| 
  • If you are citizen of an European Union member nation, you may not use this service unless you are at least 16 years old.

  • You already know Dokkio is an AI-powered assistant to organize & manage your digital files & messages. Very soon, Dokkio will support Outlook as well as One Drive. Check it out today!

View
 

VisNet

Page history last edited by Knud Ramian 7 years, 2 months ago Saved with comment

 

 

Om videnskabende netværk

Videnskabende netværk udvikler sig, fordi mennesker skaber viden ved at dele den. 

Siden er version 0,95 og en del af temaet Praksisforskning

 

Indholdsfortegnelse med links 


 

 Videnskabende netværk er forskellige former for samarbejde, der har det til fælles, at det er  praktikere, der samarbejder aftalt, målrettet og produktorienteret, om at skabe viden på et bestemt praksisområde, og som samarbejder om at dele denne viden med andre. Det sker, som regel i form af praksisbaseret forskning, men der er mange måder at gribe det an på.

En revideret og opdateret sammenfatning af fænomenerne omkring praksisbaseret forskning og videnskabende netværk: 

Ramian, K. (2016). "Praksisbaseret forskning i videnskabende netværk. Downloades her: Praksisbaseret forskning 2016 v1.4.pdf

Der er også mange betegnelser for det internationalt. Læs en oversigt fra Kunnskapscentret i Norge her.

 

Begrebet "videnskabende netværk" blev første gang anvendt af Marianne Elbrønd som betegnelse for aktiviteterne i VEGA-netværket. De videnskabende netværk har udviklet sig over årene gennem en række forsøg til at være forskellige velafprøvede samarbejdsformer, men det ser ud til, at de har en række fælles egenskaber. Disse egenskaber synes at være forudsætningen for at opnå resultater. De egenskaber gennemgås i det følgende.

 

Se eksempler på videnskabende netværk

På nedenstående liste er der links til de netværk, der findes på dette site. De fleste videnskabende netværk er lukkede, da de kun varer et år, men nogle har eksisteret i rigtig mange år.

 

  • Interessegruppen for dokumentation og forskning i Dansk Selskab for psyko-social rehabilitering. Gruppen er et landsdækkende netværk af mennesker optaget af samspillet mellem viden og prakis på det psyko-sociale område. Netværket blev stiftet i 2011og er et forsøg på at overføre erfaringerne fra de videnskabende netværket til en anden skala.  Du finder oplysninger om vores arbejde herDokumentation_forskning_2017_Web.pdf

 

  • Alde, P., Cheek, J., & Ballantyne, A. (2009). Taking action to close the research/practice divide. International journal of older people nursing, 4(3), 227-232. doi:10.1111/j.1748-3743.2009.00180.x In this paper we focus at the level of individual project to explore aspects of the nexus between research and practice. Using a research project that sought to explore and understand care transitions for older people as the vehicle for our discussion, we examine how the process by which a research project itself is thought about, conceptualized, developed and conducted influences knowledge translation and ways to get research into practice, and conversely practice into research. Processes and strategies we engaged in throughout this research project to promote the transfer of knowledge both among and between researchers, practitioners and the wider practice community are highlighted.

 

 

 

  • Cheek, J., Corlis, M., & Radoslovich, H. (2009). Connecting what we do with what we know: building a community of research and practice. International journal of older people nursing, 4(3), 233-238. doi:10.1111/j.1748-3743.2009.00181.x How to think about, develop, maintain and optimize connections between research and practice remains a vexed and contested area in the increasingly complex multidisciplinary and inter-professional practice that constitutes contemporary healthcare and service delivery. A body of literature challenging linear and passive notions of research uptake has emerged which views research uptake as a dynamic, contextualized and active process. This paper explores the development of a successful and exciting community of research and practice involving a university and an aged care organization in Australia. The community of research and practice is premised on dynamic, contextual and active interaction between research and practice; where the categories of research and practice are not mutually exclusive or static, and where community is more than just a structure to facilitate collaborative research projects. It is proposed that the idea of a community of research and practice is a useful one in terms of seeking to better understand and provide strategies for knowledge translation between researchers and practitioners and those who are both.

 

 

 

  •  JobNettet -  har afsluttet sit tredie projekt - KOTARE (2012-2014)- om implementering og afprøvning af kognitiv træning i arbejdsrehabilitering.

 

  • ADHD-netværket om bostøtte til mennesker med ADHD er netop afsluttet (2010-12)
    • Se inspirationskataloget her 
    • Se afsluttende evaluering her 
    • Læs om æresdiplomet her 

       
  • Et projekt der har haft særligt fokus på de overordnede rammebetingelser for tværgående samarbejde. Marianne Balleby, (2011) ”Sammenhæng i indsatsen for sindslidende: Udvikling og afprøvning af tværgående samarbejdsmodeller”, Erfaringer fra et netværksprojekt 2009-2011.  CFK Folkesundhed og kvalitetsudvikling.  Download rapporten her

  •  BUDOK om dokumentation af arbejdet med indsatsen for børn af sindslidende. Ahlgreen, B., Ed. (2008). Dokumentation i praksis. Videnskabende netværk om dokumentation af gruppetilbud til børn med psykisk syge forældre. Aarhus, Center for kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. Download: Dokumentation i praksis.pdf
  •  RebusNet om opfølgning af mennesker, der er flyttet fra et botilbud. Ramian, K. (2007). Om anvendelse af efterundersøgelser i praksis - En opsamling af erfaringer fra REBUS-Implementeringsprojektet Århus, Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland: 24 sider. 
  •  Selskanet -om selvskadende adfærd i socialpsykiatrien  Ahlgreen, B. and H. Chone (2006). Med smerten som ven: Erfaringsopsamling fra et videnskabende netværk om selvskadende adfærd Århus, Center for evaluering, Psykiatrien i Århus Amt 56 sider.

 

Nogle videnskabende netværk arbejder over lang tid med serier af projekter.

  •  VegaNettet - om mere liv i gamles hverdag er det ældste. Det har eksisteret siden 1994. 
  • Handleplansarbejde har der indtil nu og gennem 12 år været 3 projekter, 
    1. HAPLA: Hvad sker der, når man laver handleplaner? 
    2. PLANET: Hvordan skaber man levende handleplaner Se evalueringen af netværket her.
    3. LEPLA  Ledelse af handleplansarbejde Den seneste rapport udkom efteråret 2012.
  • LIFONET om livshistoriefortælling har eksisteret siden  1994. En antologi udkom i 2014.

 

Andre eksempler 

  • I Region Syd har psykiatriske sygeplejersker i PRAKSY-projektet studeret forebyggelse af tvangi psykiatrien. Hovedrapporten kan downloades her eller her.
  • Det tidligere Viborg Amt gennemførte fra 2004 et videnskabende netværk for at styrke videnskulturen på amtets sociale arbejdspladser. Projektleder var antropologen Lisbeth Ørtenblad. Projektets potentialer forsvandt med kommunalreformen. Der blev gennem ført en evaluering  af Line Lund Jørgensen: Jørgensen, L. L. (2006). Projekt "evaluering, dokumentation og kvalitetsudvikling. Viborg Amt 2004 - 2006. Viborg, Viborg Amt45  sider. Læs den her
  • Kildedal, K. and D. Kildedal Nielsen (2005). Et praksisforskningsprojekt i Ringkøbing Amt: Gennemført af 7 praktikere under ledelse af lektor Karin Kildedal og forskningsassistent Dorthe Kildedal Nielsen. Aalborg, Aaborg Universitet: 23 sider. Download her. 
  • Netværk for Socialpædagogisk Kvalitetsudvikling  Greve, M., et al. (2009). Afsluttende evaluering: Netværk for Socialpædagogisk kvalitetsudvikling 2008-2009. Aarhus, Center for kvalitetsudvikling, Region Midtjylland: 17 sider.  Download her 

 

 

Hvad er et videnskabende netværk?

 

De videnskabende videnskabende netværk vil være karakteriseret ved at følgende kriterier er opfyldte:

 

Samarbejdet skal være videnskabende

  1. Det betyder for det første, at der arbejdes med besvarelse af et eller flere fælles ofte afgrænsede undersøgelsesspørgsmål.
  2. Det betyder for det andet, at der anvendes omhyggeligt udvalgte, eksplicitte systematisk metoder til øget erkendelse. Det kan være forskellige former for praksisforskning, implementeringsforsøg, uddannelsesforløb, auditforløb eller Research Light-teknikker. Det betyder, at der (næsten) altid foreligger en projektbeskivelse, der gør rede for metoderne. Dette adskiller de videnskabende netværk fra "erfaringsudveksling" som netop ikke anvender systematiske metoder. Erfaringer kan anvendes til videnskabelse, men kun gennem anvendelse af formulerede spørgsmål og passende systematiske metoder til besvarelse af dem.
  3. Det betyder for det tredje at hver enkelt deltager bidrager med svar på de stillede spørgsmål. Operativ viden er den viden, der findes i menneskers hoveder, derfor et det nødvendigt, at alle deltagere er videnskabende.
  4. Svarene skal forsøges anvendt i prakis. Svarenes troværdighed og værdi viser sig ved deres anvendelsesmuligheder. 
  5. Det betyder for det femte, at netværkets resultater spredes af dem, der har produceret dem i form af  dialoger, rapporter, konferencer, kurser mv. hvor viden kan gøres til genstand for undersøgelse og kritik. Det betyder, at de videnskabende aktiviteter henvender sig til en verden, hvor der kan tages stilling til gyldigheden af deres resultater.
  6. Videnskabende netværk kan samarbejde om forskellige former for viden: beskrivende og indsigtsgivende viden: om fænomeners fremtræden og dynamik eller problemløsende viden: om metoder og deres resultater

 

Samarbejdet sker i netværk

Videnskabelse i netværk betyder at:

  1. de enkelte deltageres videnskabelse skabes i synergi med de øvrige deltageres arbejde i form af gensidig inspiration og kritik
  2. de samme spørgsmål belyses af alle deltagerne. Selvom de enkelte deltageres projekter er afgrænsede opstår der synergi ved at de belyser de samme spørgsmål for forskellige vinkler.
  3. de enkelte deltageres arbejde indgår i et fælles produkt. De kan gøre det ved at understøtte hinandens fund eller modsige dem. Det viser sig ofte at 'sikker viden' er kontekstbestemt dvs. er gyldig under bestemte betingelser fx. på en bestemt arbejdsplads, men ikke på en anden. Når disse forskelle på 'sikker viden' går i dialog i det fælles produkt opstår der en 'merviden'.

 

Netværket er målrettet og produktorienteret

 

Netværk er baseret på et ligeværdigt samarbejde. Der er altså ikke et formelt hieraki i netværket, da vi ved, at viden bedst formidles horisontalt

  1. Netværket er baseret på en fælles 'kontrakt' imellem netværkets ledelse og de deltagende arbejdspladser. Kontrakten sikrer, at deltagerne får de nødvendige rammer for at bidrage til netværket.
  2. Netværkets forløb er aftalt på forhånd
  3. Deltagerne i videnskabende er forskellige arbejdspladser, men kan også være enkeltpersoner.
  4. Arbejdspladserne deltager hver med mindst 2 medlemmer. Dette er nødvendigt for at sikre kontinuitet i arbejdet f.eks. ved jobskifte og for at øge gennemslagskraften i hjemmeorganisationen.
  5. Netværket bidrager med de ressourcer, som deltagerne ikke selv har adgang til. (f.eks. i form af uddannelse, konsulentbistand, EDB, hjemmeside mv.
  6. Netværkets ledelse er 'netværksbestyrere' dvs. påtager sig ansvaret for driften af netværket inden for kontraktens rammer, men er ikke nødvendigvis eksperter på fænomenet, selvom en vis viden er nyttig.
  7. Der kan være en styregruppe bestående af de involverede arbejdspladser oa. som aftaler temaet og hjælper med at skaffe fondsfinansiering. Se fx.JobNettet

 

 

Forskellige former for netværk

  • Videnskabende netværk anvender forskninginspirerede metoder som f.eks. casestudier på forskellige forskningsspørgsmål, men behøver ikke at være metodeudvikling. Det kan blot være forståelse af bestemte fænomener som f.eks. hvorfor er der så mange sindslidende, der ikke kan udnytte de sociale tilbud, der stilles til rådighed for dem? De er typisk af et års varighed.
  • Den såkaldte gennembrudsmetode opfylder kravene til videnskabende netværk, men fokuserer sommetider på besvarelse implementeringsspørgsmål. De er typisk af et års varighed. 
  • De såkaldte 'Fase 3 netværk' er bundet sammen af et tema, men deltagerne besvarer forskellige typer af spørgsmål inden for temaet. De fungerer ofte over 5-10 år.
  • UCN har et videnskabende netværk læs her
  •  RUC har gjort erfaringer. Læs her 

 

Der er mange måder at arbejde med videnskabende netværk på, men videnskabende netværk er noget andet end f.eks. erfagrupper og faglige netværk Erfagrupper, reflekterende teams og ligende arbejder med at dele erfaringer for deltagernes egen skyld. Videnskabende netværk arbejder med produktion af viden dvs. noget der kan formidles ud over gruppen selv.

Videnskabende netværk benytter forskellige metoder. De følgende netværk har alle skaffet viden til veje ved hjælp af praksisforskning, og de har næsten alle brugt casestudiet som forskningsstrategi.

Du kan læse mere om  hvordan man arbejdet i de videnskabende netværk som Center for evaluering har været involveret i her

 

 Storskalaforsøg er en særlig form for videnskabende netværk, hvor en række grupper går sammen om at afprøve og udvikle en bestemt metode. Et eksempel på et Storskalaforsøg er Kontaktfamilieprojektet  & Videnskabende netværk om bostøtte til mennesker med ADHD

   

Hvordan arbejder et  videnskabende netværk?   

 

Arbejdsformen i et videnskabende netværk har udviklet  sig gradvist siden 1979 og frem til i dag. Et af netværkene - PLANET - om levende handleplaner - blev grundigt evalueret af Hanne Chone ved hjælp af en programteori. Rapporten rummer derfor en beskrivelse af de mange elementer i netværket. Læs rapporten her netvaerk_i_netvaerk.pdf

     

Organisering af det vidensskabende netvœrk.    

 

Kontrakt

    Projektdeltagerne er blevet udvalgt på baggrund af et oplœg om det, de ønskede at undersøge. Deltagerne i netvœrket har derefter indgået en skriftlig kontrakt med os, hvori projektet var beskrevet og de gensidige forpligtelser fastsat. Der er ingen tvivl om, at deltagelse i et netvœrk omkring praksisforskning påvirker arbejdspladsen og krœver ressourcer fra denne. Se eksempel på netværksaftale Netværksaftale.doc

 

For at kunne gennemføre et sådant projekt indenfor en tidsramme på et år krœver det arbejdspladsens opbakning, og det har været vœsentligt at vilkårene for deltagelse var aftalt med arbejdspladsen, og at lederen fungerede som projektleder. Begge dele har været nedfœldet i kontrakten.

 

Fœlles tema

De videnskabende netværk har haft et fælles tema og nogle fælles overordnede forskningsspørgsmål.

Det fœlles udgangspunkt har betydet, at projekterne har kunnet berige hinanden både fagligt og indholdsmœssigt. Måske fordi deltagerne alle har en interesse for samme gruppe af mennesker, men alligevel kommer fra varierende tilbud og organisationer, har der vœret et højt engagement i hinandens projekter, og stor interesse i at udveksle og diskutere faglige erfaringer. Da projekterne er forskellige vil have forskellige bidrag til den fælles problemstilling og dermed skabe synergi.

 

Case-studie som fælles vœrktøj

Praksisbaseret forskning er begrœnset af det vilkår, at forskningen skal indpasses i det daglige arbejde. Også andre forhold gør sig gœldende, for eksempel at studieobjektet ofte er et enkeltstående fœnomen; der kan vœre vanskeligheder med at finde personer, der er villige til at deltage i undersøgelsen; eller praktikeren kan blive mødt med en manglende videnskabelig forståelse for at forske i sit eget arbejde. For at imødekomme disse kritikpunkter er det vœsentligt at vœre sig sådanne praktiske og videnskabelige barriere bevidst, herunder at praksisbaseret forskning bliver gennemført med anvendelse af anerkendte videnskabelige metoder, og at de organisatoriske forhold er hensigtsmœssigt tilrettelagt.

      Ud fra sådanne betragtninger har det vist sig, at case-studie strategien er velegnet til praksisbaseret forskning. Case-studiet er, i modsœtning til praktikeres dagligdag, styret af at man går metodisk og systematisk til vœrks. Case-studiet egner sig til studiet af komplekse fœnomener i hverdagen, hvor man ikke kan kontrollere de variable man ønsker undersøgt. De faktorer der undersøges, kan ikke uden videre adskilles og studeres uafhœngigt af hinanden, som man gør f.eks. ved eksperimentelle forsøg.

Case-studiet, som netop er studiet af enkelt tilfœlde, er derfor velegnet til studier af hverdagens begivenheder. Samtidig er case-studiet nemmere at organisere og få indpasset i praktikerens hverdag, idet case-studiet er fleksibelt både med hensyn til omfanget af undersøgelsen og de metoder der tages i anvendelse. Konklusionerne drages altid for hver enkelt case for sig, hvad enten en case er en person, en organisation, et arbejdsområde, et projekt eller andet. Studiet af en case kan således vœre tilstrœkkelig, og man kan udvide og indskrœnke efter den tid og de ressourcer der nu er til rådighed.

Desuden er man ikke begrœnset af valget mellem klassiske kvalitative eller kvantitative undersøgelsesmetoder. Det vœsentlige er, hvordan man bedst muligt får belyst sine forskningsspørgsmål, og man kan bruge mange forskellige slags data indsamlings metoder (interviews, fokusgruppe, spørgeskemaer og surveys etc.) alt efter, hvad der er mest hensigtsmœssigt.

Læs mere om Casestudiet i praksis.

 

Seminarer    

 Hver anden måned har projektdeltagerne mødtes på en kursusejendom i et døgn. Her er der foregået undervisning om fœlles metodiske og analytiske emner. Desuden har der vœret oplœg fra de enkelte projektdeltagere om projektforløbet og drøftelse af fœlles problemer.

 

Endvidere har der vœret afholdt større seminarer af en dags varighed, hvor de forskellige projekter har inviteret fagligt kvalificerede personer til drøftelse af deres projekt.

 

Seminarerne har dermed fungeret som et forum for udveksling af faglige erfaringer, og som faste holdepunkter i arbejdsprocessen, hvor det videre forløb er blevet planlagt.

 

Teknisk og konsultiv bistand

Deltagerne har løbende kunnet benytte sig af individuel konsultation fra projektet. Der er ved projektets start afsat åbne konsultationsdage ca. hver 14. dag, som man kunne bestille tid til.

 

Desuden har der vœret afsat ressourcer til lån af båndoptagere, sekretœrhjœlp og litteratursøgning.

 

Planlægning

 Det er erfaringen, at projekterne ikke skal strœkkes for langt ud, og at de skal have en afgrœnset varighed, der på forhånd er fastlagt. Et år synes at vœre et passende tidsrum; der er tid til at sœtte sig ind i forskningsmetoden og gennemføre selve projektet ligesom det synes at vœre den tid man kan levere energi til et forskningsprojekt samtidig med sit øvrige arbejde.

 

For at projekterne kan gennemføres på et år krœver det imidlertid stram planlœgning. Seminardage og konsultationsdage er fastlagt på forhånd, og det er vœsentligt at aftale milepœle for mindre dele af projektet undervejs.

 

Når undersøgelser gennemføres som en del af det almindelige arbejde er det erfaringen, at der i perioder vil vœre brug for arbejdstid, der er koncentreret om projektet. Til det formål har der i dette projekt vœret afsat ressourcer til 2 måneders frikøb af en medarbejder pr. projekt. 

 

Formidling af projekterne

 Hver af projekterne har udarbejdet selvstœndige rapporter, der indeholder resultaterne fra egne undersøgelser. Disse rapporter administreres af de forskellige projekter. Enkelte af projekterne arbejder videre  på artikler, der er beregnet til offentliggørelse i et fagligt tidsskrift.

Desuden foreligger der ofte en fælles rapport  med beskrivelse af metode og en tvœrgående analyse af projekterne. Disse resultater formidles på en eller flere åbne temadage.

 

Litteraturhenvisninger:

  • McLaughlin, C., Black-Hawkins, K., & ∼McIntyre, D.(2007). Networking Practitioner Research. London

     

  • Ramian, K. (2003). "Praksisforskning som læringsrum i det sociale arbejde." Uden for nummer -Tidsskrift for praksis, udvikling og forskning i socialt arbejde (7): 4-17. Downloades her.

 

  • Wenger, E. (2001). Communities of Practice - Learning, Meaning and Identity. Cambridge, Cambridge University Press.

    En bestseller fra 1998 med 5 efterfølgende oplag. Bogen er en grundlæggende ny analyse af hvordan læring foregår i praksis.

 

  • Ramian, K. (2004). Praktikere i praksisforskning. Socialpsykiatriens kompleksitet. K. Høgsbro. Kbh, Samfundslitteratur.

    En aktuel opdatering omkring videnskabende netværk og praksisforskning i socialpsykiatrien

 

  • Ramian, K. (1981). Udvikling og spredning af tiltag i ældresektoren Århus, Jydsk Teknologisk Institut. Det er en artikel fra det første videnskabende netværk jeg har været med til. Det havde som formål at finde ud af, hvordan man kunne forbedre forholdet til de pårørende på landets plejehjem. Der deltog 11 plejehjem fra hele landet i netværket.

 

Andre kilder

 

Her er en søgemaskine specielt indrettet til at søge på videnskabende netværk og det der ligner. Man kan søge i søgefeltet eller klikke på nøgleordene. Deres størrelse angiver antallet af hits. Den forbedres hver gang du søger og tager stilling til dine fund. Så får du og andre mere glæde af den.

 

 

 

 

 


080229 -54 130131-120 150122 208 170320 330  

 

 

 

 

 

 

 

 

Comments (0)

You don't have permission to comment on this page.