Om videnskabende netværk
Denne side er en orientering om centrale egenskaber ved de såkaldte videnskabende netværk, der har udviklet sig siden 1990 i bølgen af troen på, at mennesker skaber viden ved at dele den. Siden er under udvikling. Denne side er version 0,78 og en del af temaet Praksisforskning
Indholdsfortegnelse med links
Der er mange former for nyttigt netværkssamarbejde (vidensnetværk, lærende netværk, communities of practice etc) , men denne artikel fokuserer på fænomenet 'Videnskabende netværk'. Videnskabende netværk er forskellige former for samarbejde, der har det til fælles, at der rummer praktikere, der samarbejder aftalt, målrettet og produktorienteret, om at skabe viden på et bestemt praksisområde og om at dele denne viden med andre. Begrebet blev første gang anvendt af Marianne Elbrønd som betegnelse for aktiviteterne i VEGA-netværket. De videnskabende netværk har udviklet sig over årene gennem en række forsøg til at være forskellige velafprøvede samarbejdsformer, men det ser ud til, at de har en række fælles egenskaber. Disse egenskaber synes at være forudsætningen for at opnå resultater. De egenskaber gennemgås i det følgende.
Se eksempler på nyere videnskabende netværk
Praksisforskning kan få øget værdi ved at være en del af netværk, hvor flere arbejder med samme tema.
- JobNettet - er under afslutning - om jobfastholdelse
- BUDOK - er afsluttet - om dokumentation af arbejdet med indsatsen for børn af sindslidende
- RebusNet - om opfølgning af mennesker, der er flyttet fra et botilbud
- Selskanet - om selskadende adfærd i socialpsykiatrien
- LifoNet - om livshistoriefortælling
- VegaNettet - om mere liv i gamles hverdag
Nogle videnskabende netværk arbejder over lang tid med en serie af projekter. Omkring handleplansarbejde har der indtil nu været 3 projekter,
Hvad er et videnskabende netværk?
De videnskabende videnskabende netværk vil være karakteriseret ved at følgende kriterier er opfyldte:
Samarbejdet skal være videnskabende
- Det betyder for det første, at der arbejdes med besvarelse af et eller flere fælles ofte afgrænsede undersøgelsesspørgsmål.
- Det betyder for det andet, at der anvendes omhyggeligt udvalgte, eksplicitte systematisk metoder til øget erkendelse. Det kan være forskellige former for praksisforskning, implementeringsforsøg, uddannelsesforløb, auditforløb eller Research Light-teknikker. Det betyder, at der (næsten) altid foreligger en projektbeskivelse, der gør rede for metoderne. Dette adskiller de videnskabende netværk fra "erfaringsudveksling" som netop ikke anvender systematiske metoder. Erfaringer kan anvendes til videnskabelse, men kun gennem anvendelse af formulerede spørgsmål og passende systematiske metoder til besvarelse af dem.
- Det betyder for det tredje at hver enkelt deltager bidrager med svar på de stillede spørgsmål. Operativ viden er den viden, der findes i menneskers hoveder, derfor et det nødvendigt, at alle deltagere er videnskabende.
- Det betyder for det fjerde, at den enkelte videnskabelse gøres synlig i form af rapporter, konferencer, kurser mv. hvor viden kan gøres til genstand for undersøgelse og kritik. Det betyder, at de videnskabende aktiviteter henvender sig til en verden, hvor der kan tages stilling til gyldigheden af deres resultater.
- Videnskabende netværk kan samarbejde om forskellige former for viden: beskrivende og indsigtsgivende viden: om fænomeners fremtræden og dynamik eller problemløsende viden: om metoder og deres resultater
Samarbejdet sker i netværk
Videnskabelse i netværk betyder at:
- de enkelte deltageres videnskabelse skabes i synergi med de øvrige deltageres arbejde i form af gensidig inspiration og kritik
- de samme spørgsmål belyses af alle deltagerne. Selvom de enkelte deltageres projekter er afgrænsede opstår der synergi ved at de belyser de samme spørgsmål for forskellige vinkler.
- de enkelte deltageres arbejde indgår i et fælles produkt. De kan gøre det ved at understøtte hinandens fund eller modsige dem. Det viser sig ofte at 'sikker viden' er kontekstbestemt dvs. er gyldig under bestemte betingelser fx. på en bestemt arbejdsplads, men ikke på en anden. Når disse forskelle på 'sikker viden' går i dialog i det fælles produkt opstår der en 'merviden'.
Netværket er målrettet og produktorienteret
Netværk er baseret på et ligeværdigt samarbejde. Der er altså ikke et formelt hieraki i netværket, da vi ved, at viden bedst formidles horizontalt
- Netværket er baseret på en fælles 'kontrakt' imellem netværkets ledelse og de deltagende arbejdspladser. Kontrakten sikrer, at deltagerne får de nødvendige rammer for at bidrage til netværket.
- Netværkets forløb er aftalt på forhånd
- Deltagerne i videnskabende er forskellige arbejdspladser, men kan også være enkeltpersoner.
- Arbejdspladserne deltager hver med mindst 2 medlemmer. Dette er nødvendigt for at sikre kontinuitet i arbejdet f.eks. ved jobskifte og for at øge gennemslagskraften i hjemmeorganisationen.
- Netværket bidrager med de ressourcer, som deltagerne ikke selv har adgang til. (f.eks. i form af uddannelse, konsulentbistand, EDB, hjemmeside mv.
- Netværkets ledelse er 'netværksbestyrere' dvs. påtager sig ansvaret for driften af netværket inden for kontraktens rammer, men er ikke nødvendigvis eksperter på fænomenet, selvom en vis viden er nyttig.
Forskellige former for netværk
- Netværksbaserede praksisforskningsprojekter anvender forskninginspirerede metoder som f.eks. casestudier på forskellige forskningsspørgsmål, men behøver ikke at være metodeudvikling. Det kan blot være forståelse af bestemte fænomener som f.eks. hvorfor er der så mange sindslidende, der ikke kan udnytte de sociale tilbud, der stilles til rådighed for dem? De er typisk af et års varighed.
- Den såkaldte gennembrudsmetode opfylder kravene til videnskabende netværk, men fokuserer på bevarelse implementeringsspørgsmål. De er typisk af et års varighed.
- Der er forsøg igang med videnskabende netværk af mere tematisk karakter. Se JYFE
- De såkaldte 'Fase 3 netværk' er bundet sammen af et tema, men deltagerne besvarer forskellige typer af spørgsmål inden for temaet. De fungerer ofte over 5-10 år.
- Videnscenter KÆK tilbyder videnskabend netværk her.
Oversigt over alle projekter i de mange netværk, som Center for Evaluering har været involveret i vil komme her.
Der er mange måder at arbejde med videnskabende netværk på, men videnskabende netværk er noget andet end f.eks. erfagrupper og faglige netværk Erfagrupper, reflekterende teams og ligende arbejder med at dele erfaringer for deltagernes egen skyld. Videnskabende netværk arbejder med produktion af viden dvs. noget der kan formidles ud over gruppen selv.
Videnskabende netværk benytter forskellige metoder. De følgende netværk har alle skaffet viden til veje ved hjælp a fpraksisforskning, og de har næsten alle brugt casestudiet
som forskningsstrategi.
Du kan læse mere om hvordan man arbejdet i de videnskabende netværk som Center for evaluering har været involveret i her
Storskalaforsøg er en særlig form for videnskabende netværk, hvor en række grupper går sammen om at afprøve og udvikle en bestemt metode. Et eksempel på et Storskalaforsøg er
Praktisk arbejde er ofte baseret på ophobede erfaringer fra arbejdspladsen. Man taler i den forbindelse om "skjult viden", som er en viden, der bliver opsamlet via praktikerens daglige arbejde. Det er imidlertid en viden som ikke er tilgœngelig, netop fordi den er baseret på erfaringer, som ikke har en sproglig form og derfor ikke kan kommunikeres og dokumenteres. Hvordan gøres denne erfaringsbaserede viden til en erkendelse, der er mulig at anvende ? Og hvordan skabes en ny viden, som bliver relevant for praktikere i deres daglige arbejde ?
Praksisforskning har vist sig velegnet til det. Det er en forskning, der er gennemført af praktikere, og som handler om de ofte komplekse fœnomener og begivenheder i praktikerens daglige arbejde. Denne type af forskning bliver derfor umiddelbart relevant i forhold til praktikerens hverdag. Formålet er at skaffe viden om fœnomener, begivenheder og metoder i praktikerens dagligdag, som så måske senere kan bruges til udvikling og œndringer. Praksisforskning er altså først og fremmest en viden-skabende aktivitet.
Eksempel på et storskalaforsøg er Kontaktfamilieprojektet
Hvordan arbejder et videnskabende netværk?
Arbejdsformen i et videnskabende netværk har udviklet sig gradvist siden 1979 og frem til i dag. Et af netværkene - PLANET - om levende handleplaner - blev grundigt evalueret af Hanne Chone ved hjælp af en programteori. Rapporten rummer derfor en beskrivelse af de mange elementer i netværket læs rapporten her netvaerk_i_netvaerk.pdf
Organisering af det vidensskabende netvœrk.
Center for evaluering har gennem en række projekter udviklet principper for praksisforskning, så de er specielt tilpassede praktikere i socialsektoren .
Netvœrket er en vigtig forudsœtning for gennemførelse af forskningsprojekterne, idet det styrker projektarbejdet i hverdagen. Center for evaluering har ledet netvœrksorganiseringen, og har tilrettelagt arrangementer i tilknytning til netvœrket, fungeret som koordinator af projekterne samt vœret ansvarlig overfor den bevilligende instans.
Kontrakt
Projektdeltagerne blev udvalgt på baggrund af et oplœg om det de ønskede at undersøge. Deltagerne i netvœrket indgik derefter en skriftlig kontrakt med Center for evaluering, hvori projektet er beskrevet og de gensidige forpligtelser er fastsat. Der er ingen tvivl om, at deltagelse i et netvœrk omkring praksisforskning påvirker arbejdspladsen og krœver ressourcer fra denne. Se eksempel på netværksaftale Netværksaftale.doc
For at kunne gennemføre et sådant projekt indenfor en tidsramme på et år krœver det derfor arbejdspladsens opbakning, og det er vœsentligt at vilkårene for deltagelse er aftalt med arbejdspladsen, og at lederen fungerer som projektleder. Begge dele er nedfœldet i kontrakten.
Fœlles tema
Et videnskabende netværk har et fælles tema og nogle fælles overornede forskningsspørgsmål.
Det fœlles udgangspunkt har betydet, at projekterne har kunnet berige hinanden både fagligt og indholdsmœssigt. Måske fordi deltagerne alle har en interesse for samme gruppe af mennesker, men alligevel kommer fra varierende tilbud og organisationer, har der vœret et højt engagement i hinandens projekter, og stor interesse i at udveksle og diskutere faglige erfaringer. Da projekterne er forskellige vil have forskellige bidrag til den fælles problemstilling og dermed skabe synergi.
Case-studie som fælles vœrktøj
En af vanskelighed ved praksisforskning er at det er begrœnset af det vilkår, at forskningen skal indpasses i det daglige arbejde. Også andre forhold gør sig gœldende, for eksempel at studieobjektet ofte er et enkeltstående fœnomen; der kan vœre vanskeligheder med at finde personer, der er villige til at deltage i undersøgelsen; eller praktikeren kan blive mødt med en manglende videnskabelig forståelse for at forske i sit eget arbejde. For at imødekomme disse kritikpunkter er det vœsentligt at vœre sig sådanne praktiske og videnskabelige barriere bevidst, herunder at praksisforskning bliver gennemført med anvendelse af anerkendte videnskabelige metoder, og at de organisatoriske forhold er hensigtsmœssigt tilrettelagt.
Ud fra sådanne betragtninger har det vist sig, at case-studie strategien er velegnet til praksisforsknings projekter. Case-studiet er, i modsœtning til praktikeres dagligdag, styret af at man går metodisk og systematisk til vœrks. Case-studiet egner sig til studiet af komplekse fœnomener i hverdagen, hvor man ikke kan kontrollere de variable man ønsker undersøgt. De faktorer der undersøges, kan ikke uden videre adskilles og studeres uafhœngigt af hinanden, som man gør f.eks. ved eksperimentelle forsøg.
Case-studiet, som netop er studiet af enkelt tilfœlde, er derfor velegnede til studier af hverdagens begivenheder. Samtidig er case-studiet nemmere at organisere og få indpasset i praktikerens hverdag, idet case-studiet er fleksibelt både med hensyn til omfanget af undersøgelsen og de metoder der tages i anvendelse. Konklusionerne drages altid for hver enkelt case for sig, hvad enten en case er en person, en organisation, et arbejdsområde, et projekt eller andet. Studiet af en case kan således vœre tilstrœkkelig, og man kan udvide og indskrœnke efter den tid og de ressourcer der nu er til rådighed.
Desuden er man ikke begrœnset af valget mellem klassiske kvalitative eller kvantitative undersøgelsesmetoder. Det vœsentlige er, hvordan man bedst muligt får belyst sine forskningsspørgsmål, og man kan bruge mange forskellige slags data indsamlings metoder (interviews, fokusgruppe, spørgeskemaer og surveys etc.) alt efter, hvad der er mest hensigtsmœssigt.
Seminarer
Hver anden måned har projektdeltagerne mødtes på en kursusejendom i et døgn. Her er der foregået undervisning om fœlles metodiske og analytiske emner. Desuden har der vœret oplœg fra de enkelte projektdeltagere om projektforløbet og drøftelse af fœlles problemer.
Endvidere har der vœret afholdt et større seminar af en dags varighed, hvor de forskellige projekter har inviteret fagligt kvalificerede personer til drøftelse af deres projekt.
Seminarerne har dermed fungeret som et forum for udveksling af faglige erfaringer, og som faste holdepunkter i arbejdsprocessen, hvor det videre forløb er blevet planlagt.
Teknisk og konsultiv bistand
Deltagerne har løbende kunnet benytte sig af individuel konsultation hos Center for evaluering. Der er ved projektets start afsat åbne konsultationsdage ca. hver 14. dag, som man kunne bestille tid til.
Desuden har der vœret afsat ressourcer til lån af båndoptagere, sekretœrhjœlp og litteratursøgning.
Planlægning
Det er erfaringen, at projekterne ikke skal strœkkes for langt ud, og at de skal have en afgrœnset varighed, der på forhånd er fastlagt. Et år synes at vœre et passende tidsrum; der er tid til at sœtte sig ind i forskningsmetoden og gennemføre selve projektet ligesom det synes at vœre den tid man kan levere energi til et forskningsprojekt samtidig med sit øvrige arbejde.
For at projekterne kan gennemføres på et år krœver det imidlertid stram planlœgning. Seminardage og konsultationsdage er fastlagt på forhånd, og det er vœsentligt at aftale milepœle for mindre dele af projektet undervejs. Når undersøgelser gennemføres som en del af det almindelige arbejde er det erfaringen, at der i perioder vil vœre brug for arbejdstid, der er koncentreret om projektet. Til det formål har der i dette projekt vœret afsat ressourcer til 2 måneders frikøb af en medarbejder pr. projekt.
Formidling af projekterne
Hver af de syv projekter har udarbejdet selvstœndige rapporter, der indeholder resultaterne fra egne undersøgelser. Disse rapporter administreres af de forskellige projekter. Enkelte af projekterne arbejder videre på artikler, der er beregnet til offentliggørelse i et fagligt tidsskrift.
Desuden foreligger der ofte en fælles rapport med beskrivelse af forskningsmetode og en tvœrgående analyse af projekterne.
Litteraturhenvisninger:
- McLaughlin, C., Black-Hawkins, K., & ∼McIntyre, D.(2007). Networking Practitioner Research. London
- Ramian, K. (2003). "Praksisforskning som læringsrum i det sociale arbejde." Uden for nummer -Tidsskrift for praksis, udvikling og forskning i socialt arbejde (7): 4-17.
- Wenger, E. (2001). Communities of Practice - Learning, Meaning and Identity. Cambridge, Cambridge University Press.
En bestseller fra 1998 med 5 efterfølgende oplag. Bogen er en grundlæggende ny analyse af hvordan læring foregår i praksis.
- Ramian, K. (2004). Praktikere i praksisforskning. Socialpsykiatriens kompleksitet. K. Høgsbro. Kbh, Samfundslitteratur.
En aktuel opdatering omkring videnskabende netværk og praksisforskning i socialpsykiatrien
- Ramian, K. (1981). Udvikling og spredning af tiltag i ældresektoren Århus, Jydsk Teknologisk Institut. Det er en artikel fra det første videnskabende netværk jeg har været med til. Det havde som formål at finde ud af, hvordan man kunne forbedre forholdet til de pårørende på landets plejehjem. Der deltog 11 plejehjem fra hele landet i netværket.
Andre kilder
Her er en søgemaskine specielt indrettet til at søge på videnskabende netværk og det der ligner. Man kan søge i søgefeltet eller klikke på nøgleordene. Deres størrelse angiver antallet af hits. Den forbedres hver gang du søger og tager stilling til dine fund. Så får du og andre mere glæde af den.
check out the Communities of practice swicki at eurekster.com
080229 -54 
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.