Relationsarbejde i psykosocial rehabilitering
Indholdsfortegnelse, der fungerer som links til afsnittene på siden.
Relationsarbejde - Hvornår får vi ulden ud af munden?
Et sæt tanker af Knud Ramian.
Det nyeste
OBS! Jeg er seniorist det meste af dagen, så jeg opdaterer ikke denne side, så meget som jeg gerne ville. Bliv ikke skuffet over det, men lad de grundlæggende tanker om relationsarbejde inspirere dig. De er stadig gyldige.
I "Borgerens stemme som helende kraft" får du praksisnær indsigt i relationsarbejde, når det er bedst. Gustafssoon, J & Ramian K. Borgerens stemme som helende kraft - 9 artikler om veje til magt over eget liv. Social Kritik. 2018;155(nov). Køb den her
Nu hedder det Relationel Velfærd: Det skal man bide mærke i og lære i den originale udgave og ikke i div. danske oversættelser. Se forelæsningen af grundlæggeren her.
Livshistoriefortælling er en af de sikre veje til relationsskabelse i socialt arbejde. En ny bog fra LIFO-netværket fortæller om metoden.
Gustafsson, J., Ed. (2014). Livshistoriefortællinger - nøglen til livet. Frederiksberg, Frydenlund. LIFO-netværket har arbejdet med udvikling af livshistoriefortællingen i mere end 10 år. Læs mere her.
Læs om "Resonans" Søg på nettet efter resonans og "Michael Freiesleben", så får du en masse interessante hits. Resonans er et stort tema i Social Kritik nr. 138 fra juni 2014. Prøv også dette her.
Læs om INSPIRE som er et spørgeskema, der underesøger relationen til behandlerne i et recovery- perspektiv. Følg linket her.
Psykologen Susanne Bargman anvender en særlig dokumentationsmetode CDOI, hvor der efter hver terapeutisk session spørges til relationen. Se her.
Ergoterapeut Helle Oppekær har udviklet metoden til brug i psykosocial rehabilitering. Læs hendes Master i Rehabilitering her.
Læs bogen: Roepstorff, S. and L. Valter (2012). Kontaktperson. 270 sider København, Hans Reitzels forlag. Den handler om relationsarbejdet i praksis og bliver implementeret i Lyngby. Se kort artikel her
Har vi i Danmark overset en kilde til praktisk gennemførelse af relationsarbejdet: Den personorienterede planlægning eller på engelsk, The person-centred approach/planning. Læs mere på den nye side her: Personorienteret planlægning
De tre fortællinger om relationsarbejdet
Du kan her læse om tre forskellige fortællinger om relationsarbejdet.
- Paradisfortællingen - om relationsarbejdet som den "gyldne nøgle" til personlig udvikling og recovery og uden bivirkninger
- Hverdagsfortællingen - om hvordan relationsarbejdet i hverdagen er spækket med vanskelige dilemmaer
- Undergrundsfortællingen - om hvordan relationsarbejde kan medvirke til udbrændthed og svigt.
Hvad er problemet 1?
| Etableringen af kontakt vanskeliggøres af netop de samme mestringsproblemer, som kontakten etableres for at afhjælpe. (Adolph et al. 1999) |
Hvad er problemet 2?
To tredjedele af de mennesker, som er knyttet til socialpsykiatrien tilkendegiver, at de har problemer i kontakten til andre mennesker. Blandt de, der har de fleste problemer alt i alt, har 80% også problemer med kontakt.
Paradisfortællingen: Relationsarbejde er løsningen
Relationsarbejde er et af socialpsykiatriens mest indforståede og hellige begreber. Relationsarbejde indgår som fast ingrediens i utallige socialpsykiatriske tilbuds ydelseskataloger. Når det er indforstået er det fordi, der sjældent er nogen beskrivelse af, hvad begrebet dækker over. Hvis du kender til beskrivelser, lad mig det vide.
| “ Hvis ikke relationen er i fokus, sker der ingen udvikling af livsdueligheden.” |
Relationsarbejde som resultat af social kompentence
I det følgende er nogle beskrivelser af relationsarbejdet som knyttet til den personlige relation mellem fagfolk og brugere.
Relationsarbejdet er oftest knyttet til kontaktpersonens rolle
| ”Det er af afgørende betydning, at kontaktperson og beboer udvikler en bæredygtig relation" |
Kontaktpersonens opgaver kan være
- at ”åbne verden” sammen med beboeren og
- pege på muligheder i stedet for begrænsninger.
- Aktiv lytning,
- hjælp til at skabe overblik og evt.
- finde løsningsmuligheder er nogle af metoderne.”
Gitte Brandbyge- Kragelund
| Min erfaring er, at autenticitet og engagement er det bedste redskab i relationsarbejde, hvilket er svært at få øje på i nutidens meget teoretiske uddannelse...Autenticitet og engagement lærer vi bedst ved at være i praksis og udvikle os i samvær med de mennesker, vi ønsker at hjælpe... Vi er ikke længere rejseledere, men skal ydmygt agere stifindere(Læs mere af Gitte Brandbyge, sygeplejerske, Kragelund 2007) |
Relationen som den måles i undersøgelserne.
Der findes forskellige metoder til måling af kvaliteten i den 'terapeutiske relation' - therapeutic alliance, working relationship. De fleste måleredskaber er knyttet til måling af behandler-patientrollen. Den seneste hedder STAR og er et forsøg på at måle relationen uden for den klassiske behandler-patient rolle. Her er indholdet i STAR 2007 oversat til tematisk sprog.
- Vi taler om mine personlige mål og tanker om indsatsen
- Vi er åbne overfor hinanden
- Vi har tillid til hinanden
- vi har har et ærligt forhold
- vi arbejder mod fælles mål
- Er opmærksom, når jeg taler om ting, som er vigtige for mig om min situation.
- Vi har etableret en forståelse af hvilke forandringer, der vil være godt for mig.
- Har tålmodighed
- Kan lide mig, hvad jeg end gør
- Vi er enige om, hvad der vigtigt for mig at arbejde på
- Forstår, hvad mine erfaringer betyder for mig
McGuire-Snieckus, R., R. McCabe, et al. (2007). "A new scale to assess the therapeutic relationship in community mental health care: STAR." Psychological Medicine 37(1): 85-95
Grundlaget er udviklet af Carl Rogers og begrebt formuleret af Bordin allerede i 1976, der definerede den terapeutiske alliance som bestående af tre komponenter 1)Opgaver (den terapeutiske metodik) 2)Bånd (gensidig tillid og tilknytning) 3)Mål (gensidige opfattelser af fokus for samarbejdet). På dette grundlag har der så udviklet sig forskellige udgaver påvirket af forskellige terapeutiske retninger.
Relationen til den betydningsfulde anden
I recovery tænkningen er den virkningsfulde relation ikke knyttet til en fagperson, men dækkes af begrebet 'Den betydningsfulde anden'.
| Centralt i relationen står håbet, og at den anden ikke fordømmer, men er i stand til at formidle tro på personen. .....fælles for dem der har betydning er at de får formidlet til den pågældende at han eller hun er blevet set som en person der duer og er vigtig for nogen......Den "betydningsfulde anden" er en som har set det værste som personen kunne fremvise, og alligevel ikke har afvist ham eller hende. De kan på den måde udgøre et vikarierende håb i perioder hvor det sindslidende menneske ikke selv er i stand til at fastholde noget håb. .....Vigtige personer er også nogen som er afhængige af den pågældende, og som han eller hun kan give noget. At have betydning for en anden bliver en komplettering af det voksende håb om at kunne være af betydning i sit eget liv. Inspiration fra (VISP efter AlainTopor Læs mere) |
Den frivillige
I nedenstående citat gives der udtryk for, hvordan det at arbejde som frivillig skabe en særlig relation.
| Den sociale omgangstone er mærkbart mere menneskelig kvalitativ ved de frivillige, en den er ved de psykiatriske medarbejdee. De psykiatriske medarbejdere føler, de skal udfylde deres rolle i deres arbejde, så de opretholder en pseudo-socialitet, som jeg synes er giftig... De følerx, at de bør opretholde vores socialitet og vores samværsform, mens de frivillige de bare indgår i det, det synes jeg er meget mere vigtigt. Det andet der er lidt at træde ud, og sige sådan skal det være. (Frivilligt arbejde for sindslidende, Projektevaluering,CEPS, januar 2000) |
De to eksempler peger på at relationen kan have forskellig betydning afhængig af den rolle, som man varetager - altså
Relationsarbejde er mere end 'terapeutisk kontakt'
Mange af de ovenstående beskrivelser tager udgangspunkt i en psykoterapeutisk referenceramme, men i socialt arbejde er der mange andre typer af relationer. De har ikke allesammen af terapeutisk karakter, ikke alle skal spille rollen, som 'den betydningsfulde anden' for alle. Det gør ikke relationsarbejdet i andre roller mindre betydningsfuldt. Vi må derfor kunne tale om, hvad relationsarbejde betyder i forskellige roller. Det er der ikke mange, der har formuleret sig omkring. Eller er der??
Relationsarbejde som fælles fagligt reference for arbejdet.
Se beboeren som et helt menneske
Kontinuitet i relationerne
Flexibilitet i kontakten
Opmærksom tilstedeværelse
Fokus på konkrete problemer
Konsultation
Partnerskab
Forventninger om selvhjælp
Inspiration fra Vestervænget i Tåstrup efter Mosher og Burti,1999
Relationsarbejde som fælles faglig reference
Samtale
Struktur
Teamtilknytning = frit valg af kontakt person
Containing
Rollemodel
Pårørendekontakt
Inspiration fra Evaluering af Afsnit 19, Brønderslev Sygehus 2003
Partnerskabslogikken i Psyko-social rehabilitering
Partnerskab: Det intime miljø uden authoritative professionelle barrierer.
Individualisering
Flexible tilbud styret af individuelle valg
Tilstedeværelse af håb
Selvbestemmelse
Ressourcetilgang
Situationsspecifik støtte
Omgivelsesstøtte
Vedvarende støtte
Krav og støtte i balance
Inspiration fra International Journal of social psychiatry 2007
Se hvad man gør i Canada: http://www.psrrpscanada.ca/
RELATIONSARBEJDET GROR UD AF SÆRLIGE OMSTÆNDIGHEDER, DET ER IKKE BARE EN PERSONLIG FÆRDIGHED
Top
Den bæredygtige kontakt virker
Der er over 1.000 undersøgelser, der påviser, at en god relation mellem behandler og patient har en sikker men moderat positiv virkning på en række forskellige områder. Jeg har ikke isoleret effekten af relationen i psyko-socialt arbejde, men i en finsk undersøgelse af jobtræning synes relationskvaliteten ikke at have betydning. Det afgørende er om man får træning direkte i jobbet, som virker bedre end hvis man får træning i en beskyttet arbejdssituation.
Hvad er det, der virker?
Der er mange undersøgelser af om en god relation virker, men ikke så mange om, hvad det er der virker.
Læren af livshistoriefortællingen: Det gælder om at styrke den personlige integritet.
Læren fra arbejdet med livshistoriefortælling viser, at det virksomme hænger sammen med om samspillet og dets rammer i den enkelte situation giver den anden magten over eget liv på følgende områder:
- Oplevelse af retten til føle, hvad jeg føler og mene, hvad jeg mener.
- Jeg har ret til og har lov til at reagere på det jeg ser og det jeg oplever.
- Jeg er en handlende agent, der kan tage og tager ansvaret for eget liv
- Jeg kan formulere mine egne ønsker og drømme
- Jeg kan træffe mine egne beslutninger
- Mit liv har mening, fordi det betyder noget for andre
Når dette sker taler vi om at den 'Personlig integritet'styrkes
Inspiration fra "Vejen til det menneskelige" Gúfstafsson & Ramian,Systime,2003. Læs mere om livshistoriefortællingen
Hverdagsfortællingen - er et kildevæld af dilemmaer
Der kan være stor afstand mellem paradisfortællingen og det der faktisk sker i hverdagen.
Fagfolkene er forvaltere af flertallets socialpolitik
Fagfolkene skal være loyale og kollegiale medarbejdere
Fagfolkene skal være fagligt dygtige
Fagfolkene skal levere ydelser og producere resultater
Med knappe ressourcer
Der er ikke lige nemt at lave godt relationsarbejde under alle omstændigheder med alle slags mennesker.
Der er konstante dilemmaer i relationsarbejdet: Hvornår og hvordan skal der sættes grænser, stilles krav, laves aftaler, laves formynderi og kontrol.
Top
RELATIONSARBEJDE ER DILEMMAFORVALTNING
Dilemmafeltet
Udadreagerende adfærd
Angstsituationer
Misbrugskaos
Selvmordstrusler
Komplicerede indlæggelser og udskrivninger
Flytninger
Grænsesætninger i fællesskabet
En mulighed: KRIF-analysen
Intensiv social støtte i kriseprægede situationer, CEPS, 2005
Hvad siger brugerne om dilemmaerne?
RELATIONSARBEJDE ER OGSÅ RAMMER, REGLER OG RIDESTØVLER
Undergrundsfortællingen - når det går grummelig galt
Se også SkjultKameraeffekten
Relationsarbejde er også
uforudsigelighed,
ufattelighed,
uformåen,
aggression som svar på omsorg
negative følelser/ konflikter der kræver en adfærd man skal udvise, men som ikke stemmer overens med de faktiske følelser.
Trussel mod personlig integritet
Det bliver ikke nemmere i fremtiden
Færre botilbudspladser = Flere sårbare beboere
Flere dårlige i eget hjem = Flere sårbare beboere
Højere forventninger =Kortere lunter i forhold til off. medarb. = øget aggressivitet,
Lavstatus= Sværere at få kvalificeret arbejdskraft
Utilstrækkelig ledelse
Når det bliver for meget?
Manglende indlevelse i / forståelse af den andens adfærd
Magtesløshed og utilstrækkelighed
Manglende energi, motivation og engagement
Overlevelse gennem HEE, magtanvendelse og ligegyldighed,
Øget sygelighed og gennemtræk
--> Omsorgssvigt og udbrændthed
Burnout i PUMA-undersøgelsen
Omsorgssvigt kræver en særlig jordbund
Særlige typer af medarbejdere
Dårlig balance mellem opgave og kompetence
Særlige typer af arbejde
Særlige træk ved arbejdsmiljøet og dets ledelse
Forskningen kort fortalt
Omsorgssvigt gror særlige steder, hvor der stilles krav om ’følelsesarbejde’
På udsatte steder spirer det overalt og hele tiden, det er kun lugearbejdet, der holder det nede.
Det er som ukrudt. Det er svært at få øje på, før det har vokset sig for stort.
Det breder sig – som ukrudt
Det vokser ubemærket - på bunden i en organisation. Hvor der ikke kommer gæster så tit.
Vejene
Godt relationsarbejde er ikke kun et spørgsmål om sociale kompetencer. Det trives som en næsten naturlig ting under de rigtige omstændigheder.
Paradisfortællingen kan forhindre os i at arbejde med hverdagsfortællingen, der er et vedvarende arbejde med dilemmaforvaltning.
Hverdagsfortællingen kan spærre vores udsyn for undergrundsfortællingen - som kræver konstant kolligial opmærksomhed. Fagfolkene skal selv styre det skjulte kamera.
Top
Kilder
Nedenstående kilder har dannet grundlag for ovenstående tekst.
- Læs også om Therapeutic Relationship. Det kaldes også 'helping alliance', the 'therapeutic alliance', and the 'working alliance'.
- Frank, R. (2002). Samvær og samtale. København: Videnscenter for socialpsykiatri.
- Inger Glavind Bo & Hanne Warming skelner i deres arbejde omkring kontaktpersonordningen for børn og unge om forskellige positioner mellem professionalisme og venskab i relationer. Download overheads her.
- Clinical supervision: Its influence on client-rated working alliance and client symptom reduction in the brief treatment of major depression; Psychotherapy Research 16 (3), 317 (2006); http://dx.doi.org/10.1080/10503300500268524
- Therapeutic working relationships with people with schizophrenia: literature review Aim. hewitt j. & coffey m. (2005) Journal of Advanced Nursing 52(5), 561–570
The aim of this paper is to review the evidence for the necessity and sufficiency of therapeutic relationships when working with people with enduring mental health problems, such as schizophrenia.
Background.
The value of therapeutic relationships in mental health nursing has been the subject of some debate within the profession. This debate has centred on the spectrum of beliefs about therapeutic relationships, ranging from the position that the relationship is both necessary and sufficient to enable change, to more technical approaches, to therapeutic intervention which de-emphasises the influence of the relationship.
Methods.
Searches for published material in English between 1986 and 2003 were carried out using the following databases: Cumulative Index of Nursing and Allied Health Literature; MEDLINE; Applied Social Sciences Index and Abstracts; Sociological abstracts; and social service abstracts. The search terms were: therapeutic alliance; therapeutic relationship; working alliance; and nurse–patient relationships. Papers chosen for inclusion in the review were those with a research focus on the elements and potential benefits/costs of therapeutic relationships in nursing.
Results.
People who experience a relationship as being therapeutic appear to have better outcomes. A consistent finding of a number of meta-analyses is that therapeutic relationships characterized by facilitative and positive interpersonal relationships with the helper have in-built benefits, and that this is an important element of advanced techniques. In order for cognitive behavioural therapy to be successful, people need to feel understood and involved in the therapeutic relationship.
Conclusion.
Therapeutic relationships are necessary but not sufficient to enable change when working with people with schizophrenia.
Links, der stadig mangler beskrivelse
0909-25,1111-155, 090920-696, 110513-1992 120926- 3495 121018-3635 130114-4041 130506-4458 140608-6002 141219-6820 150330 7250 160121 8473 170709 10905, 180528 11865 200308 13165
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.