| 
  • If you are citizen of an European Union member nation, you may not use this service unless you are at least 16 years old.

  • You already know Dokkio is an AI-powered assistant to organize & manage your digital files & messages. Very soon, Dokkio will support Outlook as well as One Drive. Check it out today!

View
 

Værktøjer til viden

Page history last edited by Knud Ramian 3 years, 8 months ago

 

 

Her findes et overblik over nogle redskaber til vidensbasering som praksis kan benytte sig af.

Teksten her er en fortsættelse af Vidensbaseret arbejde Jeg giver anbefalinger undervejs. Den er baseret på mine mere end 20 års erfaringer med at støtte vidensbaseret praksis.

Anbefalingerne er angivet med en * , * betyder at de kan leve op til en række kvalitetskrav, der stilles længere nede i teksten.

 

OBS! En del links henviser til Center for Evaluerings nu nedlagte hjemmeside. De vil blive bragt i orden efterhånden.

Har du brug viden nu, kan du skrive til mig nederst på siden.

 

Har du spørgsmål,kommentarer eller egne eksempler send mig en mail. (nederst på siden) eller log dig ind og skriv dine kommentarer til.

 

Indholdsfortegnelsen er links til de enkelte afsnit


 

 

Vidensbaseret arbejde er et godt samtalekøkken

I det følgende bruger jeg billeder omkring mad - næring til at belyse mine tanker omkring vidensbasering. At arbejde vidensbaseret er udtryk for at en arbejdsplads investerer i at gøre viden til næring på arbejdspladsen. Det er fx.

  • En beslutning om at afsætte ressourcer til planlagt og systematisk videnskabelse.

Det svarer til en beslutning om at indrette et køkken med tilhørende spisebord, som skal kunne forsyne medarbejderne med gode nærende måltider. Der skal afsættes ca. 3 % af et budget til vidensproduktion, hvis det skal batte.

  • En løbende produktion, hvor nogen kan metoderne, kan igangsætte og vedligeholde.

Erfaringerne viser, at det kræver investering i en kok, der har færdigheder i at lave mad til mange mennesker, sammensætte en menu og servere retterne indbydende. I praksis anbefaler vi, at uddanne praktikerne med vidensbasering som særlig interesse. De ved bedst, hvad der smager godt. Disse praksisforskere skal bruge 1-2 dage om ugen til vidensbasering.

  • Et engagement så alle deltager i planlægning af menuen og tilberedelse af retterne.

Det skærper appetitten, hvis man selv er med til at vælge, hvad der skal på menuen. Det øger forståelsen for køkkenarbejdet, hvis man selv er med i en del af processen fx. dataindsamlingen.

  • En anvendelse til læring, dialoger og udvikling

Madlavningen skal indrettes så der løbende bliver serveret forskellige større eller mindre retter, der svarer til sulten. En lækkeer servering og godt selskab betyder meget. Det er vigtigt, at man en gang imellem inviterer gæster.

 

Hvad kan der være på menuen?

  • Forret

Synliggørendende viden: Hvad er behovet?

Viden om en målgruppe/ den enkelte og om gruppens og den enkeltes behov.

  • Hovedret

Problemløsende viden: Hvad er metoden?

Viden om metoder/kerneydelser og færdigheder, der kan dække behovene.

  • Dessert

Dokumenterende viden: Hvad kommer der ud af det?

Viden om de resultater, der opnås eller kan opnås.

Top

 

 

 

Synliggørende viden er forretten:

 

 

Den synliggørende viden er grundlaget, der definerer målgruppens eller den enkeltes situation og behov.

 

Den synliggørende viden er grundlaget for alt socialt arbejde. Det er en ubestridelig viden om en gruppes eller en persons situation, der fører til beslutningen om, at gøre indsats. Det gælder både på det politiske plan og i forhold til den enkelte. Jo bedre indsigt og forståelse jo bedre indsats vil man kunne tilrettelægge. Da jeg startede med psykiatriplanlægning i slutningen af firserne var der kommuner, der mente, at der ikke fandtes mennesker med alvorlige sindslidelser i deres kommune. Da det gik op for dem, hvor mange af deres borgere, der havde været indlagt på psykiatrisk hospital det sidste år blev de til at tale med.

Der er en række forskellige måder, at tilberede synliggørende viden på. Det er metoder, der kan tages i anvendelse både i forhold til grupper og til udredning af enkelte menneskers situation. Vi vil fremover kunne forvente at såvel fagfolk, bestillere og borgere stiller krav om gode udredninger. I takt med at udredningsarbejde sker i samarbejde med borgere vil der udvikles måder, at lave udredninger på, der er indsigtsgivende for alle parter. De bliver dermed i sig selv en integreret del af rehabiliteringen og recovery processen.

Forskellige målgrupper kræver forskellige metoder på forskellige tidspunkter. Hvis man får en erhvervet hjerneskade er der forskel på den viden, der er nyttig i den tidlige del af rehabiliteringsprocessen og den der er brug for senere i forløbet. Forskellige faggrupper vil også have brug for forskellige oplysninger. Nedenfor er der nævnt nogle typer af redskaber og nogle eksempler, der kan anvendes i det sociale arbejde med sindslidende. Hvis der er en * ved en metode, er det en metode jeg anbefaler af grunde som vil fremgå undervejs i teksten.

 

Beskrivende undersøgelser

er metoder, der formidler detaljeret og omfattende viden om mennesker og deres liv. Når beskrivende undersøgelser anvendes i forbindelse med tilrettelæggelse af individuel indsats kaldes det 'Udredning'

 

Funktions- og tilstandsvurderinger

har som regel karakter af 'objektive' registreringer af en tilstand eller en funktion. Funktionsevne er et udtryk for en persons fysiske, psykiske og sociale muligheder for at opretholde og deltage i det daglige liv. Ansvaret for vurderingen ligger i 'udredningsapparatet'. Det stiller naturligvis store krav til værktøjet. Det kan efterfølgende omsættes til planer for indsats.

 

 

 

Behovsundersøgelser

er karakteristiske ved at indeholde en vurdering af et behov. Ved anvendelse af behovsbegreber anlægges der en subjektiv, men forhåbentlig kvalificeret "vurdering af, hvad der mangler, men er nødvendigt i en given situation". Behovet vil kunne vurderes i 'grader' og kan omfatte såvel problemer og ressourcer. Behov kan være dækkede i grader fra dækkede til udækkede. Behovsmålinger vil kunne indeholde flere perspektiver fx. både et bruger, personale og pårørendeperspektiv. De behøver ikke at være sammenfaldende.

 

 

Tilfredshedsundersøgelser

er registeringer af de slutbrugeroplevede kvaliteter

 

 

Caseformuleringer*

Caseformuleringer er et forsøg på i en kort form at skabe en forståelse af, hvordan tingene hænger sammen. En forståelse som fagfolk og borgere kan være fælles om.

Funktionsvurderinger, behovsundersøgelser og tilfredshedsundersøgelser kan nemt give et fragmentarisk billede af mennesker. De bliver til 'lister af egenskaber eller problemer'. Der findes forskellige måder at lave caseformuleringer på afhængig af situationen og det teoretiske udgangspunkt. Kognitiv terapi har andre måder at lave caseformuleringer på, end de der er udviklet inden for "Developmental Psychopatology".

To korte artikler om caseformuleringer finder du her og her

 

Top

 

 

DSPR arkivet

 

Metodeviden er hovedretten

 

 

MetodeViden er en betegnelse for viden om, hvad der forbinder mål og midler. En metodebeskrivelse en slags node, der formidler musikken i et kendt sprog. Metodebeskrivelse kan gøre personlig, tavs, indforstået, utilgængelig og usynlig til fælles viden.

 

Socialstyrelsens begrebsarbejdsgruppe har defineret begrebet metode i socialt arbejde. Metodeviden er som regel baseret på 'erfaringer' indsamlet på mere eller mindre systematisk/videnskabelig vis.

 

Forskrifter

Forskrifter anviser på forskellige måder de metoder man planlægger at anvende i forskellige situationer. De taler meget forskellige sprog fra den klare uafviselige instruks til den smidige programteori og den individuelle handleplan. Det er situationen, der bestemmer, hvilken form for 'forskrift', der er egner sig. Vigtigt er imidlertid forskriftens evne til at 'opsuge' erfaringer. Det er en af grundende til at programteori og handleplaner har fået stjerne.

 

 

 

Efterskrifter

Efterskrifter opsamler viden om, hvilke metoder man HAR anvendt. De fleste undersøgelser viser, at mange efterskrifter f.eks. dagbøger og cardex ikke egner sig til at producere viden med. Dvs. at ikke egner sig til at svare på spørgsmål om en anvendt metode eller praksis virkede efter hensigten. Det skyldes bla. at de ikke er indrettet til det formål. En undtagelse er indberetninger fx. om magtanvendelse som netop er lavet for at kunne besvare bestemte typer af spørgsmål, men sjældent af faglig karakter. Der er dog metoder, der decidereret arbejder med at anvende fortællingen som skaber og formidler af faglig viden.

 

  • Indberetninger,journaler, cardex, dagbøger,checklister,tilsyn har alle begrænset dokumentationsværdi.

 

  • Auditmetoder udgør en mere systematisk udforskning, men forudsætter at journalmaterialet er fyldestgørende, se MiniAudit

 

 

  • Praksisfortællinger kan på forskellige måder udnyttes til vidensbasering ( (Linket henviser til Susanne Idun Mørch's hjemmeside om praksisfortællinger. Se også Pædagogiske praksisfortællinger, af Susanne Idun Mørch (red.). Systime Academic, s.Rothuizen, Jan Jaap (2004). "På sporet af praktisk professionskundskab", Tidsskrift for Socialpædagogik, 14, 8.

 

  • En metode, der tager udgangspunkt i historiefortællinger anvendes til evaluering af udviklingsprojekter er "The most siginifikant change method" (download). Metoden afprøves af Bogstøtten i Fountain House, Copenhagen.

     

 

 

 

Dokumenterende resultatviden er et dessertbord

 

 

Dokumenterende viden fortæller om resultaterne og retfærdiggør indsatsen. Læs mere om Resultatmåling i praksis

 

Der er megen fokusering på resultater uden at mange helt gør sig klart, hvad de mener med resultater. Der er nemlig rigtig mange forskellige måder, at måle resultater på.

Der er en sammenhæng mellem den form for synliggørende viden man anvender og den måde man måler resultater på. Anvender man funktionsbeskrivelser vil man naturligt måle resultater i funktionsforbedringer. Anvender man behovsbeskrivelser vil man undersøge resultaterne i form af behovsdækningen. etc. Viden om resultater i sig selv er ofte gold viden, hvis man ikke ved, hvad der har frembragt resultaterne. I en metaundersøgelse af effekten af miljøterapi konkluderede man, at det så ud som miljøterapi var virksomt, men der var ikke i undersøgelserne beskrivelser af, hvilken form for miljøterapi man havde anvendt.

Når man skal vurdere resultater skal vælge hvilke resultatbegreber og hvilke resultattyper man vil anvende.

 

Resultatbegreber

 

  • Dækkes behovene?

Anvendelse af GAS eller Kaboga giver mulighed for at beregne, hvor mange af de registrerede behov, der ydes en indsats omkring, hvilken form for indsats, og i hvilken grad de er dækket.

 

  • Målopnåelse Formålet? Der kan være meget forskellige mål med en indsats. Forskellige mål kræver forskellige måder, at registrere resultater på.

 

  • Funktionsændringer

er svaret spørgsmålet: På hvilke områder er der sket ændringer i det målte funktionsniveau?

 

  • Situationsændringer

er svar på spørgsmålet:Hvordan har 'den samlede situation' fx. omkring selvforsørgelse ændret sig?

 

  • Ændring i ydelsser

er svar på spørgsmålet: Hvordan har indsatsen kunne ændres over tid? En effekt kan være at en intensiv indsats kan erstattes af en mindre eller mere intensiv indsats.

 

  • Tilfredshedsændringer

er svar på spørgsmålet: Hvilke ændringer er der sket i de involveredes tilfredshed med indsatsen?

 

Resultatdimensioner

 

  • Erkendelse (afklaring)

er svar på spørgmålet: I hvilken udtrækning har de involverede fået mere eller ny viden til brug for fremtidig indsats.

 

  • Forebyggelse

er svar på spørgsmålet: I hvilken udstrækning har man påvirket udløsende, beskyttende eller vedligeholdende forhold, der vil kunne ændre udviklingen fremover.

 

  • Kompensation

er svar på spørgsmålet: I hvilken udstrækning er det lykkedes andre at varetage konkrete opgaver i hverdagen så formålet med indsatsen er lykkedes? fx. rengøring. Fastholdes en rengøringstandard så det styrker.

 

  • Vedligeholdelse

er svar på spørgsmålet: I hvilken udstrækning er det lykkedes at fastholde en opnået situation?

 

  • Udvikling

er svar på spørgsmålet: I hvilken udstrækning er det lykkedes at skabe udvikling på områder, hvor der var et behov, en funktionsnedsættelse eller en ressource?

 

  • Lettelse /skadesreduktion

er svaret på spøgsmålet: I hvilken udstrækning er livet blevet lettere, mindre belastende eller farefyldt?

 

 

Top


080324 -0 100111-167 100613-203 101212 242  130830 281 140707 326  + 160508 285 200917 +281  

 

 

Comments (0)

You don't have permission to comment on this page.