gammel Estrup
Er et voldsted, hvor der stadig ligger en bygning. Den ældste
ved vi med sikkerhed fandtes på Valdemar Atterdags tid. Den
blev nemlig erobret, da ejeren enken Broch var med i det jyske
oprør mod Valdemar Atterdag omkring Randers i 1359.
Voldsted Hjelm
se Borg og Vold s..29
Voldsted Skovgårde
Det er et stort voldsten med bastioner fra rænnaissancen
Kalø Guide
Læs selv guiden fra Kalø ruinen
Voldsted Høgholm
eller oprindeligt: Bjørnholm.
v. TirstrupKirke Det siges i 1343 at fæstningen var lige så sikker som
Skanderborg Slot. Stedet kan ikke ses, da det er privat.
Stig Andersen overtog det i 1336 efter Kannikerne i Århus. Stig Andersen var kongen en tro mand, men i 1357 blev Stig Andersens
søn dræbt i Middelfart på rejsen hjem efter et møde med kongen. Derefter gik Stig Andersen med i oprøret.
I 1359 strandede en kogge ud for Bjørnholm.
1367 deltog han i et nyt oprør mod kongen
Byminder
Som følge af den sorte død blev mange landsbyer blev nedlagt og nogle af kirkerne røg med.
Der er fire store købstæder i området. Århus og Randers er meget gamle, men
to af dem kom først til i 1300-Tallet:
Århus
Bispen i Århus var en rig mand med store besiddelser
på Djursland. Valdermar Atterdag måtte i sine
sidste år pantsætte Kalø len til biskoppen.
Randers
Randers havde en bro over Gudenåen.
1340 var byen besat af Holsteren Grev Gerhard med 4000 mand.
Niels Ebbesen slog grev Gerhard ihjel og på sit tilbage tog fjernede man plankerne over broen.
Dette mord banede vejen for Valdemar atterdag.
Valdemar Atterdag forstærker Randers med Randershus, men blev løbet over ende af den jydske adel i 1357.
1359 angreb han igen Randers.
Ebeltoft
1313 giver Erik Menved byen købstadsrettigheder som tak for
troskab under bondeoprøret i Nordjylland. Der er ikke mange
spor fra 1300-tallet i Ebeltoft.
Grenå
Djurslandsture
Der kan laves en række ture på Djursland, som kan
styrke forestillingerne om det trettende Århundrede.
Midtdjurslandsturen
- Kalø Slot
- VoldstedHøgholm
- Bjørnholm
- TirstrupKirke
- AlbøgeKirke
- ØrumKirke
Norddjurslandsturen
- UdbyKirke
- Allingåbro - tænk over navnet
- Voldsted Gammel Estrup
Østdjurslandturen
- VoldstedGammelEstrup***
- VesterAlling Kirke
- ThorsagerKirke
- FausingKirke
- RandersHus
Syddjurslandsturen
- KnebelKirke
- Kalø Slot
- Voldsted Ranes Borg
131025 160 150721 180723 255 200812 975 
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.