| 
  • If you are citizen of an European Union member nation, you may not use this service unless you are at least 16 years old.

  • You already know Dokkio is an AI-powered assistant to organize & manage your digital files & messages. Very soon, Dokkio will support Outlook as well as One Drive. Check it out today!

View
 

Programteori

This version was saved 11 years, 3 months ago View current version     Page history
Saved by Knud Ramian
on March 16, 2013 at 1:44:03 pm
 

Link til Danmarks evalueringsinstitut.

 

Læs om programteori og virkningsteori.

Siden er knyttet til siden Metodeviden og siden Værktøjer til viden.

 

 

 

Indsats- og metodebeskrivelse ved anvendelse af praksisbaseret programteori 


 


 

Læs her om en særlig form for virknings- eller programteori, som er baseret på erfaringsopsamling.   Der er to hovedtyper: 1)Teorier udviklet på basis af erfaringsopsamling (bottom up) 2) Teorier udviklet på basis af målsætninger (Top-down)  Denne side handler om type 1)  

Indsats og musik

Man kan opfatte komplekst metodisk arbejde som en form for musik. Der er musikstykker, som den erfarne kan spille igen og igen, og måske på mange forskellige måder afhængig af situationen og humøret. Man kan nyde musikken, men kun den meget musikalske kan gå hjem og spille det samme stykke. Hvis man derimod kan skrive sit musikstykke ned som noder,  kan man pludselig kommunikere sin musik til alle andre, der kan læse noder - Specielt er det godt, hvis de også kan spille. Men der er stadig stor forskel på noderne og musikken.  "Indsatsbeskrivelse" er en form for et nodesystem, der kan anvendes til at beskrive komplekse arbejdsindsatsr f.eks. i socialt arbejde  

Hvad er indsats?

Der er mange opfattelser af indsats eller metode. En simpel definition anvendes her: "Indsats er de  aktiviteter, der forbinder et mål med et resultat". En indsats kan være de typiske arbejdsformer i et 'tilbud' eller bare i en lille gruppe. En indsats kan også være specialiseret i forhold til en særlig gruppe mennesker eller særlige problemstillinger.  

Begreberne

 

Der er mange forskellige former for indsatsbeskrivelser: indsatsbeskrivelse, virkningsteori, programteori, program-logic, logic models med forskellige egenskaber.

indsatsbeskrivelseen som vi oftest anvender den (Program Logic Model) er udviklet og anvendt i Canada. Modellen blev i 1994 udviklet af Ottawa Carleton Health Department og Ontario Ministry of Health.  Vi har valgt denne udgave, fordi den har egenskaber, der egner sig, når praktikere vil beskrive deres indsats.
 

Hvad indeholder en indsatsbeskrivelse?

En indsatsbeskrivelse skal give både en kreativ og en systematisk beskrivelse af, hvilke aktiviteter man betjener sig af for at opnå bestemte formål.  En indsatssbeskrivelse indeholder grundlæggende

  • Formål
  • Langsigtede resultater, der kan opfylde formålet
  • Umiddelbare resultater, der fører til de langsigtede resultater
  • Hovedkomponenter, der er overskrifter på et antal aktiviteter, der knytter sig til et umiddelbart resultat.
  • Aktiviteter, der bidrager til opnåelse af et umiddelbart resultat.
  • Aktører er en beskrivelse af hvem, der er involveret i de aktiviteter, der er knyttet til aktiviteterne i en komponent.
 
     

Skemaet for en indsatsbeskrivelse

 


 
Komponent Aktiviteter Aktører Kortsigtede resultater Langsigtede resultater
1        
2        
3        

 

 

Hvordan laver man en indsatssbeskrivelse?

 

Trin 1 Tabelkonstruktion

 

Man starter med at lave sig en tabel som ovenstående. Bliv fortrolig med hvordan man ændrer på rækker og kolonner mv. Der bliver brug for mange ændringer undervejs.

Indstil jer på, at der ikke er nogen rigtig måde at gøre det på. Indsatssbeskrivelser kan laves mere eller mindre grundigt, mere eller mindre avancerede. Der kan anvendes mange forskellige metoder til udarbejdelse af en indsats-beskrivelse. Det rigtige er et resultat, der passer til jeres tanker om projektet og lever op til de krav, I skal honorere.

 

 

Trin 2. Aktivitetskortlægning

 

Andet trin i arbejdet går ud på at besvare følgende spørgsmål:

Hvad gør I, når yder en indsats?

Metode 1:

Metode 1 tager en halv dag og giver anledning til mange diskussioner. 

a) Beskriv først alle deres aktiviteter på små sedler

b) Sæt jer sammen med jeres sedler som når I spiller kort.

c) En deltager beskriver indholdet af en af sine sedler.

d) Alle der har det samme eller næsten det samme giver deres sedler til den der spiller ud, som lægger dem sammen til et stik'.

e) Næste deltager tager en ny seddel og det samme gentager sig.

f) Bliv ved til der ikke er flere sedler.

g) Giv nu hvert 'stik' et navn. I har nu en beskrivelse af jeres aktiviteter.

h) Del stikkene op i større grupper, der handler om det samme eller fører til samme resultater og giv dem et navn.  Disse grupper kaldes for "komponenter". En komponent kan defineres som en samling af aktiviteter, der er så betydningsfulde, at resultaterne ikke kan opnås, hvis de ikke gennemføres. Der kan således være få eller mange aktiviteter i en komponent. Det afgørende er vigtigheden. Hvis der er for mange aktiviteter i en komponent kan det måske svare sig at dele den op i flere.

J) Skriv navnene  på komponenterne i kolonnen "Komponent".

Det kan tit svare sig at arbejde med forskellige typer af komponenter

  • Startkomponenter: Hvordan kommer indsatsen i gang?
  • Forløbskomponent: Hvordan forløber en indsats? Hvilke faser?
  • Redskabskomponenter: Hvilke 'redskaber' tages i anvendelse?
  • Samarbejdskomponenter: Hvordan samarbejdes der om indsatsen?

Der kan være en række delkomponenter i hver fase.

I næste kolonne skriver I navnene på aktiviteterne (stikkene), der knytter sig til hver komponent.

Nu deles arbejdet op på små grupper, så hver gruppe har et antal komponenter at arbejde med.

 

 

Trin 3:  Aktørkortlægning

 

Hver svares på spørgsmålene: Hvem er involveret i aktiviteten? Hvem retter den sig mod? Aktørerne skrives ind i kolonnen ud for hvert felt. Hvis der er for mange aktører, skal I overveje, om der er brug for flere komponenter?

 

 

Trin 4. Resultatkortlægning

 

Her svares på spørgsmålet: Hvad er resultatet af aktiviteterne i en komponent?

Her gør i rede for de resultater I plejer at opnå.

I tabellen er der gjort plads til to typer af resultater. De kortsigtede og de langsigtede resultater.

De kortsigtede resultater er de umiddelbart og ofte synlige følger af aktiviteterne. Hvis der kommer for mange resultater i feltet skal I overveje, hvilke der er de vigtigste og om der skal deles op i flere komponenter.

De langsigtede resultater skal være delmål dvs. stå i relation til det overordnede formål med indsatsen. Tænk godt over, hvordan I forestiller jer, at de kortsigtede resultater bliver til langsigtede resultater. Måske giver det anledning til at ændre på  aktiviteterne eller aktørerne.

Diskuter og hvilke utilsigtede virkninger, der kan opstå som følge af en aktivitet?

Det er et kvalitetssikringsspørgsmål, og hvis utilsigtede virkninger skal/kan undgås skriver I det ind som aktivitet i skemaet?  

 

 

Trin 5. Kvalitetssikring

a) Hver gruppes arbejde gennemgås og diskuteres i en gruppe med deltagere fra de andre grupper eller med andre. 

b) Gruppen mødes og reviderer deres arbejde på baggrund af tilbagemeldingerne.

 

 

Metode 2:

Metode 2 er en survey-undersøgelse, den tager ikke ret lang tid. (Anvendt af bostøtten i Hedensted)

a) Alle deltagere skal besvare to spørgsmål skriftligt. På  eet A4 -ark beskrives kort 3 eksempler på aktiviteter som har vist sig at give gode resultater.

På et andet A4 beskrives kort 3 eksempler på aktiviteter, som ikke giver så gode resultater.

b) Skemaerne afleveres og  klippes i stykker, så der er en aktivitet på hvert stykke.

c) En lille gruppe gennemfører resten af trin 1- trin 4. Til trin 4 anvendes brainstorm i personalegruppen. Derefter udfyldes skemaet.

d) Resultatet forelægges andre til kvalitetssikring som i trin 5.

Man behøver ikke at følge disse trin slavisk. I udarbejdelsen kan I springe frem og tilbage i tabellen: starte med et resultat før I bliver klar over, hvad det egentlig er I vil gøre, man kan bevæge sig baglæns osv. Modellen ændres og udvikles; den redefineres mange gange i løbet at udarbejdelsen som følge af at I lærer mere om hvordan og hvorfor indsatsmet virker.

 

Udvidelse af indsatsbeskrivelseen

Man kan på mange måder udvide indsatsbeskrivelsen

a) Man kan gøre opmærksom på de teorier, der ligger til grund valget af aktiviteter. Det kan gøres i en særlig kolonne. Se Kammergaards 2009

b) Man kan skrive mere om "Dynamikken": Hvad er det egentlig, der foregår, når en aktivitet fører til et resultat?

c) Man beskrive hvilke betingelser, der skal være opfyldt for at indsatsens virker, som beskrevet.

d)....

Du kan se en beskrivelse af en lignende fremgangsmåde her.

Hvad bruger man indsats- og beskrivelsebeskrivelser til?

Når først indsatsbeskrivelseen er udarbejdet kan den anvendes på forskellige måder.

Til erfaringsopsamling

Man kan sag for sag undersøge om, man handlede i overensstemmelse med indsatsbeskrivelseen  og om man fik de forventede kortsigtede og langsigtede resultater. Hvis virkeligheden ikke passer med indsatsbeskrivelseen, kan man ændre på indsatsbeskrivelsen.

 

Til planlægning af den individuelle indsats

Nogle steder bruger man indsatsbeskrivelsen som et slags 'menukort' i samarbejdet med den enkelte borger. Det gør man i Fredericia, på Botilbudet Kragelund og AUC Grenå.

 

Til dokumentation og evaluering

indsatsbeskrivelseen er en slags lokal teori forstået på den måde, at det er en samling af medarbejdernes erfaringer om, hvad der foregår og erfaringer med, hvad der kommer ud af aktiviteterne. Evalueringsarbejdet vil bestå i at svare på to spørgsmål:

  • Gør vi det, vi siger vi gør?
  • Kommer der det ud af det, som vi påstår?

For at svare på disse spørgsmål kan man indsamle forskellige oplysninger.

Man kan lave interview med brugerne og se, om det de siger passer med det der står i beskrivelseen.
Man kan udarbejde registrerings- eller observationsskemaer, der kan svare på spørgsmålene.
Man lave casestudier dvs. samle alle eksisterende oplysninger om en bruger over et forløb og vurdere, i hvilket omfang indsatsbeskrivelsen har svaret til indsatsen omkring den enkelte

.

Til kvalitetsudvikling

Hvis man løbende samler erfaringer sammen fx. på statusmøder kan man lave noter om om indsatsbeskrivelseen eller dele af den kan man lagre disse erfaringer i indsatsbeskrivelseen som eksempler. Når der hober sig tilstrækkeligt mange erfaringer op kan man drøfte justeringer af indsatsbeskrivelseen - måske hvert halve eller hele år.
 

Indsatsbeskrivelsens stærke og svage sider

  • Ved at udarbejde en indsatsbeskrivelse får man opsummeret hovedelementerne og forklarer rationalet bag det man foretager sig;
  • Synliggørelse af, hvad der er årsag - effekt relation mellem aktiviteter og resultater.
  • Skriftliggørelse af arbejdsindsats og resultater i en overkommelig form, der gør det muligt at kommunikere og revidere på et projekt.
  • En indsatsbeskrivelse skjuler nemt indbyggede konflikter i organisationen
  • En indsatsbeskrivelse tager ikke altid højde for at brugerne og andre også har en indsatsbeskrivelse, der kan se helt anderledes ud og være i konflikt med den etablerede opfattelse.
  • Man får ikke altid fat i det, man absolut IKKE gør. Det kan skrives en særlig tabel.
  • Man kan lave beskrivelsen, så den ikke tager højde for, at verden ikke går 'efter bogen', og at resultater også opnås ved at gå uden for beskrivelsen.
 

Eksempler på indsatsbeskrivelser

 

 

 

Bostøtteteamet i Hedensted har anvendt noget der ligner metode 2 og har en fælles indsatsbeskrivelse og en beskrivelse for menneskere med erhvervet hjerneskade og en for mennesker med ADHD. 

Se

Bo & Støttecenteret i Hedensted kommune

 

 

ADHD-foreningen har et eksemplarisk eksempel på en forandringsteori i et stort projekt 

Download

ADHDprogramteori.pdf  

 

Indsatsbeskrivelser (Programteorier) anvendes mange steder i Århus Kommune. Et fint eksempel er fra et bostøtteprojekt til unge kvinder med anorexi

Download

Anorexiprojektets+programteori.pdf  

 

Socialpsykiatrien i Fredericia har en indsatsbeskrivelse for alle deres tilbud 

Se http://knudramian.pbworks.com/FredericiaMetode

Selvevalueringer med anvendelse af indsatsbeskrivelse Team 68 Glesborg har beskrevet deres arbejde med mennesker med senhjerneskade ved hjælp af indsatsbeskrivelse og undersøgt, hvordan deres indsatsr virker. Læs rapporten: Bostøtte til senhjerneskadede i socialpsykiatrien. 2004, Socialpsykiatri Grenå: 68 sider. Fås hos Knud

Baghuset i Århus - en del af  midtbyens tilbud -  har udarbejdet en indsatsbeskrivelse og gennemført en selvevaluering af den.
 

 

 

Eksempler på anvendelse af programteori

 

  1. Socialpsykiatrien i Fredericia  afsluttede i foråret 2008 et omfattende projekt med metodebeskrivelse for alle deres tilbud ved hjælp af programteori

  2. Forandringsteorier Servicestyrelsen taler om forandringsteorier. Udarbejdelsen af en forandringsteori for et projekt er ofte en betingelse for at få midler til udviklingsprojekter. Se et rigtig godt eksempel på en forandringsteori fra ADHD-foreningen i Danmark. Kontakt  Knud Ramian
  3.  Læs mere om metodebeskrivelse her

  4. Programteori-evaluering af PLANET - et videnskabende netværk om levende handleplaner - af Hanne Chone. Download rapporten netvaerk_i_netvaerk.pdf  

  5. Bostøtten til personer med spiseforstyrrelser bruger programteori I Århus har man gennemført et toårigt forsøg med bostøtte til personer med anorexi. Rapporten opsamler erfaringerne fra projektet. Projektet er yderligere interessant ved, at det systematisk har anvendt programteori til metodeudviklingen. De har også anvendt program-teori som metode i handleplansarbejdet.  Rapporten er udarbejdet af Anne Marie Andersen, Hannah Christiansen og Solveig Christensen. Den downloades her
  6. Projekt om selvmordsforebyggelse for unge på Vestfyn.  De har gjort udstrakt brug af programteori ved planlægningen af deres projekt.  Evalueringen er skrevet af Birgitte Ahlgreen. Kontakt Knud Ramian.

  7.  Team 68 Glesborg har beskrevet deres arbejde med mennesker med senhjerneskade ved hjælp af programteori og undersøgt, hvordan deres metoder virker. Læs rapporten: Bostøtte til senhjerneskadede i socialpsykiatrien. 2004, Socialpsykiatri Grenå: 68 sider. Kontakt Knud Ramian

  8. Rapport fra et projekt om selvmordsforebyggelse på Vestfyn.  De har gjort udstrakt brug af programteori ved planlægningen af deres projekt.  Evalueringen er skrevet af Birgitte Ahlgreen.  Kontakt Knud Ramian

  9. Strandhuset - et bosted under Forsorgstilbudet Midtbyen, Psykiatrien i Århus Amt. Evaluator Marianne Balleby, CEPS 2002, 73 sider. Kontakt Knud Ramian

  10. Marianne Cohen "Livet omkring Kragelund - en evaluering af to verdner" er en sammenlignende undersøgelse af et bostøttetilbud og et botilbud knyttet til Kragelund. 1998 93 sider. Kontakt Knud Ramian

  11. Evaluering af afsnit 19, Brønderslev Psykiatriske sygehus. 158 sider, Center for Evaluering, Rikke Ibsen, Inge Jensen, januar 2003, Evalueringen er et eksempel på anvendelsen af en programteori som grundlag for en evaluering. Kontakt Knud Ramian

  12. Læs om en lignende slags programteorier "virkningsevaluering"  i Dahler-Larsen, P. and H. Krogstrup (2003). Nye Veje i Evaluering. Århus, Systime Academic

  13. Baghuset i Århus - en del af  midtbyens tilbud -  har udarbejdet en programteori og gennemført en selvevaluering af den. Kontakt Knud Ramian

Til toppen


Levende programteorier

Der kan downloades en fil med eksempler på programteorier her.

Knud Ramians overheads om anvendelse af programteori kan downloades her.

Til toppen 

  

Ressoucer:

  • Et link til Nathan Garber som har mange henvisninger til mere materiale om programteori findes her.
  • Søg efter "logic model resources" på internettet. Der kan hentes megen inspiration. F.eks. her. 
  • Knud Ramians overheads om anvendelse af programteori kan downloades her.

 

Referencer:  

Feltet omkring realistic evaluation, programme Theory, Logic Models, virkningsevaluering etc er omfattende og komplekst. Nedenstående liste udgør referencer, som jeg selv har haft nytte af og er på ingen måde dækkende for feltet. 

 

Nissen, M. A. (2007). Det Sociale Indikatorprojekt: Programteori og indikatorer til brug for evaluering af kvalitet og virkninger af indsatsen på sikrede instituioner. Aalborg, Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation, Aalborg Universitet.

 

Pawson , R. (1997). Realistic evaluation, SAGE.

Dette er klassikeren. 

 

Yin, R. K. (2009). Case study research : Design and methods. IV ed. London, Sage Publications.

Yin har på side 149- 156 nogle fine overvejelser om virkningsevalueringer som casestudier. 

 

Funnell, S. C. (2011). Purposeful Program Theory : Effective Use of Theories of Change and Logic Models. NY, Jossey-Bass.

En god grundbog. 

 

Justus, J. R. and J. E. Pasi (2007). "Program and Evaluation Planning Light: Planning in the Real World." Informatics in Education 6(1): 1648-5831.

Argumenterer for simple udgaver til enkle projekter. 

  

W.K.Kellogg Foundation (2004). Evaluation Handbook Michigan. 

Kellogg’s evalueringshåndbog på 120 sider. 

Mange forskellige eksempler på logic models. Den kan downloades gratis. 

 

W.K.Kellogg Foundation (2004). Logic Model Development Guide. Michigan, W.K.Kellogg Foundation.

En vejledning kan downloades gratis. 

 

Petersen, J. S. (2012). "ER PROGRAMTEORIBASEREDE EVALUERINGER I STAND TIL AT VURDERE  EFFEKTER AF OFFENTLIGE INDSATSER." Evalueringsnyt(28): 18 - 21.

En interessent kritisk vinkel på virkningsteori

 

Ramian, K. and P. B. Nielsen (2012). Virkningsteori og virkningsevaluering

Introduktion til det praktiske arbejde med virkningsevaluering, Folkesundhed og kvalitetsudvikling,

Region Midtjylland: 12 sider. 

En ultrakort introduktion til nøglebegreber og eksempler på virkningsteorier. 

 

Læs om top-down virkningsteorier for skoler her.

  

 

 

100613-590 110902 1179 120804-1702 130314 2132  

 

 

 

 

Comments (0)

You don't have permission to comment on this page.