| 
  • If you are citizen of an European Union member nation, you may not use this service unless you are at least 16 years old.

  • You already know Dokkio is an AI-powered assistant to organize & manage your digital files & messages. Very soon, Dokkio will support Outlook as well as One Drive. Check it out today!

View
 

Vidensbegreber

Page history last edited by Knud Ramian 3 years, 6 months ago

Denne side er en kort introduktion til nogle vidensbegreber. Den er knyttet til siderne om Vidensbaseret arbejde

 

Nyheder

Indeholder de seneste ændringer på siden, som endnu ikke er kommet i teksten. En vel

Her er en rigtigt skarpt argumenteret og godt illustreret artikel om evidenstyrraniet se her

 

Alle faggrupper arbejder med at sætte evidens for og bag i deres arbejde med legitimering af deres fag, men kan man evidensbasere et fag? 

Indholdsfortegnelse med links til afsnit


 

Evidensbasering, best practice og vidensbasering v. 1.3

 

Introduktion Knud Ramian

 

Der er forskelle i tænkningen omkring anvendelse af viden afhængig af om udgangspunktet er praksisviden (Best practice) eller forskningsbaseret viden (Evidensbasering). Opfattelserne svinger også fra felt til felt, og der skændes lystigt om sagen. Jeg har sat mig for, at jeg i det mindste selv skal kunne gøre rede for, hvad jeg taler om.   Men vidensformerne blander sig.

Alle steder er det en præmis, at viden først gælder som viden, når den er godkendt som viden af relevante andre, men godkendelsesarbejdet varierer fra sted til sted. 

 

Evidensbasering

Der er flere forskellige betydninger

 

Evidensbaseret praksis

Den oprindelige opfattelse af evidens handlede om evidensbaseret praksis. Det vil sige, at den individuelle indsats tilrettelægges på baggrund af den bedste forskning, den kliniske erfaring og klientens værdier og præferencer.

 

Evidensbaseret metode

Evidensbaserede metoder er metoder, hvor der er foreligger en praksis, hvis effekt i forhold til en præciseret målgruppe er dokumenteret gennem anerkendte forsøg. Praksis vil som regel være manualiseret og praktikerne vil være certificerede i metoden. Der er som regel krav om løbende dokumentation af at borgerne opfylder inklusionskriterier, at de faktisk udsættes for metoden og hvilke resultater de opnår. (MST- De utrolige år)

 

Praksisbaseret evidens

Praksisbaseret evidens foreligger, når der følges et referenceprogram, hvor det case for case løbende dokumenteres om metoderne anvendes og hvilke resultater der opnås. Der kan på tværs af organisationer indsamles data (Referenceprogrammet for SZ og SIP) Se det nationale indikatorprogram: http://www.nip.dk/ Se SIP:http://www.socialkvalitetsmodel.dk/de+sociale+indikatorprogrammer+%28sip%29/publikationer

Der vil være mange områder, hvor de ovenstående former for evidens aktuelt ikke kan opnås.

Derfor

 

Eraringsbaseret viden: Best practice

Best practice udformes på forskellige måder. Det er principielt et udtryk for at man anvender en metode, der er blandt de bedste på feltet. Anerkendelse som det bedste kan udformes på forskellige måder.

  1. Det kan ske gennem selvrapportering på bestemte kriterier, der går gennem en godkendelsesproces. (SCIE) Se mere her: http://www.scie.org.uk/goodpractice/browse/default.aspx

 

  1. Det kan ske gennem en udpegningsproces, hvor et panel findes og anbefaler forskellige metoder. (Det er valgt af Servicestyrelsen) Se http://www.kl.dk/ImageVault/Images/id_45308/ImageVaultHandler.aspx

 

Der vil ofte heller ikke være muligt at følge en Best practice, I stedet kan arbejdet videnbaseres

 

Vidensbasering af praksis

 

Det sker, når den enkelte arbejdsplads udvælger beskrevne metoder fx gennem en indsatsteori og løbende dokumenterer (fx. Gennem praksisbaseret forskning, Research Light, systematiske fagfortællinger o.a.) indsatsen og dens resultater. Læs mere: http://knudramian.pbworks.com/w/page/12751789/Vidensbaseret%20arbejde

Se overheads her

 

 

Hvad er videnbaseret og hvad er evidensbaseret praksis

 

Vidensbaseret praksis er evidensbaseret praksis uden 'e' De to begreber hænger nemlig nøje sammen,  som vist i den nedenstående figur:

 

 

 

  • Den evidensbaserede viden skabes i den øvre del af cirklen gennem omfattende gentagne sommetider kontrollerede forsøg, der via metaanalyser kan integreres til anbefalinger af evidensbaserede metoder eller et referenceprogram el. Det er naturligvis interessant viden for de, der vil lave vidensbaseret praksis, men det er slet ikke hovedvejen. 

 

  • Udvikling af praksisbaseret viden er det, der sker i den nederste del af cirklen. Det er uetisk, hvis man hævder at have udviklet metoder, der virker, hvis man ikke forsøger, at dokumentere og formidle dem. Det er uetisk, hvis man ikke løbende forsøger at skaffe nyttig viden på områder, hvor man ikke opnår ønskede resultater. Det kan gøres på mange forskellige måder og på mange forskellige ambitionsniveauer. 

     

Ved overvejelserne af hvilken betydning evidensbaseret viden skal have bør man være opmærksom på nogle forhold:

  • I den evidensbaserede praksis er man nødt til at også at inddrage viden om den aktuelle situation, borgerens holdninger og værdier, og de tilgængelige ressourcer.
  • Den evidensbaserede viden rummer langt fra svar på alle de udfordringer praksis står med.
  • Udvikling af evidensbaseret viden kan tage årevis. Evidensen for opsøgende psykoseteam har taget 30 år fra den første opdagelse - resten af tiden er gået med bevisførelsen.
  • Der vil være områder, som det er meget vanskeligt at skaffe evidens omkring. F.eks. handleplaner
  • Mange opdagelser i praksis vil kunne udvikle sig til evidensbaserede metoder, --- hvis de bliver dokumenteret.

 

 

Forskellige ambitionsniveuaer for vidensbasering

Vidensbasering kan foregå på mange forskellige ambitionsniveauer. Valget af ambitionsniveau afhænger af hvor mange ressourcer (faglige og økonomiske) man har til rådighed, og hvor meget der står på spil.

Nedenfor er der mere om denne række af strategier til vidensbasering af praksis.

 

"Evidens på egne præmisser" er en artikel om, strategier til produktion af praksisbaseret viden:  Research Light, praksisforskning mv. , hvorfor der er en kløft mellem praksis og forskning og hvad der bygger bro over den. Vibas0902.pdf . Det er en bearbejdet udgave af Ramian, K. (2009). Evidens på egne præmisser. Psykolog Nyt, 63(2), 18-25.

 

 

UdforskendePraksis

er undersøgelser, der integreres og gennemføres løbende som en del af praksis, og som der ikke kan sættes tid på.

 

ResearchLight

er rapportfrie undersøgelser, der kan gennemføres på dage og uger. Tidsforbrug 40-60 arbejdstimer 

 

Praksisforskning

er typisk projekter, der strækker sig over et års tid og tager 3-400 arbejdstimer.

 

Udviklings- og forsøgsarbejde

Gode råd om gennemførelse af projekter omkring metodeudvikling - udviklingsprojekter har typisk, det samme omfang som praksisforskning, men har i højere grad karakter af aktionsforskning.

Siden indeholder gode råd omkring om at arbejde med projekter, der har fokus på faglige kerneydelser.

 

Evalueringsforskning

Evalueringsforskning er en systematisk undersøgelse af nogets værdi i forhold til et sæt af standarder ofte i forhold til forskellige interessenter.  Evaluering anvendes ofte til undersøgelse af større udviklingsprojekter eller eksisterende praksis med henblik på at træffe beslutninger om projektets fremtid.

 

Storskalaforsøg

Hvis evalueringer af et metodeudviklingsprojekt kan demonstrere, at en metode giver positive resultater og kan blive lokalt forankret, har man fundet noget interessant. Hvad man ikke ved, er hvilke er lokale forhold, som har særlig betydning for metodens anvendelse, og om metoden også kan anvendes andre steder.  Det kan man blive klogere på i et storskalaforsøg (multisite evaluation, multiple casestudies).  I et storskalaforsøg forsøger man at implementere den samme metode forskellige steder.

 

Praksisbaseret evidens

Det anvendes mest som betegnelse for forskellige former for publicerbar forskning, der tager udgangspunkt i, hvad der faktisk foregår i praksis uden for kontrolgruppernes rækkevidde.  Det kan spænde over undersøgelser, der systematisk monitorerer indsats og resultater af indsatsen med henblik på at opnå viden om en metodes muligheder og begræsninger eller  systematiske serier af  case s

 

 

Henvisninger

Se begrebssekretariaets officielle definitioner af vidensbegreber her

Her er 

Knud Ramian, Evidens på egne præmisser (2009) http://infolink2019.elbo.dk/PsyNyt/Dokumenter/doc/15741.pdf

Forskningscirkler som praksisnær forskning  (2019) Mødet mellem praksisbaseret  og forskningsbaseret viden. Se her https://tidsskrift.dk/tipro/article/view/116401/164514


 

 

150307 2638   201207 14.982

Comments (0)

You don't have permission to comment on this page.