Madlavning - en del af hverdagen?

for en ultrakort projektbeskrivelse, se

Vega Merliv mini-projektbeskrivelse til Helsefonden.doc 

 

BAGGRUND

Der er megen opmærksomhed omkring de ældres kost og ernæring. Småtspisende ældre er i sig selv et problem for de ældres helbred og et særligt problem ved sygdom.

I Vega sammenhæng giver hverdagsperspektivet især anledning til en interesse for madlavning og måltider. Der er flere projekter i VEGA, som har interesseret sig for hvad madlavning og måltider betyder i gamles liv. I 1999 stod Ergoterapeutskolen i Odense bag et projekt med titlen:

I 2003 gennemførte Social- og SundhedsSkolen i samarbejde med Holstebro Kommune et projekt, som hed: "Hverdagsliv og Livretter".

Det var et forsøgs- og udviklingsprojekt, hvor hjælp til madlavning i en periode blev tilbudt til hjemmehjælpsmodtagere, som ønskede det.

Baggrunden var dengang en undren over den tilsyneladende automatik, hvormed gamle menneskers problemer med madlavning bliver mødt med tilbud om udbragt, færdigtilberedt mad. Selv om mange er godt tilfredse med denne løsning, så findes der en gruppe gamle, for hvem gøremål som indkøb, planlægning og tilberedning af mad giver indhold og kvalitet i hverdagen. Det er især denne gruppe, som projektet har fokus på.

Samtidig er der med etablereingen af Leve-bo-miljøer opstået et paradoks, hvor meget svækkede gamle mennesker forsøges inddraget i madlavning og beslutninger om deres egen mad i et omfang, som ikke var muligt, da de var noget friskere og stadig boede i eget hjem.

Produktionen af den udbragte mad bliver i dag effektiviseret og centraliseret i stadig større køkkener, mens maden i Leve-bo-miljøerne fremstilles i små portioner "som derhjemme". I Socialministeriets undersøgelse af madservice fra 2006 konkluderes: "Madområdet kan derfor siges at være præget af to modsatrettede tendenser i landets kommuner - en der går mod højere effektivitet, og en der har mere fokus på at producere maden som i et almindeligt hjem. Ofte kan begge tendenser findes i samme kommune" (Socialministeriet 2006, p.27)

SPØRGSMÅL TIL BESVARELSE

Oplæg til Madlavningsprojektet 2007 mindmap.doc

Udfra ovenstående mindmap er følgende tre temaer prioriteret:

1. Madlavning i leve-og-bomiljøet og på ældrecentret: Fokus på hvordan der skabes liv i hverdagen og på sammenhængen mellem socialpædagogik og lødig mad. Hvordan får vi tid og råd til at lave mad? Hvordan inddrages beboerne - og hvad kommer der ud af det?

2. Madlavning i hjemmeplejen: : Hvilke muligheder er der for at yde støtte til madlavning indenfor hjemmeplejens rammer?

Hvad ser visitator - hvad gør hun? Hvordan udmøntes en kommunes kostpolitik?

3. Madlavning set fra køkkenet: Hvordan nedbrydes "muren" mellem køkkenet og spisestuen? Hvordan kan køkkenpersonalet være med til at skabe liv i hverdagen? Fokus på løsninger, som kan gøre madlavning enklere: halvfabrikata, forenkling af processer m.m.

ANTAGELSER

Projektet hviler på en lang række værdiantagelser, hvoraf nogle er:

• Dagligdagens gøremål kan være med til at give hverdagen indhold og kvalitet. At sørge for sig selv og opretholde dagens små rutiner har en afgørende betydning for den enkeltes integritet, identitet og værdighed

• Lysten til at sørge for sig selv kan mindskes af personalets velmente serviceorientering. Man kan tale om "hjælpens bivirkninger". Et mageligt liv, hvor alt ordnes og alle besværligheder ryddes af vejen, er ikke nødvendigvis befordrende for livsappetitten

• Trangen til at effektivisere madlavningen - og dermed nedprioritere den langsomme gamles deltagelse heri - er ikke kun et politisk spareprojekt, men også enhver husmoders indbyggede tilbøjelighed! Hvis inddragelse skal realiseres, må følgende antagelse derfor også gælde:

• At støtte gamle, svækkede mennesker i at deltage i madlavning og måltider er en professionel, tværfaglig opgave af stor kompleksitet

• Deltagelse i madlavning behøver ikke at betyde at gamle mennesker "tvinges til" selv at kæmpe med sovsen - men at man så lang tid som muligt er involveret i hvad man skal have at spise, hvornår, og hvordan det skal tilberedes

 FASE 1: Eksempelsamling

RESEARCFASE, hvor udvalge foregangssteder kontaktes og engageres til at komme med oplæg på en

TEMADAG d. 25. september 2007 på Social- og sundhedsskolen i Herning. 

Målgruppen er primært køkken- og plejepersonale indenfor ældreområdet, men andre interesserede er også velkomne. Program sendes ud umiddelbart efter sommerferien.

Udover oplæggene rummer temadagen workshops, hvor yderligere gode praksishistorier opsamles. På baggrund heraf udarbejdes et

FORANDRINGSKATALOG, som vurderes og kommenteres af et "ekspertpanel", bestående af oplægsholderne + deltagere fra temadagen.

Forandringskataloget sendes ud til deltagerne i temadagen.

Der er søgt ekstra midler til afholdelse af temadagen af Ældrepuljen.

AFRAPPORTERING af fase 1 indeholder beskrivelser af konkrete tiltag, som interesserede arbejdspladser inviteres til at afprøve, hvis der skaffes penge til fase 2.

SAMARBEJDSPARTNERE

Mulige samarbejdspartnere er

• Leve-bo-miljøer
• Ældrecentre
• Produktionskøkkener
• Hjemmeplejeordninger
• Visitationsenheder

LITTERATUR

En bid af ældres hverdagsliv

Ergo- og Fysioterapeutskolen i Odense, 1999

Hverdagsliv og Livretter

Ringkjøbing Amts Social- og sundhedsskole 2003

Socialministeriets undersøgelse af madservice

Rambøll Management 2006

Anbefalinger for udvikling af "Den attraktive måltidsservice til ældre"

Dansk Fødevareforskning 2006

Fælles Sprog i ældreplejens orgsniasering

Syddansk Universitetsforlag 2005

Tankeføde - om mad, måltider og fødevarer i sammenhæng

Philosophia 2006

Mad, mennesker og måltider - samfundsvidenskabelige perspektiver

Munksgaard 2003

Ældre og sundhed - temanummer om kommunale madordninger

Ældresagen 2003

Ernæring og aldring

Ernæringsrådet 2002

Retur til VegaNettet