- Loading...
- No images or files uploaded yet.
Omsorgen for de ældre er atter under debat- men der er en guldgrube af uudnyttet viden i praksis
I debatten om ældreomsorgen tvivles der på, om de ældre har muligheder for at skabe sig et godt hverdagsliv i overensstemmelse med deres egne værdier. Det kan handle om ønsker til, hvordan dagen skal forløbe, mulighederne for at komme i samtale, for at komme ud og i bevægelse, mulighederne for madlavning, hvornår man skal i seng osv. Der tvivles på, om de kan få en omsorg, der støtter det ønskede hverdagsliv og ikke en omsorg, der udelukkende styres af hensynet til rationel tilrettelæggelse af arbejdet.
Det hævdes at den stigende effektivisering fjerner personalets muligheder for at tage tilstrækkeligt hensyn til den enkelte ældre i hverdagen. Der er derfor brug for, at skaffe viden om, hvad der er god praksis, når man skal hjælpe ældre til at skabe sig et ønsket hverdagsliv selv om man er afhængig af andre.
Projektet besvarer tre spørgsmål i tre faserProjektet anvender dokumenterede metoder til udvikling og spredning af positive erfaringer. Se Videnscenter Gennembrud, og Praksisforskning
Projektet stiller tre spørgsmål, som skal besvares i løbet af projektet:
Spørgsmål 1:Hvilke metoder er erfaringer for kan fastholde opmærksomheden på den enkeltes ønsker til hverdagen og hvilke muligheder er der for at tage hensyn til individuelle ønsker i hverdagen specielt med hensyn til måltider, samtaler, udeliv og natteliv. Dette spørgsmål besvares i første fase af projektet, hvor der indsamles erfaringer fra en række forskellige udvalgte arbejdspladser. Der udarbejdes et katalog af erfaringer, som kan bruges andre steder.
Spørgsmål 2:Hvordan kan man andre steder anvende disse metoder og dokumentere at de egner sig til at øge antallet af gode stunder i den enkelte ældres hverdag? Dette spørgsmål besvares i anden faste af projektet, hvor der inviterede arbejdespladser afprøver udvalgte metoder. Der udarbejdes en håndbog i hvordan disse metoder tages i anvendelse og hvilke resultater, man kan forvente.
Spørgsmål 3:Hvordan kan de bedste positive erfaringer metoder formidles til andre arbejdspladser? Dette spørgsmål besvares i sidste fase af projektet, hvor praktikere inddrages i formidling af metoderne til andre. Læs mere om detaljerne i projektet her: http://www.knudramian.pbwiki.com/MerLiv
Projektet gennemføres af medlemmer fra VEGA -netværket
VEGA-netværket hører hjemme på Gerontologisk Institut og har gennem 10 år haft de ældres hverdagsliv som fælles tema. En del af medlemmerne samarbejder gennem 4 delprojekter der er finansieret af Helsefonden.
Ledelse og organisation
Projektet ledes af Inger-Lise Dyrholm, Gerontologisk Institut og Knud Ramian, Center for kvalitetsudvikling, Region Midtjylland.
StyregruppenProjektets styregruppe udgøres af hele VEGA-netværket. Læs om styregruppens opgaver her: En styregruppes opgaver.doc
Følgegruppen
Flere detaljer om MERLIV projektetUddrag fra projektbeskrivelsen
Det personlige hensynDet stigende antal ældre og en begrænset økonomi har gennem mange år ført til en stigende opmærksomhed på effektiviteten i ældreomsorgen. Det har medført en øget risiko for at de inviduelle hensyn nedprioriteres og at opmærksomheden på kvaliteten af de ældres hverdag mindskes. VEGA-netværket har i en række af sine projekter påvist , at der er en risiko for, at der ikke tages tilstrækkeligt hensyn til den personlige dimension (Elbrønd 2005). Det kan især gå ud over individuelle hensyn måltiderne, udelivet, samtaler og nætterne.
Denne udvikling er ikke speciel dansk, men præger udviklingen såvel i Skandinavien som i England og USA. Det legitime ønske, om at kunne styre ydelser og udgifter, kan komme i konflikt med ønsket om at tilgodese borgernes legitime interesser i, at der tages de fornødne hensyn til deres ønsker og behov. Hvis styringen bliver for stærk skaber den ufrihed og signalerer mistillid – en ond cirkel kan starte: Oplevelsen af mistillid får medarbejderne til at føle deres kunnen devalueret. De oplever, at de ikke slår til, hvilket igen skaber mindsket entusiasme, vrede og krænkethed, som reducerer arbejdets kvalitet yderligere. Når medierne samtidig forstærker mistilliden, og kravet om kontrol, vil ældreområdet få stadigt vanskeligere ved at skaffe engagerede medarbejdere osv. Der synes at være to relevante forskningsområder, hvor der kan hentes international viden : Den flexible person-centrede hjemmehjælp og den personcentrede pleje.
Der er mangel på afprøvede metoder, der kan fastholde opmærksomheden på de ældres hverdagsliv – en opmærksomhed, der kan 'se om hjørner' dvs. en omtanke, der også omfatter livet når personalet ikke lige er tilstede. Det er særlig vigtigt for de svage ældre, som har svært ved at gøre deres indflydelse gældende.
Projektets grundlæggende spørgsmålUdgangspunktet for dette projekt er spørgsmålet: Hvordan kan viden om den ældres personlige værdier bedst omsættes til praksis i en travl hverdag? Hvordan skaber man i ældreplejen sammenhæng og overensstemmelse mellem et godt hverdagsliv og et travlt arbejdsliv?
Projektets prioriterede temaerVEGA har prioriteret nogle særlige områder af de ældres hverdagsliv, som er særligt truet af manglende opmærksomhed f.eks. kvaliteten i den enkeltes måltider, samtaler, udeliv og nætter. (Ramian 2005) Dette projekt er en del af VEGA-netværkets FoU-program 2005-2008. (www.ceps.suite.dk/vega.html)
Målgruppen:Ældre, der i betydeligt omfang er afhængige af andres hjælp for at få en hverdag til at fungere.
Formål:Formålet er finde, dokumentere og implementere metoder, der fastholder opmærksomheden på den enkelte ældres værdier og hverdagsliv specielt på områder, hvor opmærksomheden let forsvinder.
Strategi:Projektet arbejder i en række faser, der hver for sig er designet, så de er resultatskabende i sig selv, men samtidig danner grundlaget for de efterfølgende faser. Projektet arbejder med et antal særlige temaer: måltiderne, udelivet, samtalerne og nætterne. Hver af de involverede uddannelsesinstitutioner fra VEGA-netværket dyrker i projektet et tema som deres særlige delprojekt. Det er inspireret af implemnteringsmetoderne fra det såkaldte ”Gennembrudsprojekt Se http://www.videnscentergennembrud.dk/
TidsplanProjektet er delt op i 3 faser af hver ca. 1 års varighed. Projektet planlægger at påbegynde formidlingen af projektet i foråret 2007 med forventet start på fase 1 i efteråret 2007.
Fase 1 består af en opsamling af metoder og ideer til, hvordan man bedst kan tage hensyn til den enkelte ældres personlige værdier og hverdagsliv specielt mhp måltider, nætter og udeliv. Der indsamles metoder via litteratur og høringer. I samarbejde med de involverede arbejdspladser prioriteres de metoder, der har de bedste muligheder for at give resultater. Der udarbejdes et inspirationsmateriale til udgivelse og til brug for den videre proces. VEGA-deltagerne er ansvarlige for hver deres tema.
Fase 2 består af en systematisk afprøvning og virkningsvurdering af de udvalgte ideer. I fase 2 inviteres 6-10 kommunale ældreplejer inviteres til at gennemføre projekter inden for de prioriterede metoder. Hvert projekt udarbejder en artikel til offentliggørelse og anvendelse i fase 3. VEGA-deltagerne bistår med
Fase 3 Lokal Implementering og formidling fra delprojekter. I denne fase implementeres de indsamlede erfaringer af de lokale deltagere og de involverede foretager en formidling via lokale fagfolk til fagfolk konferencer. Implementeringserfaringerne formidles sammen med artiklernei en rapport.
Organisation:Projektet er forankret på Gerontologisk Institut, som en del af VEGA-netværket. Projektet ledes af VEGA-netværkets faglige konsulentvKnud Ramian Der er herudover tilknyttet medarbejdere fra
De er alle fra VEGA-netværket.
Økonomi:Projektet er finansieret af Helsefonden
Yderligere information:Yderligere information fås ved henvendelse til seniorkonsulent Knud Ramian, Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, Olof Palmes Alle 15, 8200 Århus N tlf. 87284930. mail til knud.ramian (a) stab.rm.dk
Litteratur:
Andre initiativerLæs om Socialministeriets kvalitet i ældreplejen Læs også på Servicestyrelsens hjemmeside ......... Eden Alternative - en praktisk filosofi om livet på plejehjem ........
1030 167 080331 080512-136 080822-201, 090219-231, 090425-260, 090824 -374, 091122-487, 100224-522 100304-558 100407-641 100428-704 120109-1445
|
|
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.