Ud af tågen?
Udredning i Socialpsykiatrien
Her kan du læse om overvejelser og stof omkring udredning som værktøj i psyko-social rehabilitering.
Tilbage til Handleplaner eller vidensbaseret arbejde
Nyheder
- Socialministeriet har skabt en generel udredningsmetode for voksne. VUM og DHUV Læs her
- Relationens betydning i et udredningsforløb. Download overheads
- Udredning i botilbud.pdf Der findes rigtig mange forskellige slags udredninger, som det nyttigt, at kende forskel på.
Indholdsfortegnelse med links
Udredning - muligheder og dilemmaer
Hvad er udredning?
Det er vigtigt at læse hele ndenstående definition af udredning grundigt igennem.
- Er et struktureret forløb, der har til formål at samle og integrere relevant informationer, der kan danne baggrund for en forståelse af en situation og beslutninger om en planlagt indsats.
- Udredning kaldes også vurdering, undersøgelse, opfølgning, status, evaluering, kortlægning. På engelsk tales der om assessment. De dækker stort set alle over det samme indhold.
- Udredning bruges bredt og kan omfatte social udredning, diagnostisk udredning, faggruppe-udredninger mv.
De mange former for udredning
Typer af personundersøgelser /udredninger i socialpsykiatriske botilbud
Der er tre hovedtyper af udredninger:
- De lovbundne og organisatorisk forankrede udredninger
- De behovs- og situationsstyrede udredninger
- De recovery-orienterede udredninger
De lovbundne og organisatorisk forankrede udredninger
Med kommunalreformens indførelse og en tydeligere opdeling mellem bestiller og udfører er kravene til udredninger vokset betydeligt. De knytter sig til handleplanerness gennemførelse og opfølgning.
Bestiller udredninger
Handicapvurderingen
Der skal skaffes information, der gør det muligt for bestiller at bevilge en ’ydelse’ og om en person falder inden for den målgruppe, der er omfattet af § 141. (Funktionsevne vurdering)
§141-udredningen
Hvis personen er omfattet af den målgruppe, der skal have et tilbud om en §141 plan, skal der foretages en udredning, der gør det muligt for bestiller, at udforme en §141 plan med tilhørende bevilling af ydelser, der kan realisere planen. om f.eks. bevilling af botilbud.
Der skal tages stilling til formålet, hvilken indsats, dens varighed, dens omfang (bolig, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler, (medicin mv)
I den dialogbaserede BUM- model sker udredning i samarbejde med ’udfører’.
Udbyder udredninger
Det må forventes at specialiserede tilbud har en høj kompetence mht udredning og evt. kan trække på specialiserede udredningskompetencer, men at ambitionsniveauet vil afhænge af tilbudets overordnede målsætning.
Startudredning- akutudredning
I en række situationer vil ophold i et botilbud blive bevilget ”akut” og indflytning ske før en § 141-udredning er foretaget og en indsatsplan tilvejebragt. Det kan også være, at en relationsskabelse er nødvendig før en indsatsudredning giver mening.
Indsats udredningen
På baggrund af denne plan kan yderligere undersøgelser tages i anvendelse. Disse undersøgelser kan dels være generelle, men kan også være mere eller mindre specialiserede afhængig af målgruppen og den enkeltes situation. Formålet er at tilvejebringe viden, der gør det muligt at udarbejde en plan for indsatsen. (så vidt muligt i et samarbejde mellem borger og udfører). Den har forskellige navne: Indsatsplan, delplan, pædagogisk plan, individuel plan.
Opfølgnings udredningen
Af hensyn til borgerens retssikkerhed skal udfører foretage en opfølgende undersøgelse i forhold til kommunens bevilling, der informerer kommunen om, i hvilken udstrækning indsatsen er gennemført, og om formålet med indsatsen er opnået. Undersøgelsen skal give kommunen informationer, der bidrager til beslutninger om opretholdelse eller ændring af bevillingen.
Løbende opfølgninger
For at kunne opfylde kravene til opfølgningsudredningen og styrke indsatsen kan de enkelte tilbud have tilrettelagt hyppigere interne opfølgningsundersøgelser. F.eks. skal man kunne melde tilbage til kommunen, hvis der over en periode ikke er overensstemmelse mellem formål og indsats.
Slut udredninger
Ved afslutning af et ophold skal relevant viden indsamles med det formål, at videregive informationer som har betydning for den efterfølgende indsats.
Omsorgs undersøgelser
Man kan uden for aftalte planer foretage undersøgelser f.eks. af misbrug og kostvaner, hvis man skønner at personen ikke kan tage vare på sig selv.
Magtanvendelsesudredninger
er undersøgelser, der skal forebygge gentagelse, give kommunen et beslutningsgrundlag, give information til politikerne vedr. behov for indsats.
Udredninger til kriminalforsorgens tilsyn v. indlæggelse eller ophævelse af foranstaltning
Information, der skal anvendes som grundlag for indlæggelse og ændringer/ophør af foranstaltning.
De behovs- og situationsbestemte udredninger
Der er her stadig tale om formålbestemte strukturerede forløb, der kan danne baggrund for beslutninger og indgå ved dokumentation af indsatsen.
Indsatsspecifikke udredninger
I forbindelse med gennemførelse af særlige indsatsformer: Fysio-og ergoterapi, kognitiv terapi, undervisning, arbejde mv. kan der være behov for særlige undersøgelser i forbindelse med gennemførelsen af indsatsen.
Undersøgelser af målopnåelse
Ud over disse formaliserede udredninger kan man have særlige behovsbestemte undersøgelser, hvor man for at sikre borgeren succes løbende følger op på små målsætninger på udvalgte områder.
Undersøgelse af kompetencer
Man kan løbe ind i specielle vanskeligheder med at gennemføre en aftalt indsats eller man kan opdage ukendte ressourcer. Det kan give anledning til en nøjere undersøgelse og justering af indsatsen. F.eks. omkring medicin.
Undersøgelser af utilsigtede hændelser
Der kan forekomme (nær)utilsigtede hændelser, som kræver særlige undersøgelser og efterfølgende beslutninger for at forebygge gentagelser. Disse udredninger kan også have karakter af udredninger som følge af klager, presseomtale mv.
Udredning i forbindelse med anden behandling/ indlæggelser
Der kan være mange grunde til at beboere indlægges f.eks. på psykiatrisk hospital. Det er et tilbagevendende ønske fra psykiatrien, at der ikke bare sker en aflevering, men at der foregår en motiveret formålsbestemt indlæggelse.
Recovery-orienterede udredninger
De fleste recovery-rettede tiltag indeholder flere former for "udredning". I Mueser's omfattende Recoverykursusmateriale er der mange skemaer og checklister, der kan hjælpe en til at prioritere.
Det tydeligt, at man skal være klar over sin diagnose og have kendskab til sin egen måde at bære den på. Man skal studere sit forhold til stoffer etc. etc. Derfor er det vigtigt, at finde ud af, hvilke former for udredning, der gør mest nytte i et recoveryperspektiv.
Har man svært ved at koncentrere sig vil det vel være naturligt at få sin koncentration testet for at finde ud af, hvad det er man har svært ved. Den slags kan man jo træne i dag.
Udredningsprincipper og forløb
- Udredning kan foregå i meget forskellige sammenhænge
- Udredning ved hjælp af standardiserede metoder - fordele og ulemper
- Udredning ved hjælp af brugeres og fagfolks vurderinger
Redskaber
Der er et utal af redskaber som kan tages i anvendelse i forbindelse med udredning. Her har jeg samlet lidt om Behovsmålinger
Fra opysninger til forståelse
Udredning bliver ofte forstået som undersøgelse og der er megen interesse for skemaer til indsamling af oplysninger. Ofte ser man at, der sker en masse indsamling af oplysninger, hvorefter uden at det bliver til en formuleret forståelse. Der kan opstå meget forståelse i processen i hovederne hos de involverede, men det er rigtig hjælpsomt, hvis man ogås er i stand til at formidle denne forståelse på en måde som kan deles med andre og eksplicit udgøre den fælles forståelse.
Når denne del ofte springes over skyldes det nok, at det kræver en del øvelse at gøre det godt.
De kan ske i forskellige former for hvad man kan kalde for caseformulering. Her kan du finde en model
Der findes også forskellige former for fortællemtoder, der kan anvendes. Søg under begrebet "Story-telling" i socialt arbejde.
KAWA-metoden er en metode, som er udviklet af Japanske ergoterapeuter. Der findes en bog på dansk her. Læs mere om udviklingsprojektet på UCN her.
Fra forståelse til handling
Når en forståelse skal omsættes tll handling fx i en handleplan vil man ofte være ude i mange dilemmaer, der skal afvejes mod hinanden. Dorte Cswell og Heidi Kragelund på AKF har arbejdet med at udvikle en model, der kan hjælpe praktikere på jobcentre til at reflektere over de aktuelle modsætninger i deres arbejde. De kalder det jobcenterkompasset. Læs mere her
Kilder
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.