Knud Ramian: Strategiske handleplansbeslutninger/opgaver på det faglige felt v. 2.1 april 2007

Denne oversigt indeholder de ledelsesbeslutninger, der er forudsætningen for godt handleplansarbejde. Teksten er grundlaget for projektet Ledelse af handleplansarbejde, der slutter i 2007. Teksten er under løbende revision, så bidrag er velkomne

Hvilke rammer er der for arbejdet med handleplaner?

Handleplansarbejdet foregår inden for rammer som det enkelte tilbud eller den enkelte medarbejder ikke har direkte indflydelse på.

• Hvilke juridiske rammer findes omkring de forskellige former for handleplansarbejde?

• Hvilke overordnede evt. politiske beslutninger omkring rammerne for handleplansarbejdet er findes for arbejdet?

• Hvilke organisatoriske rammer findes der omkring handleplansarbejdet?

• Hvilke værdier skal påvirke handleplansarbejdet? Hvordan?

• Hvilke faglige rammer findes der omkring handleplansarbejdet? Metodiske udgangspunkt?

Hvilke plantyper vil/skal vi arbejde med og dermed forholde os til?

Visse former for planarbejde har juridiske og økonomiske konsekvenser , mens andre former for planer har mere faglig eller personlig betydning.

Der kan f.eks. skelne mellem

• § 111- planer,
• Delplaner
• ’Omsorgsplaner’
• Personlige planer
• Kriseplaner
• Andre

Hvilke redskaber og metoder vil vi tage i anvendelse?

Planarbejde kan være mere eller mindre formaliseret afhængig af formålet. Under alle omstændigheder er metodevalg/ arbejdsform betydningsfuldt. Selv om planudvikling sker på mange niveauer samtidig er der brug for metode til at sikre, at man når frem til planer, der kan give alle de involverede succes

Vil/kan I lave jeres egen metode eller vælge nogle eksisterende?

Hvordan skal handleplansforløbet se ud?

Levende handleplaner er karakteriseret ved, at de hele tiden er under udvikling både, så man kan lære af dem og lave dem om så de giver succes? §111 planer, hvor der ikke er overensstemmelse mellem mål, midler resultater er grundlag for anke?

Hvordan skal planarbejdet aftales med brugeren?

Hvilke faser forestiller I jer planarbejdet foregår i?

Hvordan skal samtalerne føres, og hvordan skal evt. skemamaterialet anvendes?

Hvordan samarbejdes med andre aktører?

Der kan være mange involverede i planarbejdet og dets realisering.

Hvilken rolle har vi i forhold til ”Udskrivningsaftaler” og ”Koordinationsplaner” iht. Psykiatriloven?

Hvilken rolle har vi i forhold til planer i distriktspsykiatrien?

Hvilken rolle har vi i forhold til pædagogiske planer i undervisning?

Hvor mange andre laver planer og hvordan får man dem til at hænge sammen?

Hvordan kvalificeres medarbejdere?

Der synes ikke længere at være tvivl om, at handleplansarbejde stiller krav til medarbejdernes kvalifikationer. Hvis det ikke gøres rigtigt bliver det af både medarbejder og bruger til en opgave, som man elsker at hade.

• Hvad skal de medarbejdere, der involveres i handleplansarbejdet kunne?

• Hvem skal lave handleplaner?

• Hvordan kvalificeres de medarbejdere, der påtager sig handleplansarbejde? Træning? Undervisning?

• Hvordan vedligeholdes kompetencer? Sparring? Supervision? Audit?

Hvordan kvalificeres brugerne?

Handleplansarbejde er et tilbud til brugerne. Det skal derfor være beskrevet i servicedeklarationen. Hvis ikke brugerne inddrages og kvalificeres til at indgå i handleplansprocesserne har de ikke mange muligheder for at blive ejere af deres egen udvikling og planarbejdet bliver til disciplinering.

• Hvordan skal handleplansarbejdet beskrives i servicedeklarationen? Skriftlig orientering?

• Hvordan lærer brugerne om handleplansarbejdets muligheder og begrænsninger?

• Hvilke valg skal brugerne have mht. metode? Hvordan vælges?

• Hvilke valg skal brugerne kunne tilbydes omkring forløbet af handleplansarbejdet?

Hvordan ser målene/succeskriteriet ud? Hvordan skabes de?

Både medarbejdere og brugere har brug for at vide, hvornår handleplansarbejdet kan betragtes som en succes. Succesoplevelser er en af de store gevinster ved handleplansarbejde. Der kan være mange måder at vurdere succes på.

• Hvor mange har taget imod tilbudet?

• Hvor levende er de?

• Hvor mange af aftalte planer skal lykkes?

Hvordan organiseres arbejdet, så planarbejdet kan gennemføres?

Selvom der er taget stilling til metoder og processer er det ikke sikkert, at man faktisk har organiseret sig så processerne kan gennemføres.

• Skal der være tidsrammer for handleplansarbejde?

• Skal der være sparring på arbejdet?

Hvordan organiseres arbejdet, så planerne kan gennemføres?

Levende handleplaner kan stille krav til særlig organisering af arbejdet.

• Hvad gør medarbejdere og brugere, hvis handleplanernes realisering stiller krav til arbejdets organisering?

• Hvor findes frie midler af til gennemførelse af handleplaner?

Hvordan følges op på arbejdet og målene?

Vi ved at ledelsens opmærksomhed, prioritering og vejrydning omrydning handleplansarbejdet er af stor betydning for, om det lykkes at gennemføre en aftalt strategi.

• Hvordan skal ledelsen udvise løbende opmærksomhed og omsorg for handleplansarbejdet på?

• Hvordan skal ledelsen skal i sin adfærd og interesse signalere handleplansarbejdets betydning?

Hvordan udvikles planarbejdet ?

Selv med en gennemtænkt strategi for planarbejde vil planarbejde være dilemmafyldt og individuelle forhold vil hele tiden give anledning til nye overvejelser.

• Hvordan skabes der løbende dialog om dilemmaer og vanskeligheder omkring handleplansarbejdet?

• Hvordan og hvornår planarbejdet evalueres og justeres?

Hvordan udnyttes resultaterne af handleplansarbejdet til udvikling

En samling gode handleplaner udgør en viden om, hvad i det sociale arbejde, der lykkes og hvor der er udviklingsmuligheder?

• Hvordan man kan bruges handleplanernes viden til udvikling af arbejdspladsen?

• Hvilke typer af planer lykkes vi med?

• Hvilke typer af planer lykkes vi ikke så godt med?