| 
  • If you are citizen of an European Union member nation, you may not use this service unless you are at least 16 years old.

  • You already know Dokkio is an AI-powered assistant to organize & manage your digital files & messages. Very soon, Dokkio will support Outlook as well as One Drive. Check it out today!

View
 

Anbefalet læsning til kapitel 2

Page history last edited by Knud Ramian 8 years, 11 months ago

 

 


På denne side vil du finde anbefalet læsning til kapitel 2

Gå til siden med alle bogens links her


 

Om siden

Siden indeholder henvisninger til bøger, der kan uddybe forståelsen af casestudiet.

 

Kommentar

Vil man læse mere om casestudiet, end det som blev nævnt i noterne til kapitel 1 vil her blive peget på en række andre værker om casestudiet. 

Yin’s forfatterskab 

Først vil jeg henvise til Yin’s forfatterskab. Grundbogen blev præsenteret i noterne til kapitel, men der er andre relevante og som sjældent citeres på trods af de mange uddybninger af Yin's tanker. 

 

Yin, R. K. (2012). Applications of case study research. Third edition. Newbury Park, Sage. 231 sider

Udover en fin meget kortfattet introduktion til casestudiet er bogen en casestudiebank med relativt korte beskrivelser af beskrivende og bevisførende, komparative og evaluerende casestudier. Hvert afsnit har indledninger, der uddyber Yin’s erfaringer. 

 

Yin, R. K., Ed. (2004). The Case Study Anthology. Thousand Oaks, CA, Sage. 270 sider

Bogen er en samling af originale, men forkortede uddrag fra anerkendte casestudier. Mange af dem er anvendt som ’vignetter’ i Yin’s bøger. Artiklerne belyser forskellige metodologiske aspekter af casestudiet: Anvendelse af teorier, styrken ved multi-casestudier, anvendelsen af kvantative data i casestudier og om analyser og konklusioner. 

 

Yin, R. K. (1993). Applications of case study research. Newbury Park, Sage. 130 sider

Denne første udgave har tre dele 1. Om teori 2. Om design og analyse 3. Om evaluering. I alle kapitler er der anvendt mange konkrete eksempler på casestudier bla fra uddannelsesområdet og det sociale område.

 

 

Andre perspektiver på casestudiet

 

 

Brown, P. A. (2008).

"A Review of the Literature on Case Study Research."

Canadian Journal for New Scholars in Education/ 1(1): 1-10.
  

Downloades her

 

Hvis man vil danne sig et overblik over de forskellige skoler i casestudiet er denne artikel en god start. Den sammenfatter litteraturen og sammenligner vel nok de tre mest omtalte casestudiedyrkere Robert Yin "The methodolgist" , Sharan B. Merriam "The educator" og Robert Stake (The interpreter).

Artiklen giver også en introduktion til den løbende debat om casestudiet.

 

På dansk

 

 

Antoft, R. and H. H. Salomonsen (2007). Det kvalitative casestudium.- en introduktion til en forskningsstrategi

I Håndværk & horisonter : tradition og nytænkning i kvalitativ metode. R. Antoft, M. H. Jacobsen, A. Jørgensen and S. Kristiansen. Odense Syddansk Universitetsforlag: Side 29-57.

Kapitlet har fokus på det sociologiske teori-orienterede casestudie.  Han behandler casestudiets klassiske problemstillinger omkring forskellige typer af casestudier, valg af case, komparative cases og generalisering. 

Kapitlet er skrevet i en akadmisk sociologisk stil.

Kapitlet er nemlig en del af en antologi, der argumenterer for øget anvendelsen af kvalitative metoder i en dansk sociologisk kontekst. Anvendelsen af begrebet 'kvalitative casestudier' skal forståes i denne sammenhæng. 

 

Flyvbjerg, B. (2011). 

Fem misforståelser om casestudiet. 

i ’Kvalitative metoder – en grundbog’. S. Brinkmann and L. Tanggaard. København, Hans Reitzels Forlag:  side  463-487. 

Når man går i gang med casestudiet skal man forberedt på, at møde en masse mere eller mindre velinformerede fordomme om casestudiet. De vigtigste af dem gennemgås og afvises i denne lille snart klassiske tekst, der stammer fra Flyvbjergs doktordisputats. Artiklen kan også findes i ’løsdrift’ på nettet.

 

Maaløe, E. (2002). 

Casestudier af og om mennesker i organisationer.

 København, Akademisk Forlag. 324 sider

 

Med udgangspunkt i forfatterens egne erfaringer gennemgås forløbet i et organisatorisk casestudie med mange gode råd omkring feltarbejde og interview-metode, når man studerer organisationer. Der er henvisninger til andre casestudier og en god litteraturliste. Bogen var den første danske bog om casestudiet. 

 

 

Artikelsamlinger

For de metodologisk interesserede kan de nedenfor nævnte værker have interesse.

 

David, M. (Ed.). (2006). Case Study Research. bd. 1-4 London: SAGE. 1664 sider

Casestudiet som videnskabelig metode og har udviklet sig over mere end et hundrede år.  Dette firebindsværk er en samling af klassiske artikler om casestudiet. Bogen vil interessere de, der er specielt interesserede i casestudiets metodologi. Det er artikler om casestudiet fra videnskabskabelige tidsskrifter, som ofte citeres, men ikke er så let tilgængelige.  Her er de samlet. Bøgerne kan lånes via Statsbiblioteket. Du finder den omfangsrige indholdsfortegnelse her.

 

Gomm, R., M. Hammersley, et al., Eds. (2000). Case Study Method. London, SAGE. 276 sider.

En ældre artikelsamling af vanskeligt tilgængelige artikler, der behandler metodologiske problemer omkring to centrale problemstillinger i casestudiet: generalisering og anvendelse af teori. 

 

Hamel, J., S. Dufour, et al. (1993). Case study methods. Newbury Park, Sage. 76 sider.

Hvis man er interesseret i casestudiets tidlige historie i sociologien er denne lille bog en god introduktion.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Comments (0)

You don't have permission to comment on this page.