Trin 1 Tabelkonstruktion
Man starter med at lave sig en tabel som ovenstående. Bliv fortrolig med hvordan man ændrer på rækker og kolonner mv. Der bliver brug for mange ændringer undervejs.
Indstil jer på, at der ikke er nogen rigtig måde at gøre det på. Indsatssbeskrivelser kan laves mere eller mindre grundigt, mere eller mindre avancerede. Der kan anvendes mange forskellige metoder til udarbejdelse af en indsats-beskrivelse. Det rigtige er et resultat, der passer til jeres tanker om projektet og lever op til de krav, I skal honorere.
Trin 2. Aktivitetskortlægning
Andet trin i arbejdet går ud på at besvare følgende spørgsmål:
Hvad gør I, når yder en indsats?
Metode 1:
Metode 1 tager en halv dag og giver anledning til mange diskussioner.
a) Beskriv først alle deres aktiviteter på små sedler
b) Sæt jer sammen med jeres sedler som når I spiller kort.
c) En deltager beskriver indholdet af en af sine sedler.
d) Alle der har det samme eller næsten det samme giver deres sedler til den der spiller ud, som lægger dem sammen til et stik'.
e) Næste deltager tager en ny seddel og det samme gentager sig.
f) Bliv ved til der ikke er flere sedler.
g) Giv nu hvert 'stik' et navn. I har nu en beskrivelse af jeres aktiviteter.
h) Del stikkene op i større grupper, der handler om det samme eller fører til samme resultater og giv dem et navn. Disse grupper kaldes for "komponenter". En komponent kan defineres som en samling af aktiviteter, der er så betydningsfulde, at resultaterne ikke kan opnås, hvis de ikke gennemføres. Der kan således være få eller mange aktiviteter i en komponent. Det afgørende er vigtigheden. Hvis der er for mange aktiviteter i en komponent kan det måske svare sig at dele den op i flere.
J) Skriv navnene på komponenterne i kolonnen "Komponent".
Det kan tit svare sig at arbejde med forskellige typer af komponenter
- Startkomponenter: Hvordan kommer indsatsen i gang?
- Forløbskomponent: Hvordan forløber en indsats? Hvilke faser?
- Redskabskomponenter: Hvilke 'redskaber' tages i anvendelse?
- Samarbejdskomponenter: Hvordan samarbejdes der om indsatsen?
Der kan være en række delkomponenter i hver fase.
I næste kolonne skriver I navnene på aktiviteterne (stikkene), der knytter sig til hver komponent.
Nu deles arbejdet op på små grupper, så hver gruppe har et antal komponenter at arbejde med.
Trin 3: Aktørkortlægning
Hver svares på spørgsmålene: Hvem er involveret i aktiviteten? Hvem retter den sig mod? Aktørerne skrives ind i kolonnen ud for hvert felt. Hvis der er for mange aktører, skal I overveje, om der er brug for flere komponenter?
Trin 4. Resultatkortlægning
Her svares på spørgsmålet: Hvad er resultatet af aktiviteterne i en komponent?
Her gør i rede for de resultater I plejer at opnå.
I tabellen er der gjort plads til to typer af resultater. De kortsigtede og de langsigtede resultater.
De kortsigtede resultater er de umiddelbart og ofte synlige følger af aktiviteterne. Hvis der kommer for mange resultater i feltet skal I overveje, hvilke der er de vigtigste og om der skal deles op i flere komponenter.
De langsigtede resultater skal være delmål dvs. stå i relation til det overordnede formål med indsatsen. Tænk godt over, hvordan I forestiller jer, at de kortsigtede resultater bliver til langsigtede resultater. Måske giver det anledning til at ændre på aktiviteterne eller aktørerne.
Diskuter og hvilke utilsigtede virkninger, der kan opstå som følge af en aktivitet?
Det er et kvalitetssikringsspørgsmål, og hvis utilsigtede virkninger skal/kan undgås skriver I det ind som aktivitet i skemaet?
Trin 5. Kvalitetssikring
a) Hver gruppes arbejde gennemgås og diskuteres i en gruppe med deltagere fra de andre grupper eller med andre.
b) Gruppen mødes og reviderer deres arbejde på baggrund af tilbagemeldingerne.
Metode 2:
Metode 2 er en survey-undersøgelse, den tager ikke ret lang tid. (Anvendt af bostøtten i Hedensted)
a) Alle deltagere skal besvare to spørgsmål skriftligt. På eet A4 -ark beskrives kort 3 eksempler på aktiviteter som har vist sig at give gode resultater.
På et andet A4 beskrives kort 3 eksempler på aktiviteter, som ikke giver så gode resultater.
b) Skemaerne afleveres og klippes i stykker, så der er en aktivitet på hvert stykke.
c) En lille gruppe gennemfører resten af trin 1- trin 4. Til trin 4 anvendes brainstorm i personalegruppen. Derefter udfyldes skemaet.
d) Resultatet forelægges andre til kvalitetssikring som i trin 5.
Man behøver ikke at følge disse trin slavisk. I udarbejdelsen kan I springe frem og tilbage i tabellen: starte med et resultat før I bliver klar over, hvad det egentlig er I vil gøre, man kan bevæge sig baglæns osv. Modellen ændres og udvikles; den redefineres mange gange i løbet at udarbejdelsen som følge af at I lærer mere om hvordan og hvorfor indsatsmet virker.
Udvidelse af indsatsbeskrivelseen
Man kan på mange måder udvide indsatsbeskrivelsen
a) Man kan gøre opmærksom på de teorier, der ligger til grund valget af aktiviteter. Det kan gøres i en særlig kolonne. Se Kammergaards 2009
b) Man kan skrive mere om "Dynamikken": Hvad er det egentlig, der foregår, når en aktivitet fører til et resultat?
c) Man beskrive hvilke betingelser, der skal være opfyldt for at indsatsens virker, som beskrevet.
d)....
|
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.