
Her finder du arkiverede nyhedsbreve fra "Evaluering af socialt og psykiatri" fra Folkesundhed og kvalitetsudvikling tidligere Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland og CEPS, Århus Amt
- når du har smidt nyhedsbrevet i papirkurven, men kan huske, at der var noget af interesse - så ligger de her. Vi garanterer imidlertid ikke for, at alle links stadig virker.
- Vil du gerne modtage fremtidige nyhedsbreve, skal du bestille det på en mail til Knud Ramian.
Indholdet i tidligere udsendte nyhedsbreve
Nyhedsbreve 2011
September 2011
Når kommunen tager initiativ til udflytning…
Der er mange beboere i botilbud, der skal flytte i den kommende tid. Når kommunen tager initiativet, udgør det en særlig faglig udfordring. Vi har samlet et tankevækkende materiale med viden, prioriterede anbefalinger og erfaringer til brug for bestillere, botilbud og borgere. Download materialet her.
Der er også en samling af korte videoer om temaet. Se dem her.
Materialet er en del af Rebusprojektet, som har beskæftiget sig med udflytning. Læs: Den succesfulde udflytning.
Koordinering af dobbeltdiagnosesager – en stor udfordring for systemerne
I Skanderborg arbejder man på at udvikle en model, der kan tage hånd om de koordineringsmæssige udfordringer i dobbeltdiagnosesager.
I en tre-årig periode sætter ”Projekt Dobbeltdiagnose” fokus på medarbejderkompetencer, samarbejde og forbedret koordinering. Nøgleordene er ”læring”, ”koordination” og ”sammenhæng”.
I projektet etableres et Fællesteam med deltagelse af samarbejdspartnere, som ofte har fælles berøring med de vanskelige dobbeltdiagnosesager.
En midtvejsevaluering viser, at samarbejdsmodellen styrker sagskoordineringen, men der er fortsat brug for udvikling af brugerinddragelsen og forankringen af modellen i kommunens øvrige organisation. Download rapporten her.
April 2011
Når serviceniveauet skal udskiftes. Et seminar den 18. maj 2011
Der er mange beboere i botilbud, der skal flytte i den kommende tid. Hjemtagelser, nedlæggelser, sammenlægninger, omrokeringer og servicejusteringer bliver en del af borgerens hverdag. Udskiftning af serviceniveau udgør en særlig faglig udfordring. På en afsluttende konference vil vi sætte fagligt fokus på disse. Seminaret er en del af Rebusprojektet, som har beskæftiget sig med den succesfulde udflytning.
Fra det store udland: Flere jobs til sindslidende 2
Jobforberedelse og udvikling af arbejdsmuligheder for mennesker med psykisk sårbarhed bliver et fokus i de kommende år. Det er det også i udlandet. Det rigtige arbejde synes stadig at være den mest virksomme og mest bivirkningsfrie behandling, hvis det gøres rigtigt. Til dette nyhedsbrev har vi fundet en interessant kilde til viden i Australien. Det er et netværk, som er helliget job og sindslidelse. Graver man lidt findes der meget stof. Du finder linket her.
Januar 2011
To nyudviklede kurser i Research Light starter april 2011
Research Light er under fortsat udvikling. Med Research Light kan man med et begrænset ressourceforbrug skabe gyldig og nyttig lokal viden på basis af erfaringer fra praksis.
Resultaterne har en form, der gør dem egnede til at skabe gode dialoger, og som åbner op for hurtige beslutninger om, hvordan resultaterne kan omsættes i organisationen.
Center for Kvalitetsudvikling udbyder nu to nyudviklede kursusforløb i Research Light og en helt ny håndbog. De bygger på erfaringerne fra en række tidligere RL-kurser.
For ledere og medarbejdere, der arbejder med kvalitet i ydelser, arbejdsgange osv. i forvaltninger og stabe samt i private organisationer
For ledere og medarbejdere fra offentlige eller private tilbud på alle velfærdsområder, som ikke har forudgående erfaring med undersøgelsesarbejde
Kan borgerne blive bedre til at bruge deres pædagogiske planer?
Ja, det kan læres. Borgerne kan blive bedre til at bruge deres pædagogiske planer.
Selvom der endnu ikke er så mange steder, hvor man har udviklet læringstilbud til borgerne, er der dog mange muligheder.
De er samlet i et erfaringskatalog. Her kan man se, hvem der har erfaringer med hvad.
Kataloget peger både på muligheder, vanskeligheder og på områder, hvor der er behov for en vidensdeling og fortsat udvikling. Bare et eksempel: ’Hvordan bliver jeg som borger bedre til at formulere mine målsætninger?’
Kortlægningen er et resultat af det mangeårige samarbejde om udvikling af handleplaner med Videnscenter for Socialpsykiatri.
Kataloget kan downloades her.
At holde sammen på sig selv i overgangstider
Der er sket meget i de kommunale og regionale budgetter i de seneste måneder. Det er en særlig faglig udfordring når hjemtagelser, nedlæggelser, sammenlægninger, omrokeringer og servicejusteringer bliver en del af borgerens hverdag. Det skaber ’overgangstider’ som for de mest udsatte er en trussel om øget marginalisering eller en kilde til vækst. Rebusprojektet har beskæftiget sig med den succesfulde udflytning.
På en afsluttende konference vil vi sætte fagligt fokus på disse ’overgangstider’. Vi vil derfor gerne i kontakt med socialpsykiatriske tilbud, der har erfaringsbaseret viden om håndtering af overgangstider. Kontakt seniorkonsulent Knud Ramian.
Fra det store udland: Flere jobs til sindslidende
Også i Danmark vil jobforberedelse og udvikling af arbejdsmuligheder for mennesker med psykisk sårbarhed blive et fokus i de kommende år.
Det rigtige arbejde synes stadig at være den mest virksomme og mest bivirkningsfrie behandling. I England har Centre for Mental Health udpeget ‘nine sites to be new Centres of Excellence in supporting people who use mental health services into employment’. Læs mere her.


Center for Kvalitetsudvikling ▪ Region Midtjylland Olof Palmes Allé 15 ▪ DK-8200 Århus N
http://www.scmh.org.uk/employment/ips_resources.aspx
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.