- På denne side findes eksempler på definitioner af forskellige plantyper
I løbet af projektet Ledelse af handleplansarbejde er man de fleste steder blevet meget præcise omkring, hvad man kalder de forskellige planer. Der kan findes flere eksempler på lokale definitioner på siden Kommuner. Der er ikke overensstemmelse på tværs af kommuner.
I pjecen anbefaler man en sprogbrug, men vær opmærksom på at KL ikke forholder sig til alle de plantyper, der er defineret her.
Tilbage til Ledelse af handleplansarbejde
§141-planen
Delplaner
Delplaner betegner som regel en del af en §141 plan. Den udarbejdes som regel af et eller flere sociale tilbud som en del af §141 planen. Nogle steder kaldes det en indsatsplan, rehabiliteringsplan eller samarbejdsaftale **. KL foreslår begrebet 'Pædagogiske planer'.
Der er en vigtig skelen mellem de der her kaldes Delplaner og det der her kaldes Omsorgsplaner.
Omsorgsplaner
Omsorgsplaner bliver brugt som betegnelse for den del af en plan, som omfatter de dele af samarbejdet, som ikke er ønsket af en borger, men som personalet alligevel opfatter som deres opgave. Den udarbejdes iht. SL § 82.
Personlige planer
Den personlige/private plan bliver brugt som betegnelse for borgerens egen plan for sit liv. Den vedrører principielt ikke andre end borgeren selv. Den kan være skriftlig eller mundtlig. Dens eksistens er imidlertid forudsætningen for at alle andre planer ikke bliver overgreb. Mange steder opfatter man bistanden til borgerens arbejde med sin personlige plan som en vigtig del af planarbejdet.
- Pia Christensen Socialpsykiatri Djursland skriver: Jeg bl.a er blevet bedt om at vise et eksempel på en privat til den nye kommune som vi skal være en del af. Jeg har svaret at jeg ikke kan vise en privat plan, da den netop er privat, men at jeg kan lave en case om brugen af den private plan. Jeg har truffet dette valg for at tydeliggøre vores tolkning og brug af den privateplan. Nemlig at en privat plan er en plan man laver med hvem man har lyst til og som kun er deles med dem man selv har lyst til at dele med. ( Hvis man laver privat plan med medarbejdere er der nogle specielle hensyn, der vil være tilfælde, hvor vi må lade indholdet gå videre.)Vi vil gerne lære brugerne at bruge deres netværk også til at lægge planer sammen med. Ligesom vi andre kan lave planer sammen med f.eks venner og familie. Vi har erfaring med brugere, som fortæller at den private plan har størst betydning for dem fordi den er laver sammen med en ven og derfor er mere gældende. Det har større betydning at overholde aftalen. Nå det var et kort bidrag bare lige for at prøve systemet af.
Kriseplaner
Kriseplaner er særlige aftaler indgået med en borger om, hvad der skal ske, hvis de i perioder får det dårligt og det bliver vanskeligt at lave almindelige aftaler med. Der er positive erfaringer at hente hos
Det er vores erfaring at det i arbejdet med handleplaner er vigtigt at på forhånd tale med brugeren om hvad der, ud fra brugerens ønske, skal ske i de dårlige perioder. Det giver forudsigbarhed, og brugeren er selv med til at bestemme hvordan man skal håndtere de dårligere perioder.
Det interessante er, at mange brugere ofte har et ønske om at vi skal overtage ansvaret og være meget indgribende for at hjælpe brugeren. Det vil sige at ansvaret for at brugeren kan få kvalificeret hjælp overdrages helt og fuldt til os som hjælpere. Ofte er også vurderingen overladt til medarbejderen (altså vurdering af psykisk tilstand og derfor intensiveret hjælpebehov).
At tale om det på forhånd - i en psykisk god periode for brugeren - giver forudsigbarhed både for bruger og medarbejder - og kan i sig selv være tryghedsskabende. Brugeren ved at der bliver grebet ind når en aftalt grænse er nået, og medarbejderen ved hvad han/hun skal gøre.
For nogle af vores brugere er det helt nødvendig med sådanne aftaler - specielt der sindlidelsen giver voldsomme realitetsbrister og manglende egenomsorg.
Jeg tror at der nok er behov for vidensdeling. Jeg har en oplevelse at brugerne nogle gange kommer galt afsted, fordi man ikke er tilstrækkelig opmærksom på forebyggende arbejde. Omfanget af indgriben kan i mange tilfælde reduceres hvis man har klare aftaler om hvad der skal ske. Brugerne ved ofte selv hvornår de har mest behov for intervension, og det er min erfaring at det kan og skal laves klare aftaler omkring dette. Man kan godt graduere dette og tale om hvornår der er behov for øget samvær, aflastningsplads i døgntilbud eller i alvorligste fald indlæggelse på psykiatrisk hospital.
Top
Psykiatrilovens planer
Læs mere om dem her: Landsforeningen af patientrådgivere
Behandlingsplaner
Behandlingsplaner iht psykiatrilovens §3 Stk. 3. Overlægen har ansvaret for, at der opstilles en behandlingsplan for enhver, der indlægges på psykiatrisk afdeling, og at patienten vejledes om planens indhold, samt at patientens samtykke til dens gennemførelse til stadighed søges opnået.
Udskrivningsaftaler
Udskrivningsaftaler laves iht. til psykiatrilovens § 3 Stk. 4. Overlægen har endvidere ansvaret for, at der for patienter, som efter udskrivning må antages ikke selv at ville søge den behandling eller de sociale tilbud, der er nødvendige for patientens helbred, indgås en udskrivningsaftale mellem patienten og den psykiatriske afdeling samt de relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. om de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten
Koordinationsplaner
Udskrivningsaftaler laves iht. psykiatriloven §3 Stk. 5. Såfremt en patient, der er omfattet af stk. 4, ikke vil medvirke til indgåelse af en udskrivningsaftale, har overlægen ansvaret for, at den psykiatriske afdeling i samarbejde med de relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. udarbejder en koordinationsplan for de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten.
Top
Tilbage til Ledelse af handleplansarbejde
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.