Hvad er metodeviden?

Tanker på vej til udtryk v.0,51

'Knud Ramian'

Beskrivelse af praksis i det socialt arbejde har interesseret mig et stykke tid. Det fascinerer mig, fordi det på samme tid er helt enkelt og fundamentalt fortæl-mig-hvordan-du-gør-det?-agtigt og samtidigt er vildt komplekst.

Metodeviden

er en betegnelse for viden om, hvad der forbinder mål og midler. Metodeviden findes i mange former. Metodeviden er indlejret i vores handlinger, når vi forsøger at opnå mål. Måske kan vi udtrykke denne viden, men ofte findes den kun en i uudtrykt form. Håndværk, sportsdyrkelse, kunst indeholder meget uudtrykt viden. Overførslen kan ske gennem mesterlære, dvs. den overføres fra person til person - det er altså en meget langsom overførsel. Vi taler om denne form for viden som personlig, tavs, indforstået, utilgængelig og usynlig. Det gør metodeviden vanskelig at overføre fra en person til en anden.

Gennem tiderne har vi arbejdet med at udvikle sprog, der gør en sådan overførsel af metodeviden lettere.

Hvad er social metode?

Der er forskellige opfattelser af hvad metode i socialt arbejde er. Servicestyrelsen har valgt følgende:

• Det er en faglig indsats, der består af forløb eller handlinger, som er baseret på foruddefinerede kernekomponenter
• Der er en målgruppe, der udgøres af den gruppe, der er genstand for en indsats
• Den har et formål der består af den overordnede hensigt med den faglige indsats.
• Den har en varighed, der består af fastsat tidspunkt for initiering og afslutning.
• Den har en forventet effekt som målbar forandring, som forventes at følge direkte eller indirekte af en indsats.
• Den indeholder et kvalitativt eller kvantitativt mål, der anvendes som et enkelt og pålideligt redskab til at måle den opnåede effekt af en indsats.

Ovenstående kan anses for at være de minimumsoplysninger, der skal være til stede for at vi kan tale om social metode. Der er mange områder, hvor vi ikke har en metode, vi har bare en praksis. 

Metodebeskrivelse - Nodesystemer

En simpel metodebeskrivelse er en madopskrift. De er over hele verden bygget op af de samme grundelementer. Et godt eksempel på en langt mere raffineret metodebeskrivelse er vores nodesystem. En node beskriver musikken på en måde, som alle der kan læse noder, kan forstå. Noden er ikke det samme som musikken. Man kan sagtens lave musik uden at kunne noder og ikke alle der kan læse noder er gode til at lave musik. Alligevel er noderne en uundværlig del af musiklivet.

Nodesystemet har udviklet sig over hundereder af år. De første noder var yderst primitive og angav kun tonerne og deres rækkefølge. Noder kan blive meget komplicerede. Orkesternoder er beskrivelser af mange samspillende instrumenter. I dag udvikles der endnu mere komplicerede musikbeskrivelser som kan anvendes til elektronisk beskrivelse af musik.

Metodebekrivelser formidler altså metode i et kendt sprog. Metodebeskrivelse kan gøre personlig, tavs, indforstået, utilgængelig og usynlig til fælles viden. Hvert område udvikler sine egne metodebeskrivelser, og det er ikke alle, der har haft århundreder til at udvikle dem. Det er for eksempel tilfældet på det sociale område. I bestræbelserne for at skabe fælles sprog har Servicestyrelsen defineret "Social metode" læse mere her http://www.socialebegreber.dk/wm143343

Forskrifter

Forskrifter anviser på forskellige måder de metoder man planlægger at anvende i forskellige situationer. De taler meget forskellige sprog fra den klare uafviselige instruks til den smidige programteori og den individuelle handleplan. Det er situationen, der bestemmer, hvilken form for 'forskrift', der egner sig. Vigtigt er imidlertid forskriftens evne til at 'opsuge' erfaringer og ændres med erfaringerne. Det er en af grundende til at programteori og handleplaner har fået stjerne.

• Instrukser,
• kliniske retningsklinjer,
• vejledninger,
• referenceprogrammer,
• deklarationer
• standarder,
• fidelity-scaling,
• Handleplaner*
• Programteori*- indsatsbeskrivelse - forandringsteori. De tre udtryk er varianter af den samme metode.

Efterskrifter

Efterskrifter opsamler viden om, hvilke metoder man HAR anvendt. De fleste undersøgelser viser, at mange efterskrifter f.eks. dagbøger og cardex ikke egner sig til at producere viden med. Dvs. at ikke egner sig til at svare på spørgsmål om en anvendt metode eller praksis virkede efter hensigten. Det skyldes bla. at de ikke er indrettet til det formål. En undtagelse er MSC The most signifcant change method som netop er beregnet på anvendelse af fortællinger, som evaluering. indberetninger fx. om magtanvendelse som netop er lavet for at kunne besvare bestemte typer af spørgsmål, men sjældent af faglig karakter.

• Indberetninger,
• journaler,
• dagbog,
• cardex,
• checklister,
• tilsyn,
• audit, se MiniAudit
• virkningsevaluering*,
• Pædagogiske praksisfortællinger ( se fx.Pædagogiske praksisfortællinger, af Susanne Idun Mørch (red.). Systime Academic, 224 s.

---

130929 102 150122 210