En synlig effekt af brødkrummer

Siden handler om, hvad man skal være opmærksom på, når man vil  lave resultatmålinger i praksis.

Læs også om værktøjer til viden

Nyheder

Indeholder de seneste ændringer på siden

Ny håndbog i resultatdokumentation og evaluering — Socialstyrelsen - Viden til gavn

Indholdsfortegnelse med links til afsnit

Beskrivelse af en resultatmåling

Mange forbinder resultatmåling med en vejeproces. Man stiller sig op på en vægt og aflæser den.

Som mange har bemærket kommer der ikke ret meget ud af en vejning andet end en vægt.

Skal man have glæde af vejningen skal man gøre op med sig selv, hvad man har tænkt sig bruge den til.

Derfor vil en beskrivelse af en målemetode vil indholde såvel en beskrivelse af

måleprincippet,

• hvornår det kan anvendes
• hvordan det måler,
• hvordan processen foregår,
• hvor lang tid det tager,
• hvordan resultaterne gøres op, og
• hvordan resultaterne konkret skal anvendes samt
• særlige forhold man skal være opmærksomme på.

Al erfaring viser, at det vigtigste omkring resultatmåling i praksis ikke er valget af målemetoder, men organiseringen af resultatmåling på en måde, der gør, at den bliver anstrengelserne værd. 

Hvad er et resultat og hvad er effekt?

Jeg anvender her ordet resultat som beskrivelse af ændringer i en tilstand over tid.

Et resultat kan principipielt have mange årsager og man vil ikke med sikkerhed kunne afklare dem.

Jeg reserverer ordet effekt til at beskrive ændringer over tid, når vi har tilstrækkelig med dokumentation til at hævde, at vi kender årsagerne.

Hvilke resultater kan jeg måle?

Mange der ønsker resultatmålinger, har ikke gjort sig særlig klart, hvad et resultat er. Resultater er rigtig mange forskellige ting og man skal vide, hvilken slags resultater man vil måle. Det følgende er nogle af de spørgsmål man kan få svar på ved en resultatmåling.

• Dækkes behovene?

Anvendelse af GAS eller Kaboga giver mulighed for at beregne, hvor mange af de registrerede behov, der ydes en indsats omkring, hvilken form for indsats, og i hvilken grad de er dækket.

• Målopnåelse Formålet?

  Der kan være meget forskellige mål med en indsats. Forskellige mål kræver forskellige måder, at registrere resultater på. Download en artikel om målopnåelse.....

• Funktionsændringer

er svaret spørgsmålet: På hvilke områder er der sket ændringer i det målte funktionsniveau?

• Situationsændringer

er svar på spørgsmålet:Hvordan har 'den samlede situation' fx. omkring selvforsørgelse ændret sig?

• Ændring i ydelsser

er svar på spørgsmålet: Hvordan har indsatsen kunne ændres over tid? En effekt kan være at en intensiv indsats kan erstattes af en mindre eller mere intensiv indsats.

• Tilfredshedsændringer

er svar på spørgsmålet: Hvilke ændringer er der sket i de involveredes tilfredshed med indsatsen?

Resultatdimensioner

• Erkendelse (afklaring)

er svar på spørgmålet: I hvilken udtrækning har de involverede fået mere eller ny viden til brug for fremtidig indsats.

• Forebyggelse

er svar på spørgsmålet: I hvilken udstrækning har man påvirket udløsende, beskyttende eller vedligeholdende forhold, der vil kunne ændre udviklingen fremover.

• Kompensation

er svar på spørgsmålet: I hvilken udstrækning er det lykkedes andre at varetage konkrete opgaver i hverdagen så formålet med indsatsen er lykkedes? fx. rengøring. Fastholdes en rengøringstandard så det styrker.

• Vedligeholdelse

er svar på spørgsmålet: I hvilken udstrækning er det lykkedes at fastholde en opnået situation?

• Udvikling

er svar på spørgsmålet: I hvilken udstrækning er det lykkedes at skabe udvikling på områder, hvor der var et behov, en funktionsnedsættelse eller en ressource?

• Lettelse /skadesreduktion

er svaret på spøgsmålet: I hvilken udstrækning er livet blevet lettere, mindre belastende eller farefyldt?

Risikovurderinger

Der er mange fejlkilder og risikomomenter i resultatmåling.  Download en oversigt. 

Hvad ved vi om test i folkeskolen? 

Henvisninger