| 
  • If you are citizen of an European Union member nation, you may not use this service unless you are at least 16 years old.

  • You already know Dokkio is an AI-powered assistant to organize & manage your digital files & messages. Very soon, Dokkio will support Outlook as well as One Drive. Check it out today!

View
 

Mellem medicinhåndtering og medicinpædagogik

Page history last edited by Knud Ramian 8 years, 11 months ago

 

Her finder du hovedkonklusionerne fra projektet "Medicin på socialpsykiatriske botilbud"

 

Nyheder

Indeholder de seneste ændringer på siden

Flotte powerpoints fra Slagelse Kommune

 

Indholdsfortegnelse med links til afsnit


 

Resume af rapportens hovedkonklusioner

Kortlægningen har fulgt to hovedspor. På den ene side kortlægningen af indsatsen om-

kring sikker medicinhåndtering og på den anden side kortlægningen af den sociale ind-

sats, der er knyttet til den medicinske behandling – her kaldet den medicinpædagogiske

opgave.

 

Opgaven består i at tilbyde et samarbejde, der kvalificerer beboeren til at leve en

selvvalgt og meningsfyldt hverdag – også med den medicinske behandling.

Det er en opgave, som er blevet tydeligere med Servicelovens ophævelse af institutionsbegrebet. Den

sociale indsats skal nu udøves i beboernes eget hjem. Knap halvdelen af botilbuddene

arbejder på at støtte beboerne i at håndtere deres egen medicin, men to tredjedele kon-

staterer samtidig, at der er dilemmaer mellem sikker medicinhåndtering og beboernes

selvbestemmelse. 

 

Medicinpædagogikkens mål, metoder og resultater 

Kortlægningen afdækker der medicinpædagogiske opgaver, der består i at yde støtte til

en recovery-proces, at tage ansvar og få selvbestemmelse, udvikle mestringsstrategier i

hverdagen og afprøve alternativer til den medicinske behandling. 

 

De medicinpædagogiske opgaver fylder meget i fagfolkenes hverdag, og de tillægger dem

stor vægt. Når samarbejdet lykkes bliver medicinen et redskab og ikke et fokus. Beboerne

kvalificeres i forhold til deres egen medicin, der opstår færre fejl og de udvikler alternati-

ver til medicinsk behandling. Alt i alt er resultatet en mere relevant behandling. 

 

Det medicinpædagogiske arbejde rummer også mange dilemmaer især i forhold til beboe-

re med lavt eller svingende funktionsniveau, selvskadende adfærd, beboere med stærkt

misbrug eller beboere med dom til behandling. Beboere der stort set findes overalt. 

 

Der er ikke i Sundhedsstyrelsens vejledninger, tilsynene, eller i de lokale instrukser og

uddannelser megen støtte at hente til løsning af de medicinpædagogiske opgaver.

 

  •  Der er et højt prioriteret behov for styrket faglig udvikling omkring de medi-

cinpædagogiske målsætninger, metoder og dilemmaforvaltningen. Temaer der

er knyttet til selvbestemmelse og medicinpædagogik bliver af fagfolkene priori-

teret som de temaer, hvor der er mest behov for en fælles faglig udvikling

 

  •  Der er behov for inddragelse af beboernes perspektiv på hvilke tilbud, der kan

styrke beboernes egen viden om medicinen, dens håndtering og betydning for

deres liv

 

  •  Der er behov for, at den faglige udvikling sker på tværs af tilbud og kommuna-

le tilhørsforhold

 

Udvikling af rammerne: instrukser, opgavefordeling og uddannelse 

Der er lokale instrukser næsten alle steder. Hovedparten af de ansatte medvirker ved

medicinhåndtering. Med den medicinpædagogiske opgave er der brug for, at alle faggrup-

per i botilbuddene bidrager med deres kompetencer til løsning af denne opgave. Uddan-

nelse til opgaven er det mest almindelige. Der anvendes i stor udstrækning intern uddan-

nelse til kvalificering af medarbejderne. Der er imidlertid store forskelle mellem botilbud-

dene på, hvordan arbejdet omkring medicinhåndtering fordeles mellem faggrupperne og

hvordan uddannelserne tilrettelægges. 

 

  •  Der er behov for vidensdeling om, hvordan man bedst inddrager medicinpæ-

dagogiske overvejelser i de lokale vejledninger og uddannelser. Herunder vi-

den om, hvordan man bedst kvalificerer beboerne

 

  •  Der er på tværs af botilbuddene behov for klarhed om, hvordan faggrupperne

uddannes tilstrækkeligt i forhold til vejledninger, instrukser og de anvendte

lægemidler

 

  •  Der er brug for udvikling omkring de mest hensigtsmæssige former for samar-

bejde mellem faggrupperne og vilkårene for det

 

Der er et forbedringspotentiale i samarbejdet med de ordinerende læger

Der er ingen tvivl om, at ordination og medicinhåndtering overordnet set er et anliggende

mellem den ordinerende læge og patienten. Den ordinerende læge har ifølge Sundheds-

styrelsens vejledning det overordnede ansvar. Den ordinerende læge må med Sundheds-

styrelsens vejledning forvente, at fagfolkene på botilbuddene er samvittighedsfulde og

loyale forvaltere af lægens ordination. Fagfolkene skal være den ordinerende læges hjæl-

per. De har et omhyggeligt udarbejdet og autoritativt regelsæt til deres rådighed. 

Der er derfor generelt klarhed omkring ansvarsfordelingen mellem ordinerende læge og

botilbud, men de gensidige tilbagemeldinger mellem botilbud og ordinerende læge er

langt fra tilstrækkelige. Den øgede selvbestemmelse øger behovet for klarhed omkring

samarbejdet med de ordinerende læger specielt med hensyn til ordination og opfølgning.

Lægen vil uundgåeligt være en del af det medicinpædagogiske arbejde.

 

  •  Der er behov for præcisering af samarbejdsrelationerne til de ordinerende læ-

ger i de lokale instrukser

 

  •  Der er behov for, at de ordinerende læger i højere grad inddrages aktivt som

del af den pædagogiske indsats og beboernes selvforvaltning

 

  •  Der er behov for vidensdeling om god praksis i samarbejdet med ordinerende

læger – også i beboernes perspektiv

 

Medicinhåndtering i hverdagen

De fleste af botilbuddene angiver, at de har udarbejdet de fornødne instrukser vedr. me-

dicinhåndtering og at de udføres ansvarligt. Som område for faglig udvikling prioriteres

medicinhåndtering som tema derfor lavt. Der er kommet opmærksomhed omkring fejl i

medicinhåndteringen, men praksis er under etablering. De medicinpædagogiske aspekter

omkring fejlhåndteringen er endnu ikke kommet på dagsordenen. 

 

Det, der fylder i hverdagen, er den medicinpædagogiske indsats og dilemmaerne, der

knytter sig til alle led i medicinhåndteringen. Den kan støttes i de rammer, der lægges om

arbejdet. Hjælp til dilemmaforvaltningen finder man ikke i Sundhedsstyrelsens vejlednin-

ger og kun sjældent i de lokale instrukser og uddannelserne.

 

  •  Der kan være behov for udvikling af metoder til fejlhåndtering, der sikrer tryg

læring på arbejdspladsen - herunder beboernes inddrages omkring fejlene

 

Dilemmaforvaltning er en ledelsesopgave

Den aktuelle faglige viden tilsiger, at den sociale opgave skal løses gennem at støtte den

enkeltes bestræbelser for et bedre liv – også i forhold til den medicinske behandling. Ud-

vikling kan kun ske i en relation præget af åbenhed, ærlighed og tillid med forståelse for

den enkeltes målsætninger, prioriteringer og erfaringer. Beboeren må opfattes som eks-

pert i eget liv. Og fagfolkene skal være beboerens kvalificerede støtte. Dette stiller også

særlige krav til kvalificering af beboerne, og deres perspektiv mangler desværre i kort-

lægningen. Hvis udviklingsopgaven skal løses må den ordinerende læge indgå i en tilsva-

rende udviklingsorienteret relation. 

 

Der er indbygget et overordnet spændingsfelt i fagfolkenes opgaver. Den forsvarlige me-

dicinhåndtering kan bringe fagfolkene i et loyalitetsdilemma mellem at være den ordine-

rende læges eller beboerens hjælper. Når de institutionelle rutiner i stigende grad erstat-

tes af individuelle løsninger skal loyalitetsdilemmaet løses beboer for beboer. 

 

I de fleste tilfælde er det ikke noget problem, fordi interesserne er sammenfaldende, men

fagfolkenes prioriteringer og praksisbeskrivelser viser, at dilemmaet er lyslevende i deres

hverdag. Dilemmaerne forstærkes, når beboerne har dårlige perioder, er præget af mis-

brug, selvskadende tendenser eller har svære lidelser.

 

Rammerne omkring medicinhåndtering og medicinpædagogik: Sundhedsstyrelsens vej-

ledning, tilsyn, skriftlige instrukser og uddannelser fokuserer på sikker medicinhåndtering

og tydelig ansvarsplacering, mens medicinpædagogiske spørgsmål og spørgsmål om selv-

bestemmelse fylder i fagfolkenes hverdag.

 

Det dilemmafyldte arbejde stiller krav om en aktiv ledelse, der forholder sig til dilemma-

erne, hvis udbrændthed skal undgås. 

 

Fagfolkene handler og skaber hele tiden løsninger langt ude i praksis, men der er ikke

megen vidensdeling om disse løsninger på tværs af botilbud og kommunale tilhørsforhold.

 

  •  Der er behov for en faglig udvikling og vidensdeling på tværs af kommuner og botilbud, der sikrer at gode metoder i medicinpædagogikken udvikles og deles  

     

  •  Der er behov for, at kommunalbestyrelserne, deres tilsyn og botilbuddenes ledere tager medansvar for dilemmaforvaltningen og sikrer, at de medicinpædagogiske aspekter og dilemmaerne omkring medicinhåndtering inddrages som tema i tilsyn, instrukser og i uddannelserne omkring medicinhåndtering.

 

Henvisninger


090826 52 131228 109 150427

Comments (0)

You don't have permission to comment on this page.