Gode vaner til mit lange liv 

 Af Knud Ramian

Jeg er blevet inspireret af Wilhelm Schmid, der i bogen ‘Kunsten at blive gammel’ skrev: “Man skal pleje sine vaner og ikke omplante et liv, der er ved at blive ældre. Meningen med vaner er netop, at man skal kunne hvile i dem uden kraftanstrengelse”.

Det kan han sagtens skrive, men gad vide, om han har tænkt nærmere over det? Jeg satte mig for at give mine vaner et eftersyn for at finde ud af, hvordan jeg skal pleje mine vaner og undgå omplantninger. Overrasket blev jeg. Der er vaner overalt. Forskning fortæller at 40% af dagens aktiviteter er belagt med vaner. Der er spisevaner, motionsvaner, hygiejnevaner, tøjvaner, medievaner, forbrugsvaner, læsevaner, huskevaner, søvnvaner, sikkerhedsvaner, rengøringsvaner og mange flere. Har Wilhelm overvejet alt det? Det er meget mere, end jeg kan komme ind på i en enkelt artikel.

Alle de gode råd

Jeg mangler ikke gode råd. Der er mange overfladiske råd om gode vaner i alderdommen: Det vrimler med løftede pegefingre alle vegne, og jeg hører til dem, der let kan gå i trods. Det er på kanten af, hvad jeg kan holde ud:

Hold dig fysisk aktiv

Spis sundt

Drik rigeligt vand

Hold vægten oppe/ nede Dyrk sex

Osv osv

Det veeeeed jeg godt. Gode råd hjælper mig ikke videre. Hvis en vane er noget, jeg har besluttet mig til, og som jeg gentager regelmæssigt og automatisk uden at bruge tid på overvejelser eller beslutninger, så er de gode råd bare formaninger. Jeg kom lidt tættere på med Peter Fabers ”Fem flueben”, som beskrives i bogen “Farvel arbejde, goddag frihed”.

De fem flueben

1. Har jeg fået lidt motion i dag? 2. Har jeg trænet mit intellekt? 3. Har jeg skabt glæde omkring mig?

4. Har jeg vedligeholdt mit netværk?

5. Har jeg forkælet mig selv?

Jeg kan vel gøre det til en vane at sætte flueben ved dagens slutning? Men er det vaner? Nej! Det er bare en ny slags kvalitetstjek, dvs. en forklædt formaning. Hvordan kan jeg gøre det til en vane at skabe glæde omkring mig hver dag?

Vigtige vaner i det lange liv?

Jeg må længere ned i hverdagens substans, men da 40% af min hverdag består af vaner, har jeg indset, at det er et meget omfattende arbejde at få styr på dem alle.  Jeg starter derfor med at overveje, om der er vaner, som er særlig betydningsfulde i det lange liv. Jeg gør mig tre overvejelser, som i hvert fald må være vigtige. 1) hvordan kan gode vaner hjælpe mig til at leve længe, 2) hvordan kan vaner forhindre ulykker, som slår mig ihjel. og 3) hvordan kan jeg få det morsomt hele vejen?

Der er ingen mirakelmedicin til det lange liv. Det viser sit at alle profeterne med mirakelkurene har fået en kummerlig død*. Holder man sig til forskningen, kan det kun blive en gentagelse af det vi alle ved. Det, der holder mig rask længe, er rådene om den gode kost, rigeligt med motion, moderat alkoholforbrug og at gøre noget meningsfyldt for og med andre mennesker. Disse råd siger intet om gode vaner.

Jeg er faktisk blev lidt af en motionist

Siden jeg rettidigt fik udskiftet en hjerteklap, har motion ligget mig på sinde. Det var en slags opvågning, som jeg vist må være taknemmelig for. Jeg har haft nogen succes med en serie gymnastiske øvelser, der kan laves i sengen, inden jeg står op. Der hører nogle nødvendige tanker med: Jeg siger til mig selv, at jeg ikke behøver at lave andet, end jeg har lyst til, men at selv den mindste øvelse er bedre end ingenting. Det får mig i gang. Men jeg har fri lørdag - søndag. Det er en vane, som jeg let kommer ud af igen. Det gør ikke noget. Den ligger bare og venter, som noget jeg gerne vil i gang med igen.

At stå på ét ben og børste tænder træner balancen. Det er en anden sjov vane, som jeg er ved at komme efter, og som virker for mig. Jeg føler virkelig, at jeg bruger den tid godt, og jeg børster vistnok også tænder lidt længere på den måde. Jeg snuppede ideen på en hjemmeside. Nu kan jeg faktisk stå på ét ben og tage sko på. Det kunne jeg ikke før. At motionere 2-3 minutter, mens toilettet løber, er genialt – for mig. Jeg har et lille batteri af øvelser, så jeg kan variere. Det kan være svært at holde dampen oppe alene, men nu mødes jeg med en lille gruppe i Mindeparken hver tirsdag og fredag til udendørs fitness. Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal jeg, der er over 65 år, være aktiv mindst 30 minutter om dagen. Der er en app på min telefon der viser, om det lykkes. Jeg må heller ikke sidde stille og skrive på en artikel i mere end en time ad gangen, så stiger mit kolesterolniveau voldsomt, kan jeg læse mig til. Nu kan jeg aftale med min telefon, at jeg skal op at stå om en time!

Vaner der forhindrer,at jeg bliver slået ihjel

Vejen til det lange liv er brolagt med muligheder for ulykker. Det hænger sammen med, at mine sanser svækkes, og mine muskler og min hjerne arbejder langsommere. Det går ud over min opmærksomheden, så jeg får vanskeligere ved at have opmærksomheden flere steder. Jeg ved det godt, men jeg tænker for lidt over det. Det farligste er trafikulykker og fald. Det er allerfarligst at være fodgænger og cyklist. 70% af alle trafikulykker går ud over de bløde trafikanter. Selvom jeg ikke bliver slået ihjel, er min krop svag, så jeg rammes hårdere end andre i trafikuheld. Jeg har heldigvis fundet mange gode, næsten trafikfri ruter, hvor jeg kan gå langt og sikkert. Ellers må jeg begrænse mit liv som fodgænger. Jeg skal simpelthen blive i en bil så længe som muligt. Når jeg holder op med at køre bil, skal jeg lære mig at bruge flextrafik eller tage en taxa. Det koster 20-50.000 om året at have en bil. Dvs. at man kan køre med flextransport fra Storhøj til Aarhus 130 gange på et år, for det det koster at have en bil. Den tanke kan være svær at tænke. Lone Kühlmann har skrevet om hjælpe-tanken, der var i deres familie: ‘Tag en taxa og lad arvingerne gå’’*.

Ældre bilister har ikke flere ulykker end andre, men de ældre bilister bliver involveret i nogle bestemte ulykkestyper og kommer oftere al-vorligt til skade og bliver dræbt end yngre, bl.a. fordi de er mere skrøbelige og kører i mindre sikre biler. Det sker sandsynligvis i et kryds. Det er sådan set de andres skyld, da over halvdelen af de trafikdræbte gamle blev dræbt af bilister, der kørte alt for stærkt. Men det hjælper ikke på min overlevelse, at jeg hidser mig op i trafikken - tværtimod. Min beskedne andel i en evt. trafikulykke vil hænge sammen med, at jeg ikke har overblik nok, ikke respekterer vigepligten, og ikke kan vurdere hurtigt nok, at de andre kører med alt for høj fart - og at jeg kører i en gammel blød ‘bil’. 

Det er opmærksomheden, der driller. 

Uopmærksomhed skyldes ikke, som mange fejlagtigt tror, ting uden for bilen. 70% af de ting, der tager opmærksomheden, findes i bilen. Det kan fx være at: du taler i telefon eller læser/skriver SMS, indstiller radio, samler ting op, taler med andre eller hvad der er typisk for mig: Jeg har tankerne et andet sted. Kører jeg 80 km/t og kigger på min telefon i fire sekunder, svarer det til at køre 89 meter i blinde. Jeg tror, jeg vil kunne vænne mig til at sætte mobiltelefonen på pause, når jeg tager bilnøglerne. Måske kan jeg vænne mig til at interessere mig mere for trafikken og holde mig til rattet. Hvordan gør man lige det? Jeg skal hævde min ret til at have god tid og få overblikket, specielt i vejkrydsene. Jeg skal finde de mest stille ruter, holde mig væk fra myldretiderne og køre lidt længere frem i krydsene, så jeg bedre kan se og blive set. Jeg skal lade være med at tage chancer. Heldigvis har vi skiftet til en mere sikker bil. I dette lille afsnit er der stof til mange vaneøvelser. 

Fald er farligt

Mange i min alder er begyndt at falde. Det er den hyppigste årsag til ulykker i min aldersgruppe, og fald kan være dødsens farlige. 1.300 dør og 13.000 indlægges hvert år pga. fald. Når jeg ikke ser så godt længere, når min muskelstyrke og balanceevne aftager, og min reaktionstid øges - så kan et fald være rigtig slemt med mine skøre knogler. Jeg ved det, men tænker ikke over det. Der er mange forhold, der øger risikoen for at snuble eller falde.  Det skyldes trapper, kantsten, fortove, ledninger på gulvet, løse tæpper og dårlig belysning. Kan det påvirkes af nye vaner? Det kunne være at rydde op på gulvene, undgå at løbe, og sikre at der er jævnt, der hvor man færdes”. 

Gør det til en sjov vane at ændre vaner

Som den opmærksomme læser har bemærket, ville dette blive en meget lang artikel, hvis jeg skulle alle vanerne igennem. Jeg er slet ikke nået til de vaner, der gør livet sjovere. Læseren må selv arbejde videre.  Jeg har fundet mange forslag til gode vaner på nettet. Det jeg har lært om nye vaner er, at 1) man skal finde en drivkraft: Nærheden til døden er en af vores spidskompetencer skriver Ole Løw*. Derfor er ønsket om at holde sig i live længe ikke den ringeste drivkraft. 2) Jeg skal holde mine ambitioner nede og gøre det let i starten. 3) Jeg skal finde en tricker, fx skal jeg koble de nye vaner på noget, man gør i forvejen. Som fx at børste tænder på ét ben. Tandbørstningen er trickeren. 4) Jeg må lave en plan for, hvordan jeg får lov til at pjække. 5) Kan man finde nogen at gøre det sammen med, er det en stor hjælp. 6) Jeg må give mig lov til at eksperimentere for at lære af erfaringerne, så jeg til sidst kan finde min helt egen vej. 7) Der er en vis sport at vise overfor mig selv og andre, at jeg kan skifte vaner.

Hvordan skal man pleje sine vaner?

Jeg er som sagt ikke enig med Wilhelm Schmid. Jeg vil gerne pleje mine vaner, men det vil jeg gøre ved at finde ud af, om de stadig er hjælpsomme eller er blevet til uvaner. Mange af dem vil mig ikke noget godt. Det er faktisk farligt at blive hængende i dårlige vaner. Det er desværre et større arbejde at få kortlagt sine vaner, for jeg tænker jo faktisk ikke så meget over dem. Det er en stor lettelse, at jeg har opdaget, at jeg kan lære mig at lave nye vaner. Det er en slags håndværk. Det kan jeg tillade mig nu. Jeg tror faktisk, der kan gå lidt sport i at finde uvanerne frem og vise over for mig selv, at der er områder, hvor jeg har lidt styr over mit liv.

Første gang bragt i Nyt fra FUAM nr. 1, 2018