| 
  • If you are citizen of an European Union member nation, you may not use this service unless you are at least 16 years old.

  • You already know Dokkio is an AI-powered assistant to organize & manage your digital files & messages. Very soon, Dokkio will support Outlook as well as One Drive. Check it out today!

View
 

Kort om Praksisforskning

Page history last edited by Knud Ramian 10 years ago Saved with comment

 

 

Praksisbaseret forskning - en af vejene til det vidensbaserede arbejde:

En artikel under tilblivelse version 0,7 En del af siderne om Praksisforskning

 

Indholdsfortegnelse m. links

 


 

Hvorfor bruge et år på at svare på et enkelt spørgsmål?

Denne artikel svarer på to spørgsmål:

1. Hvad får praktikere til at bruge en til to dage om ugen, tage til seminar, hver anden måned gennem et år eller mere på at besvare et enkelt spørgsmål? 

Det kan være spørgsmål som:

  • Hvorfor kan mange mennesker med sindslidelser ikke kan klare sig i deres egen bolig?
  • Hvad skal der til for at få mennesker til at fastholde et arbejde?
  • Hvordan bliver samarbejdet med forældre til anbragte børn godt?
  • Hvordan virker livshistoriefortælling? Hvordan gør man det bedst?
  • Hvad hjælper mennesker med svært selvskadende adfærd?

 

2. Hvordan de gør det? 

Tænk hvis de havde brugt den samme tid på at gennempløje forskningen eller gennemføre en efteruddannelse.

I stedet laver de praksisbaseret forskning.

Praksisbaseret forskning (PF) er anvendelsen af forskningsbaserede principper, designs og databearbejdsningsteknikker i praksis for at svare på spørgsmål som udspringer af praksis på en måde, der informerer praksis. (efter Epstein og Blumenfield, 2001)

 

Et projekt bliver til

Bedst er det, hvis et netværk af arbejdspladser går sammen og definerer et tema, hvor de ønsker at stærkere vidensbasering af indsatsen eller nye forslag til problemløsninger.  Men det kan også være udviklingsorganisationer der  inviterer til deltagelse i et PF-projekt. Som eksempel kan vi bruge et projekt, der skal svare på spørgsmålet: Hvordan laver man gode handleplaner? Man møder frem med sine erfaringer på en temadag, hvor sammen med de andre deltager forsøger at indkredse de vigtigste problemstillinger og bliver orienteret om projektet. Derefter tager man hjem og drøfter med sin arbejdsplads om det vil være interessant og muligt at deltage i det videnskabende netværk.

 

Man skal nemlig komme med en skitse til, hvad man gerne vil undersøge og en aftale med sin ledelse om, hvilke arbejdsvilkår man kan få stillet til rådighed - f.eks. at man skal være to, at man hver skal afsætte en dag om ugen i et år, at man skal kunne møde på de på forhånd aftalte seminarer. På baggrund af det indsendte bliver man så inviteret til deltagelse i projektet, hvis jeg eller en anden projektleder tror på, at man kan gennemføre projektet.

 

Netværksseminarerne er næringskilden.

Så begynder projektet med nogle døgnseminarer - som regel på et behageligt sted. Her mødes man som regel med 10-12 andre fra hele landet. Der alle er optaget af at svare på det samme spørgsmål, men fra helt forskellige vinkler. Det kommer der rigtig meget diskussion ud af - for allerede her viser det sig, at det man troede var ganske sikkert, ikke er helt så sikkert på den anden side Storebælt. Alene den oplevelse bliver man meget klogere af. Seminarerne ligger mindst hver anden måned gennem hele projektet og er noget af det deltagerne tænker tilbage på med glæde. De er med til at holde dampen oppe - for selv om det tit bryder sammen i hverdagen er man jo ikke den, der møder uforberedt til et seminar. Der er en høj arbejdsmoral.

 

Man lære at tænke - ved at tænke

I begyndelsen lærer man om forskningsmetode samtidig med at man planlægger sit projekt. Forskning er et håndværk, hvor det vigtigste redskab er tanken. Det kræver meget tankearbejde at blive helt klar på sine spørgsmål og vide præcist, hvad man mener med de ord, man bruger, men man kan hele tiden få vejledning. Mange er styret af en ubændig nysgerrighed og glæder sig til dataindsamlingen, men tankearbejdet inden er noget af det man bliver allerklogest af som når man skal blive helt klar på, hvad man mener med 'handleplan', man opdager at der er store forskelle på dem. Man bliver også klogere, når man finder ud af, hvad man mener med "en god handleplan". Der er mange måder en plan kan være god på.

 

Forskerrollen giver helt nye oplevelser i den kendte verden

Forskningsstrategien kan være et casestudie som kan betyde, at man både skal lave observationer, studere dokumenter og lave interviews. Mange opdager, at de ved at påtage sig forskerrollen får helt andre informationer end de fik som praktikere. Dels fordi de nu stiller meget bedre og langt mere præcise spørgsmål, men også fordi, de er trådt ud af behandlerrollen. Det er voldsomt lærerigt.

 

Når data bliver til viden

Der ligger dog et stort arbejde tilbage med at bearbejde data, så de bliver til svar på de spørgsmål man har stillet og til argumenter for disse svar. Det er også et håndværk, men man bliver efterhånden ret klar både i tanken og i mælet af det. Man bliver endnu klarere i mælet, når man skal skrive rapporten. Man bliver rigtig meget klarere, når man på en konference skal fortælle fremmede, hvad man har fundet ud af på 20 minutter. Projektledelsen bruger nu rapporterne fra de enkelte projekter til at udarbejde en tværgående rapport. De enkelte projekter har som regel besvaret det oprindelige spørgsmål fra forskellige vinkler og netop dette forhold giver en dybde som den enkelte rapport ikke kan byde på.

 

Det lykkes næsten altid

De videnskabende netværk er en stærk konstruktion. I de mere end 25 netværk jeg har kendskab til, er det lykkedes for næsten alle at gennemføre og rapportere deres projekt. Der har været netværk med udgangspunkt fra Den sociale højskole i Odense, Socialpædagogisk seminarium i Odense, Center for Udvikling i Vejle, Center for Evaluering i Århus, Viborg amt og Aalborg Universitet. De findes i lidt forskellige udgaver, men de synes alle at virke. Læs mere om de forskellige netværk på denne hjemmeside.

 

 

Praksisforskning er et internationalt fænomen

Den form for praksisforskning, som jeg her har fortalt om er et internationalt fænomen med mange forskellige ansigter. Hvert praksisfelt udvikler sine egne traditioner. Der er mange betegnelser for fænomenet. Vil man studere fænomenet skal man ikke søge i de videnskabelige tidsskrifter, men kan man søge med Google efter 

 

  • Practitioner research
  • Practitioner based enquiry,
  • Practice based research,
  • Practice research,
  • Real world research,
  • Action Research as insider
  • Insider Research
  • The scientist practitioner,
  • Practioner-scientist collaboration
  • Collaborative practitioner research network

 

 

Den sidste betegnelse er den, der bedst passer på beskrivelsen i denne artikel. Der findes forskellige måder at anvende begrebet 'praksisforskning på i Danmark. Nogen vil mene, at det denne artikel handler om, burde hedde 'praktikerforskning', men vi har lagt os op af følgende definition på praksisbaseret forskning.

 

 

Praksisbaseret forskning i praksis

Når man ser hen over de forskellige betegnelser kan vi tegne en profil af denne specielle form for forskning:

 

Den gennemføres af praktikere i arbejde

I USA kan man finde særlige forskningsfonde, der kun kan søges af praksisforskere. Det har man så været nødt til at definere hvad var, og det blev som tidligere beskrevet til fagfolk, der arbejder mindst 80% af deres arbejdstid i praksis. Det vil sige, at de i snit passer deres almindelige arbejde 4 dage om ugen, mens de forsker den femte dag. Det passer meget godt til de danske erfaringer,

 

Genstanden er fænomener i praktikerens hverdag

Praksisforskning karakteriseret ved, at den retter sig mod fænomener i praktikerens hverdag. Det karakteriserer praksisforskning, at forskningsspørgsmålene er født ud af de personlige erfaringer, man gør i sit arbejde, og et dybtliggende behov for at vide noget mere eller gøre noget bedre. Forskningens målsætning bliver at producere en viden der kan gøre en forskel i praksis.

 

Praksisbaseret forskning anvender anerkendte forskningsmetoder

PBF er forskning. Det betyder, at praksisforskeren tilstræber en systematisk arbejdsproces vedrørende problem-formulering, begrebsafklaring, metodisk indsamling af data og en konsekvent analyse af dem. Der er mange forskellige forskningsstrategier. De kan som andre forskere være uenige om, hvad den rigtigste strategi er, men de er overalt enige om kravet om systematik og konsekvens. På dansk er der netop udkommet en bog "Casestudiet i praksis" som er en lærebog, der direkte henvender sig praktikere, der vil forske i deres praksis.

 

Praksisbaseret forskning tilpasses, så den kan gennemføres i praksis

PBF er karakteriseret ved at være gennemførlig i praksis. Den er "do–able". Det betyder, at praksisforskeren er i stand til at tilpasse sine metoder på en måde, der gør det muligt at gennemføre forskningsaktiviteterne. Praksisforskning kan som anden forskning få problemer med validiteten. Altså svært ved at give svaret på det undrende spørgsmål: Ka’ det virkelig passe? Kunsten er naturligvis at vide, hvilke kompromiser man indgår, og dermed også vide hvilke muligheder og begrænsninger det giver for konklusionerne.

 

Praksisbaseret forskning skaber troværdighed gennem dokumentation af sin anvendelighed

Forskningresultater er ikke bare vidtløftige beretninger fra opdagelsesrejser. De skal også være troværdige. Normalt styrkes troværdigheden gennem den kollegiale anerkendelse af forskningsmetoden og resultaterne. Det sker typisk i forbindelse med offentliggørelse i videnskabelige tidsskrifter. Det er ikke let at finde den praksisbaserede forskning i  videnskabelige tidsskrifter. Den er der ikke. 

En vigtig troværdighedstest for den praksisbaserede forskning er dens evne til at informere praksis og blive anvendt til løsning af det problem, som den er optaget af at løse. Hvis arbejdspladsen ikke anvender resultaterne svækkes troværdigheden. Derfor spiller ledelse og kolleger en afgørende rolle. De skal forholde sig til resultaterne, og de lokale beslutninger om, hvorvidt og hvordan resultaterne kan anvendes lokalt kan fortælle andre om resultaternes troværdighed. 

 

Resultaterne kommunikeres til fagfolk

PBF-forskeren er optaget af at kommunikere med andre praktikere. Først og fremmest deres egen arbejdsplads. Praksisforskningens tyngde bestemmes af, om deres resultater kan anvendes i praksis. Det stærkeste generaliseringsargument vil være: Vi bruger selv vores viden i praksis. PBF forskeren har ikke altid en tyk rapport, men en stor database fra sit projekt. Herfra kan der laves mange aftapninger: en artikel til kollegaerne, en indstilling til ledelsen, et interview til et fagblad. Det  kan være svært at finde tidsskrifter, der optager praksisforskningsprojekter. I stedet findes der konferencer, hvor artikler bliver vurderet inden optagelse. Se her.

 

Forskellige praksisfelter udvikler deres egen praksisforskning.

Lærerne har arbejdet med praksisforskning i mange år. De udvikler ofte på deres egen personlige praksis og deler deres forskning med andre. Men også sygeplejersker og socialarbejdere har udviklet deres tradtioner og holder deres egne konferencer.

 

Vidensbasering af praksis

Der efterspørges dokumentation, evidensbasering og effektmåling. Det er karakteristisk at stormen som regel kommer fra de højere magter i samfundet. Der er god grund til at tage 'evidensbevægelsen' alvorligt, dels fordi man faktisk kan lære noget, men også fordi man skal kende den begræsninger. Det har vist sig, at selv i omhyggelige forsøg på at lave evidensbaserede referenceprogrammer er der rigtig mange spørgsmål, som forskningen ikke kan give svar på, men som praktikeren i den daglige problemløsning er nødt til at give et svar på. Derfor er praksis nødt til at lave sin egen vidensproduktion. Det er illustreret i den nederste del af figuren.

 

 

Praksisforskning er kun een af metoderne til at skabe viden ud af praksis. Der er rigtig mange forskellige metoder. Der er meget inspiration at hente for eksempel i Den sociale kvalitetsdatabase, der rummer flere hundrede projekter.

 

Praksisbaseret forskning kan være en del af større forskningsprojekter

Praksisforskning tjener særlige formål knyttet til praksis og kan derfor fint gå hånd i hånd med andre former for forskning.

  • Et eksempel er Rebusnetværket som var en del af et større forskningsprojekt omkring udsatte børn og unge.

 

  • Cristine Smith, M. B. B., Judy Hofer, Patsy Medina. (2002). Connecting Practitioners and Researchers: An Evaluation of NCSALL's Practitioner Dissemination and Research Network (No. NCSALL #22): NCSALL - National Center for the study of Adult Learning and Literacy, Harvard University Graduate School of Education.

 

 

Når det skal være endnu enklere - Research Light

Det er langtfra altid man kan gå ind i de årlange praksisforskningsprojekter. Derfor har vi gang i udviklingen af en hurtig lokal vidensproduktion - den rapportfrie forskning- som vi kalder for Research Light. Den har vi udviklet på i nogle år og den er nu ved at være klar til at blive taget i anvendelse.

Princippet er at anvende metoder, der er lavet efter Ikeas gør det selv principper. Tag en pakke. Planlæg en undersøgelse på to dage, saml data sammen på tredjedagen, analyser data på fjerdedagen og præsenter data for kollegerne på femtedagen. Læs mere her:

 

Fremtidens vidensbaserede arbejde

Visionen er at der på fremtidens arbejdspladser altid vil være et par medarbejdere, som ved siden af deres praktiske arbejde er ansvarlige for produktion af viden til lokal anvendelse. De vil være uddannet til arbejdet med dokumentation og kvalitetsikring, praksisforskning og Research Light. De vil inddrage deres kolleger i formuleringen af de spørgsmål praksis skal have erfaringsbaserede svar på, inddrage dem i dataindsamling og fortolkning af resultaterne. Det er en af de muligheder praksis har for udnytte dokumentationsbølgen til læring og udvikling af deres arbejde. Sker dette ikke er risikoen, at dokumentationsbølgen reducerer praktikerne til topstyrede og gennemkontrollerede konceptafviklere.

 

Henvisninger

Bøger om prakisforskning

  • Ramian, K. (2012). Casestudiet i praksis. København: Hans Reitzel.
  • McLaughlin, C., Black-Hawkins, K., & McIntyre, D. (2007). Networking Practitioner Research. London: Routledge.
  • Fox, M., Martin, P., & Green, G. (2007). Doing Practitioner Research. London: SAGE.
  • Borg, T., Bundgaard, K. M., & Rasmussen, J. (2007). Praksisforskning. In T. Borg, U. Runge, J. Tjørnov, Å. Brandt & A. J. Madsen (Eds.), Basisbog i ergoterapi (pp. 646-679). København Munksgaard.
  • Halvorsen, A., & Gjedrem, J. (2006). Bedre praksis i socialt arbejde. Oslo: Univetsitetsforlaget
  • Ramian, K. (2004). Praktikere i praksisforskning. In K. Høgsbro (Ed.), Socialpsykiatriens kompleksitet. Kbh: Samfundslitteratur.
  • Gústafsson, J., & Ramian, K. (Eds.). (2003). Livshistorien - en vej til det menneskelige. Århus: Systime Academic.
  • Jarvis, P. (2002). Praktiker-forskeren : udvikling af teori fra praksis. København: Alinea.
  • Zeni, J. (Ed.). (2001). Ethical Issues in Practitioner Research. New York: Ethical Issues in Practitioner Research.
  • Wilkinson, D. (Ed.). (2000). The Researcher's Toolkit - The complete guide to practitioner research. New York: Routledge - Falmer.
  • Reason, P., & Bradbury, H. (Eds.). (2000). Handbook of Action Research: Participative Inquiry & practice. London: Sage.
  • Murray, L., & Lawrence, B. (2000). Practitioner Based Enquiry - Principles for Postgraduate Research. New York: Falmer Press.
  • Potocky-Tripodi, M., & Tripodi, T. (Eds.). (1999). New directions for Social Work Practice Research (Vol. ISBN 0-87101-305-3). Washington, DC: National Association of Social Workers Press.
  • Mcleod, J. (1999). Practitioner research in Counselling. London: Sage.
  • Hayes, S. C., David H. Barlow, & Nelson-Gray, R. (Eds.). (1999). The Scientist Practitioner: Research and Accountability in the Age of
  • Managed Care, (2 ed.). Boston: Allyn & Bacon.
  • Thomas, A., Chataway, J., & Wuyts, M. (Eds.). (1998). Finding out fast - Investigative skills for policy and development. Thousand Oaks: Open University Sage.
  • Sapsford, R., & Abbott, P. (1995). Research Methods for nurses and the caring professions: Open University Press.
  • Hess, P. M. (Ed.). (1995). Practitioner-researcher partnership: NASW Press.
  • Fuller, R., & Petch, A. (1995). Practioner Research - The reflexive social worker. Buckingham: Open University Press.
  • Epstein, I. (1995). Promoting reflective social work practice. In P. M. Hess (Ed.), Practitioner-researcher partnerships. Washington DC: NASW Press National Association of Social workers.
  • Edwards, A., & Talbot, R. (1995). The Hard Pressed Researcher. London: Longman.
  • Cartthess, P. M. (1995). Practitioner-researcher partnership: NASW Press.
  •  David Coghlan, Teresa Brannick. «Doing Action Research in Your Own Organization»,  2014, SAGE
  • Barlow, D. H. (1984). The scientist practitioner: research and accountability in clinical and educational settings. New York: Pergamon.
  • Kjorstad, M. (2008). Opening the Black Box -- Mobilizing Practical Knowledge in Social Research: Methodological Reflections based on a Study of Social Work Practice. Qualitative Social Work, 7(2), 143-161. doi: 10.1177/1473325008089627.  
  • Marsh, P., & Fisher, M. (2008). The Development of Problem-Solving Knowledge for Social Care Practice. Br J Soc Work, 38(5), 971-987. doi: 10.1093/bjsw/bcm116.  
  • McNamara, P., & Neve, E. (2009). Engaging Italian and Australian social workers in evaluation. International Social Work, 52(1), 22-35. doi: 10.1177/0020872808097749.  
  • Shaw, I. (2005). Practitioner Research: Evidence or Critique? Br J Soc Work, bch223. doi: 10.1093/bjsw/bch223.  
  • Shaw, I., & Faulkner, A. (2006). Practitioner Evaluation at Work. American Journal of Evaluation, 27(1), 44-63. doi: 10.1177/1098214005284968. 
 

Links

Top

 

 


130131 110 


 

 

 

 

 

Comments (0)

You don't have permission to comment on this page.