| 
View
 

MedicinPaedagogik

Page history last edited by Knud Ramian 16 years ago

Denne side leger med tanken om at tale om en en 'medicinpædagogisk opgave' på Socialpsykiatriske botilbud. Siden hænger sammen med andre sider omkring SocialMedicin

 

Indholdstegnelse. (Klik på et afsnit for at vælge det)


 

Pædagogiske aspekter omkring medicingivningen.

 

Ophold i et botilbud er et ophold i en selvstændig bolig med let adgang til

personale og tilbud, der kan lette, udvikle og støtte beboerens muligheder for

et meningsfyldt hverdagsliv.

I et botilbud skal man lægge vægt på den enkeltes medinddragelse og

ansvarlighed for eget liv. Der kan være en handleplan som indebærer, at der

tilstræbes en udvikling mod ophold i et mindre beskyttet miljø. Handleplanen

er rammen om den pædagogiske indsats. Den kan også omfatte den medicinske behandling.

 

Når medicin er en del af hverdagen.

Hverdagen vil for mange mennesker i socialpsykatriske botilbud indebære et

samliv med medicinen, medicinens virkninger og bivirkninger, administrationsreglerne,

regelmæssige blodprøver og samlivet med den ordinerende læge.

Der vil være mange, for hvem den medicinske behandling ikke virker særlig

godt eller stiller krav om særlig observation etc.

 

Samlivet med den medicinskebehandling i hverdagen indeholder for mange en række dilemmaer,

som den enkelte skal forholde sig til, men med varierende grad af opmærksomhed og

med forskellige konsekvenser.

En uhensigtsmæssig forvaltning af disse dilemmaer kan få alvorlige konsekvenser for den

enkelte og evt. være livstruende. Det skal den enkelte også forholde sig til i sit liv.

 

Derfor kan samlivet med den medicinske behandling have en

dybtgående indflydelse på, hvordan dage, uger og måneder forløber.

 

Medicinsk behandling i eget hjem

Når medicinen er en del af hverdagen, må et botilbud i et eller andet

omfang forholde sig pædagogisk til borgernes samliv med den medicinske

behandling – så det kan lette, udvikle og støtte beboernes muligheder for at få

et meningsfyldt hverdagsliv.

 

Den medicinpædagogisk opgave, har til formål at kvalificere

borgeren til at leve en meningsfyldt hverdag med sin medicinske behandling.

 

Personalets viden og opgaver omkring

 

  • virkninger,
  • bivirkninger og farlighed
  • opbevaring
  • dosering,
  • indtagelse,
  • lån af medicin,
  • Observation og selvobservation
  • ordinationsændringer,
  • samarbejdet med personale om medicin
  • samarbejde med behandlende læger,
  • forvaltning af dilemmaerne

 

skal borgeren så vidt muligt også kunne forholde sig til.

 

Hvordan kan man bedst løse denne medicinpædagogiske opgave? Der er ikke i

bestemmelserne om medicinadministration vejledning at hente omkring

løsningen af denne opgave udover at det principielt er den ordinerende læges

opgave at varetage denne opgave.

 

Den medicinpædagogiske opgave i undersøgelsen af tilsynsrapporter

Det kan konstateres, at der i det undersøgte tilsynsrapporter og tilsendt materiale kun er fundet ganske få

steder, hvor man har formuleret sig om, hvordan man griber den

medicinpædagogiske opgave an og hvorfor. De fleste udsagn knytter sig til

mulighederne for selvbestemmelse, der varierer stærkt både i omfang og

indhold.

 

Denne konstatering er ikke udtryk for, at de medicinpædagogiske

overvejelser og erfaringer ikke findes. Disse overvejelser er nemlig uundgåelige, men de

foreligger ikke i en form, der gør det muligt at

forholde sig til dem. Tilsynene har heller ikke efterspurgt dem.

 

Brudstykker

I de brudstykker af en medicinpædagogik, der faktisk findes, afspejles også

meget forskellige holdninger. De konstaterede forskelle peger på en række

udfordringer, som botilbudets medicinpædagogik skal kunne forholde sig til.

 

Det omhandler:

 

  • Om beboerne skal give deres samtykke til at få hjælp med

medicinadministration?

  • Om hvornår man som faggruppe kan frasige sig opgaven at forholde sig

pædagogisk til den medicinske behandling?

  • Om den medicinpædagogiske opgave er en del af handleplanen?
  • Om man anvender særlige metoder til at kvalificere brugerne til at leve

med den medicinske behandling?

  • Om hvordan man forholder sig til samarbejdet mellem ordinerende læge

og beboeren?

 

Top

 

Dilemmafyldt arbejde

Denne liste er ikke en udtømmende liste af medicinpædagogiske udfordringer.

De er udelukkende udtryk for forskellige udfordringer, vi kunne identificere i

det foreliggende materiale.

 

Det kan ikke undgås, at der opstår en række dilemmaer mellem

den medicinske opgave: at sikre beboerne den rigtige medicin

den medicinpædagogiske opgave: at lære beboerne selv at leve med den medicinske behandling

og andre opgaver: Hvor meget skal medicinske behandling fylde i forhold til andre gøremål?

 

Hvordan løses disse dilemmaer? Uden klare formuleringer af den

medicinpædagogiske opgave kan man ikke forholde sig til, hvordan man kan

sikre hensynet til sikker medicinering på den ene side og den pædagogiske

indsats på den anden side.

 

Spørgsmålene

Det vil være vigtigt i projektets næste fase, at stille følgende spørgsmål til

diskussion:

  • Hvordan kan de medicinpædagogiske opgaver defineres?
  • Hvilken praksis og erfaring findes omkring løsningen af disse opgaver?
  • Hvilke dilemmaer findes, og hvordan løses de?
  • Hvilke forskellige opfattelser findes der omkring svaret på disse

spørgsmål?

 

Top


 

 

 

Comments (0)

You don't have permission to comment on this page.